Julia Lahme 20 nov 2009

Herude i blogverdenen er der kvinder der kan sy og nørkle de mest utrolige ting. Jeg er konstant imponeret. Jeg er vokset op med en mor, der altid havde noget mellem hænderne, men i min hektiske hverdag bliver det ofte kun til småting. Og her er der en småting, som jeg efterhånden nok har lavet tyve af… Små frihåndsbroderier, som jeg monterer på læder til telefonpunge. Der er faktisk en på coveret af “Hvor lagde jeg babyen”, og ellers hænger de om halsen på damer jeg holder af. Det fine ved dem er at broderiet er noget jeg kan sidde med et kvarters tid, lige falde til ro med, og så ellers bare nyde at fortsætte med når tiden er til det. ingen stress med vlieselinebesatte belægninger man ikke lige kan slippe.

Julia Lahme 20 nov 2009
Endelig sprang de ud. Men voksede så også lige en halv meter over night. Så nu står de her og dufter så fint. Og i efterdag kommer Bedste Karen og bliver hele weekenden. Det er fredag med sukker på.

Julia Lahme 19 nov 2009

På sitet Knittaplease.com kan du mødes klassiske strikkefærdigheder ophævet til en kunstform. Det er simpelthen så fantastisk. Kunstneren bag Magda Sayek bruger strik som grafitti, så man ind i mellem kan være heldig at falde over et strikket kunstværk midt i gadebilledet. På sitet findes også det fineste galleri over kunstværker.
Julia Lahme 19 nov 2009
Kender du det? Ind i mellem trænger jeg til luft under vingerne. Det er ikke sådan at hverdagen ikke er god, heller ikke sådan at der er noget eller nogen, jeg trænger til at komme væk fra, men ind i mellem får jeg lyst til at se noget andet. Luftforandring. Luft under vingerne. At sidde et sted jeg ikke har været før og drikke kaffe, spise kager, jeg ikke har smagt for og måske endda se noget, opleve noget helt nyt ved bare at sidde stille et fremmed sted. Det bliver ikke bedre når jeg finder dette fine postkost fra Paris i bunkerne.

Julia Lahme 19 nov 2009
Eller bare ude af kontrol med vildt dårlig smag?

I går skete der nemlig det, at jeg blev så frygteligt bagetrængende af efterårsstormen og af at lægge denne give away op, at jeg selv gik i gang. Ansporet af det nye Femina, som har en fin samling sider med opskrifter på cupcakes og af det faktum at jeg har opdaget at der findes GRØN frugtfarve til at blande i glasur. Så jeg kom til at gå i gang, og nu kan jeg ikke finde ud af om de kager, jeg har tænkt mig at dele ud af i dag er totalt tacky a la monster-slim eller meget, meget fine. Jeg hælder selv til det sidste. De smager fantastisk, i øvrigt. Glædelig torsdag morgen!

« Forrige side —
Næste side »