Tid…

Tid er den knappeste ressource. Usær når man ikke kan huske hvornår man sidst har fået sammenhængende sove-tid.

Og nu til petitesserne, som jeg godt VED IKKE BURDE irritere mig, eller overhovedet strejfe mig. Men det gør det.

og jeg vil ikke brokke mig.

Meeeen  ego-krea-tid er den allerknappeste. Jeg har simpelthen ikke nået min symaskine i månedsvis, og jeg tror den savner mig lige så meget som jeg savner den. Jeg bliver helt ærligt lidt tosset af at undvære den slags tid. Det er det samme med tid til at skrive. Når jeg ikke har den bliver det et problem. Og det passer simpelthen ikke at man bare skal prioritere, for ind i mellem har ganske almindelige småbørnsforældre som jeg ikke noget at prioritere af.

Og nej, nej, nej, dette indlæg er ikke et brokkeindlæg, mere sådan et konstaterende ét, for det ER bare sådan. og det er ok. I virkeligheden. For ego-krea-tiden er jo blevet brugt på at nusse og lege med Elias… Og det vil jeg faktisk helst. Men der er bare ikke tid nok til det hele.

Og nu er han syg og i fuld gang med at smitte os andre. Det er så synd for ham, men endnu en gang sender jeg mange tak til opfinderne af dvd-maskinen, Postmand Per, Drømmehaven, Teletubbies og alle de andre der beriger vores liv. Og til alle dem, der havde ro til at være kreative nok til at udtænke dem.

Nat

Klokken er halv et, lige om lidt er det for alvor torsdag. Elias er vågen. Vi er staået op sammen, han og jeg. Han har ondt, har feber og er lille, men ikke for lille til at sidde tæt i sofaen. Lige nu taler han med Mingminen og fortæller den om store sager, lyder det som. Vi er totalt undedrejede på søvnmangel herhjemme efterhånden, så Johan og jeg skiftes til at sove. Og jeg tror Elias har smittet. Sov godt og duk jer for den der influenza. Den er ikke for børn.

Gået forkert?

Midt i al børnepasningen og nusningen af det syge barn, har jeg glemt at fortælle det her:  I weekenden fik jeg lokket Karen og søster Anne-Sophie med på julemarked i Vanløse. Det var en smule svært at overbevise de to om at det var værd at tage fra Østerbro til Vanløse for at tjekke julemarked ud, men det var det!

Vi havde Elias med og til ham behøvede jeg bare at sige “Tog”, så var han klar. Da vi kom ind i Vanløse Kulturhus, som ikke var det hus, vi spejdede efter, men en etage i et stort hus, troede jeg først at Karen Marie havde oversolgt projektet… Det havde hun nu ikke, men der var TO julemarkeder i gang i huset samtidig! Vi var nær gået, da vi havnede hos de søde ældre damer, der strikkede fine nisser. Der var bestemt ikke noget galt med nisserne, men vi havde jo set billeder på Karen Maries blog af ganske andre ting. Men Bizar Basar med deltagelse af Karen Marie og venner, var hele turen i tog og regnvej værd. Fantastiske, inspirerende og smukke sager over alt! Se for eksempel, hvad der hænger i mit køkken:

Puslebord søges!

Min kære yndlingsfotograf Line Klein, som du måske også kender fra hendes smukke blog, skal fotografere pusleborde til et lækkert magasin. Måske er det et du har stående? Se venligst her, og kontakt Line med spørgsmål eller pusleborde (Lines Mail står nederst i indlægget)

Line skriver:

Det er til en artikel som handler om, hvordan man kan pifte sit eget pulsearrangement op og blive inspireret. Det jeg skal bruge er pusleborde, som er spændende i form af deres stil og dekoration, farver og tilbehør. Det behøver ikke at ligne “Elle Decoration”, selvom det ikke gør noget, men der skal f.eks. være nogle fine billeder, kurve, hylder, farver eller noget hjemmelavet/hjemmesyet som gør netop dét puslebord unikt.

mail@lineklein.dk

TILLYKKE!

Min lillesøster bliver 25 i dag. 25! Jeg husker så tydeligt da min mor var gravid med hende, og vi ventede og ventede og ventede i evigheder på at hun kom. Jeg var næsten 8 og havde opgivet alle ambitioner om at få søskende. Og så kom hun. Jeg kunne ikke sove i månederne frem til hendes fødsel i ren og skær spænding og da kun kom var hun så yndig og fin at jeg slet ikke kunne holde det ud. Og nu bliver hun 25.