I dag skal jeg med Elias, Bedste Karen og søster Anne-Sophie til juelkomsammen. Jeg håber at Elias er rask nok, og at jeg ikke selv får smittet alle de andre. Jeg må prøve at holde mig lidt på afstand. Men der er noget med den slags ting i julemåneden: Man skal gøre hvad man kan for at være med. Det er faktisk Bedste Karens familie, og selvom der hverken er gener eller blodbaner tilfælles med dem, så er de jo på en måde også min (og især Elias) familie, fordi de er Karens. Giver det mening? Det håber jeg. Jeg er fan af storfamilie, og af at man lige giver den en skalle for at holde fast i den store familie. Når man selv er del af en lille.




7 kommentarer
1 Maria C — 28. november 2009 kl. 10:15
Jeg håber I får en dejlig dag ….
Der er noget særligt over at mødes ved juletid, en særlig stemning der giver ro og glæde.
Og ikke mindst når man føler sig som en del af et fællesskab – så hurra for storfamilie med og uden fælles blodbånd!
2 Christina — 28. november 2009 kl. 10:18
Åhh det lyder bare så dejligt.. håber Elias klarer mosten.. Min familie er lille – men min bonus familie er stor og favnende… det elsker jeg.. Så jeg ved hvad du mener.. det er så skønt.. ps… jeg har gang i giveaway – tænker lige det vil være dig
3 Lis — 28. november 2009 kl. 11:06
Jeg har selv sådan mediumstor familie, men halvdelen af dem ser jeg aldrig, så jeg tror det er lige så vigtigt at pleje den familie man selv har valgt og som har valgt en.
Rigtig god julehygge:)
4 Pi Andrea — 28. november 2009 kl. 12:12
Jeg giver dig helt ret i at man skal holde fast i storfamilien…jeg ønsker mig også på sigt en større familie, end den som mine to døtre(og indtil nu en svigersøn), mit barnebarn og jeg udgør…
)
5 Det Lille Spørgsmål — 28. november 2009 kl. 22:52
Det lyder rigtig dejligt. det er jul, når det er bedst. Må vi også komme med, vi er jo også din familie, altså din blog-familie i blogland;)
Kh
Lykke
6 Maren Uthaug — 28. november 2009 kl. 22:56
Hvor er det cool du er blevet jule-blogger for femina. Og se, det er en tjans jeg ALDIG ville få tilbudt, for jeg er den sureste kælling i verden, når det kommer til jul. Har lige set et afsnit af serien ‘Six feet under’ og måtte bryde ud i et stort bifaldende MUAHAHAHAHAHA, da en af personerne efter at have fejret jul i familiens skød sagde: ‘In hell it’s christmas every day’.
Men har faktisk tiltro til, du kan gøre julen spiselig selv for mig. Bare du ikke disker op med gløgg til. Fik jeg sagt, jeg også hader gløgg?
7 Nina — 29. november 2009 kl. 02:28
På en eller anden måde er der noget helt særligt over familie man har tiltusket sig … vi har 3 piger i vores familie, som egentlig ikke er familie, men i den grad for mig er det – svigermors kæreste bragte dem ind i familien, da de var helt små piger. Svigermor og kæresten er ikke sammen mere, men ekskæresten er vores børns farfar og pigerne, ja dem ELSKER vi da så højt som det overhovedet er muligt. Når jeg engang imellem skal forklare andre hvad de er til mig – ja, så er det jo ikke svigerinder, niecer, fastre, kusiner eller andet man lige kan sætte en titel på – de er min Gry, min Josefine og min Katrine – vores tøser og det vil de være altid. Vi har minder og liv som er så tæt forbundet, at det fryder helt ned i maven : ) Så ja, jeg forstår hvorfor du kæmper for at være med. Og i øvrigt, så holder min Gry, min Josefine og min Katrine og farfar jul hos os hvert andet år. Så ja, jeg forstår hvorfor du kæmper for at være med til trods for sygdom : ) God bedring. Knus
Skriv en kommentar