Stadig syg
Elias er stadig syg. Med feberøjne og spontan gråd. Ind i mellem kører det fint; han leger og er glad, men så går der lige præcis fem minutter, og så klapper han lidt sammen igen. Det er simpelthen så synd for ham, og man kan slet ikke holde det ud. Så Drømmehaven og Postmand Per kører i loop, der er kiks og juice og hvad han ellers måtte have lyst til og alt andet bliver indstillet. Sådan er det vist bare i snotsæsonen.
Stakkels Elias..og alle andre små syge børn..God bedring..Tænker også på og frygter lidt når den mindste skal starte i vuggestue og bliver udsat for diverse sygdomme. God dag..
Makka Pakka! Han er også helten herhjemme… sammen med Postmand Per selvfølgelig
Stakkels lille menneske ..Rigtig god bedring.
Uuuhh ja jeg har selv lige været hjemmme i 2 uger med min lille nullermand… og ja hos os er førstepladsen gået til Bamses billedbog, anden pladsen til Chuggington togene på DR og så Makka Pakka… De var alle uundværlige..
God bedring med Elias.
Rigtig god bedring med ham. Ja, det er så synd, når de er syge, de kære små.
Min egen, på 8 mdr, har også feber i disse dage. Men han får også tænder. Og nogle gange får de her syge børn mig også til at tænke på, at man skal være glad for, at ens børn ikke er rigtigt syge, som i alvorligt syge. Man får samtidig med ens medlidenhed med sine små (og lidt med sig selv, fordi de kræver en noget mere som regel…
) en hovsa-oplevelse og en taknemmelighed over, at man er forskånet for rigtig, alvorlig sygdom.
(“Tak, Gud…”)
Go’ bedring herfra!!!
Kan genkende din beskrivelse som min egen onsdag for en uge side. Kan hilse at sige at jeg kigger tilbage på influenza som noget med feber – og lidt hygge i sofaen med dyne, kiks (spelt fra Urtekram – de er gode!) og solbærsaft. Og en træt lille varm dreng, som faldt i søvn i mine arme.
Hils Makka Pakka og hans slæng…
Har læst, anonymt, med på din blog de seneste uger efter at have læst din bog. Jeg blev simpelthen så glad af at læse bogen, som overraskede mig meget positivt. Havde forventet endnu et stk. “ligegyldig” selvironiserende kvindelitteratur og mødte i stedet den, efter min smag, perfekte blanding af alvor, humor og ærlighed. Jeg ville ønske jeg havde læst den i den første lidt ensomme og forvirrende tid af min barsel.
Og for så lige at kommentere på indlægget – så rigtig god bedring derhjemme. Hvor længe varer snotsæsonen egentlig? Min datter har hostet siden hun startede vuggestue i august!