Så er det vist på tide…

At få det helt derud, hvor det hører hjemme. Sandheden altså. Den grumme sandhed. Den, der handler om at man ikke er hvad man giver sig ud for at være. Den jeg jo mener, man skal huske at sige højt. Here we go:

Jeg er stoppet med at ryge.

For alvor.

Jeg har røget ALTID (nej, naturligvis ikke mens jeg var gravid etc), men hele mit voksne (og halvvoksne liv) har jeg taget alle udfordringer i stiv arm med en cigarret for enden. Nu går det bare ikke mere. Jeg var nemlig til en fødselsdag for nyligt, hvor jeg SÅ hvordan damer der har røget hele deres liv ser ud. Ja, så overfladisk er jeg altså. Tænk, at det var det der skulle til. Jeg er i abstinensernes vold lidt endnu, tror jeg, men det begynder faktisk at lette. Borset fra det, er det et identitetstab af de helt store, men jeg må se at komme over det. Jeg kommer med de forfærdelig fortællinger om et liv uden dekadence efterhånden som de dukker op, men foreløbig må jeg dele mit the-flip med verden. Min søster kom med denne pose the som allerede efter et par dage hænger tom og flad og trist på køleskabet. Den smager Faaaaaaantastisk! Jeg kan faktisk drikke den i stedet for at spise slik. En god ven i forbindelse med rygestoppet. Og ja, jeg savner cigaretterne. Vi var så gode venner.

P1020380

27 Comments
Previous Post
Next Post