Stribevis af Mingminer
Elias og jeg stod som sædvanligt meget tidligt op i går. Vi tog i Zoo og mødtes der med en kær veninde og hendes datter på tre. Elias var himmelhenrykt. Det var som om han fattede hvad Zoo handlede om og på et tidspunkt var han nødt til bare at løbe så hurtigt han kunne fem og tilbage foran mig for lige at komme af med noget af jublen. Så faldt han og så fandt det hele ligesom sit naturlige leje… Men der var mingminer. Og nogle grimme stinkende bæster af slagsen. Men Elias var lykkelig.
Lyder som en hyggelig tur! Når barnet er glad, er dets mor det jo som regel også
Uhh hvor lyder det til at have været en rigtig god tur for alle implicerede…
)
)
)
Din fortælling fik mig til at se din søn for mig, løbe, måske lidt som en lille pingvin, frem og tilbage for ikke at springe i luften af bar glæde og iver…
Dejligt…
Tænk at være så glad – man kan nærmest forestille sig hvordan det har boblet inde i ham
Hvem der var barn igen og kunne føle den samme ubegrænsede glæde over små ting som vi andre finder ubetydelige og juleaften og zoo og ….
Go’ søndag
Mingminer er da også bare for sjove, jeg får lyst til at reagere ligesom Elias, når jeg er i Zoo