Kommentarer til: Savn

Af: Majken

Majken — Mon, 09 Nov 2009 19:30:47 +0000

åh, hvor må det være dejligt at have en tresomhed som man kan savne. Og vide at den er hos en lige pludselig. At man ikke skal ud og finde den først! For ja, der er godt nok stille og lidt ensomt, når man som enlig står for meget af underholdningen selv.

Af: Julia Lahme

Julia Lahme — Mon, 09 Nov 2009 13:31:20 +0000

Ja – den familie, den borer sig ind i hjertet på en. Det er mærkeligt som det er så fysisk og så mentalt samtidigt.
KH

Af: Anja

Anja — Mon, 09 Nov 2009 12:55:34 +0000

Superflot!!!! Ville ønske det var mig. Men lørdag aften når pigerne på henholdsvis 4 år og 3 måneder sover, og manden åbner den gode rødvin, så trænger hver en celle i min krop til en smøg.

Af: Kristine

Kristine — Mon, 09 Nov 2009 11:26:10 +0000

ja, man kan sagtens blive dybt afhængig af den skønne tresomhed

Af: Katrine

Katrine — Sun, 08 Nov 2009 20:55:32 +0000

Oh yeah. Jeg har lige været på weekend alene og det var lækkert – lige indtil søndag eftermiddag, hvor jeg måtte hive mobilen frem og se små video-klip af Junior. Mandag var den helt gal og jeg kunne komme hurtigt nok hjem!
De blir jo så store så hurtigt! Det er jo sandt, hvad de siger, de voksne

Af: www.beautyspace.dk / Anette Kristine Poulsen

www.beautyspace.dk / Anette Kristine Poulsen — Sun, 08 Nov 2009 19:34:06 +0000

Engang da jeg var ved at gå i stykker af sårbarhed og savn i forhold til min søn, sagde en klog læge, at jeg måtte vænne mig til, at jo mere man elsker, jo større bliver savn og sårbarhed …men absolut også den afhængighed, du skriver om, Julia. Knus A

Af: Lis

Lis — Sun, 08 Nov 2009 19:00:14 +0000

Ujs, ved lige hvad du mener! Jeg har netop taget hul på uge #2 som græsenke. Damn, der er lang tid til torsdag aften!

Af: Pia

Pia — Sun, 08 Nov 2009 17:15:15 +0000

Jeg kender godt følelsen af savn. Det er værst når de er små . Man sidder der og er helt til rotterne og vil bare hjem til pusling. Og når man så kommer hjem er det første ønskebarnet siger ” hvorfor kommer du allerede nu, mor. HMM savnet er vist ikke altid gensidigt.

Af: FruGosch

FruGosch — Sun, 08 Nov 2009 15:31:25 +0000

Fra en der har været enlig forælder: JA, det ER ensomt. Jeg ønsker ikke at opleve det igen. Det med ikke at have en at sidde og dele det, som du Julia, og Jela her, beskriver så smukt.
Og Frederikke, du har så ret.

Egentligt er det smukt at savne, når dem man savner kommer hjem, og også gerne vil være lige der.

Da jeg var enlig forælder til et barn, tænkte jeg, at det også var det der med, at hvis man ikke selv bidrog med kontakt, så var der helt stille i rummet. Man kunne ikke være tilskuer til, bare sidde og nyde andres kontakt, eks far-barn. Hvis der skulle være noget i rummet, skulle man selv være med til det….Altså det med at være EN voksen og et barn, det kan godt være lidt ensomt nogle gange….

Af: Jela

Jela — Sun, 08 Nov 2009 14:41:26 +0000

Åh ja, der er bare ikke noget som samhørigheden ved middagsbordet over lækkerheden ved ens fælles barn!! God søndag med din lille familie