Julia Lahme

Julia Lahme
← →

Savn

8. november 2009 · 12 kommentarer

Jeg har haft en decideret arbejdsweekend denne weekend. Sad til klokken hest i går aftes, og gik i gang igen i morges. Johan er på vej hjem fra Jylland, og om en time skal jeg hente Elias. Det er efterhånden blevet sådan at jeg danser en glædesdans omkring spisebordet når Johan og jeg er hjemme samtidig og Elias sidder der i midten og troner. Det er noget mærkeligt noget – det fællesskab. Man bliver sindssygt afhængig af det. Så når jeg nu har givet den gas ved computeren i 24 timer, og skal hente min lækre unge, glad, lykkelig og mæt af kiks og Johan så er hjemme sidst på dagen – så er det simpelthen det bedste af det hele. Men hold nu op, hvor jeg savner dem – os.

12 kommentarer

  • 1 Caroline — 8. november 2009 kl. 14:03

    Kender fornemmelsen, af en eller anden grund kan man næsten føle sig mere ensom når man sidder alene med sin guldklump end hvis man er helt alene hjemme. Sender ofte en medfølende tanke til enlige forældre!
    Må du og dine drenge få en fantastisk søndag .efermiddag/aften.

  • 2 Frederikke — 8. november 2009 kl. 16:27

    Åh, den her helt særlige følelse. Den er så fantastisk, for det er jo den gode savn. Der hvor det virkelig går op for en, at man elsker :)

    Rigtig god søndag :)

  • 3 Jela — 8. november 2009 kl. 16:41

    Åh ja, der er bare ikke noget som samhørigheden ved middagsbordet over lækkerheden ved ens fælles barn!! God søndag med din lille familie :-)

  • 4 FruGosch — 8. november 2009 kl. 17:31

    Fra en der har været enlig forælder: JA, det ER ensomt. Jeg ønsker ikke at opleve det igen. Det med ikke at have en at sidde og dele det, som du Julia, og Jela her, beskriver så smukt.
    Og Frederikke, du har så ret.

    Egentligt er det smukt at savne, når dem man savner kommer hjem, og også gerne vil være lige der.

    Da jeg var enlig forælder til et barn, tænkte jeg, at det også var det der med, at hvis man ikke selv bidrog med kontakt, så var der helt stille i rummet. Man kunne ikke være tilskuer til, bare sidde og nyde andres kontakt, eks far-barn. Hvis der skulle være noget i rummet, skulle man selv være med til det….Altså det med at være EN voksen og et barn, det kan godt være lidt ensomt nogle gange….

  • 5 Pia — 8. november 2009 kl. 19:15

    Jeg kender godt følelsen af savn. Det er værst når de er små . Man sidder der og er helt til rotterne og vil bare hjem til pusling. Og når man så kommer hjem er det første ønskebarnet siger ” hvorfor kommer du allerede nu, mor. HMM savnet er vist ikke altid gensidigt.

  • 6 Lis — 8. november 2009 kl. 21:00

    Ujs, ved lige hvad du mener! Jeg har netop taget hul på uge #2 som græsenke. Damn, der er lang tid til torsdag aften!

  • 7 www.beautyspace.dk / Anette Kristine Poulsen — 8. november 2009 kl. 21:34

    Engang da jeg var ved at gå i stykker af sårbarhed og savn i forhold til min søn, sagde en klog læge, at jeg måtte vænne mig til, at jo mere man elsker, jo større bliver savn og sårbarhed …men absolut også den afhængighed, du skriver om, Julia. Knus A

  • 8 Katrine — 8. november 2009 kl. 22:55

    Oh yeah. Jeg har lige været på weekend alene og det var lækkert – lige indtil søndag eftermiddag, hvor jeg måtte hive mobilen frem og se små video-klip af Junior. Mandag var den helt gal og jeg kunne komme hurtigt nok hjem!
    De blir jo så store så hurtigt! Det er jo sandt, hvad de siger, de voksne ;-)

  • 9 Kristine — 9. november 2009 kl. 13:26

    ja, man kan sagtens blive dybt afhængig af den skønne tresomhed ;-)

  • 10 Anja — 9. november 2009 kl. 14:55

    Superflot!!!! Ville ønske det var mig. Men lørdag aften når pigerne på henholdsvis 4 år og 3 måneder sover, og manden åbner den gode rødvin, så trænger hver en celle i min krop til en smøg.

  • 11 Julia Lahme — 9. november 2009 kl. 15:31

    Ja – den familie, den borer sig ind i hjertet på en. Det er mærkeligt som det er så fysisk og så mentalt samtidigt.
    KH

  • 12 Majken — 9. november 2009 kl. 21:30

    åh, hvor må det være dejligt at have en tresomhed som man kan savne. Og vide at den er hos en lige pludselig. At man ikke skal ud og finde den først! For ja, der er godt nok stille og lidt ensomt, når man som enlig står for meget af underholdningen selv.

Skriv en kommentar