Ode til læseren

Da jeg arbejdede på Cosmopolitan uddelte vi kvindepriser hvert år. En af priserne gik til årets læser, fordi læserne jo netop er med til at skabe mediet. Siden da har jeg lært at nok er det sådan på magasiner, men endnu mere er det sådan på blogs.

Hvis man er rigtigt heldig har man fantastiske læsere, og det har jeg. Jeg er vild med mine læsere, vild med alle dem der blogger og alle dem der ikke gør, og vild med alle dem, der lægger fantastiske kommentarer. Jeg har mødt nogle ganske få af læserne. Jela sad til et foredrag jeg holdt og jeg kom til at kramme hende, selvom jeg  i virkeligheden jo ikke kender hende, men  kun har mødt hende i  kommentarerne herude. En anden af de helt særlige, som jeg slet ikke kender i virkeligheden,  er Rikke, aka Fru Gosh. Hun får mig til at tænke, til at grine og til at være meget taknemmelig for at hun orker at klikke sig ind i mit moderskab hver dag. Tak! Det er simeplthen læserne der gør blogs, og det at man rent faktisk er i dialog med hinanden. Har jeg mon sagt det før? Jeg er totalt taknemmelig.

11 Comments
Previous Post
Next Post