Fantastisk klumme og blog som altid.

Har lige lyst til at knytte en kommentar til “enlig-mor-respekten-agtig” Jeg er selv alene med min søn på snart 3, når han altså ikke er hos sin far. Og vi indordner os jo under forholdene. Min søn fandt hurtigt ud af, at jeg altså skal have tid til at gå i bad – lave mad og alt det der og at han måtte undvære underholdning så længe. Det er klart med 2 forældre i huset, så er dagligdagen anderledes – og det er nemmere at “give efter” Her er der intet alternativ – Mor skal bare nogle ting indimellem og sådan er det Det giver nok helt naturligt en mere konsekvent opdragelse (jeg ville bestemt være mindre konsekvent, hvis jeg havde muligheden) og nogle børn der ved at et nej er et nej – på nogle punkter! Det gør i hvert fald her i huset at vi ikke de der klassiske “søgen-grænser-anfald”. Jeg synes det er FANTASTISK at være enestående mor og jeg mener ikke det er noget der kræver større respekt eller fascination end for alle andre mødre.
Og mht. frikadellerne….hehe…Manden (min søn) her i huset har fra spæd været med i køkkenet og lave mad(ØKO! og synes det er mindst lige så spændende som mig…

Respekt til vores unger som indordner sig og først om mange år finder ud af at det egentlig kan være anderledes.

Charlotte

Og igen – tak for en fed klumme. Kender især den dér Økotyper, som jeg synes der er mange af på Østerbro. Og jeg forstår dem slet, slet ikke (har tilmed et kernesundt barn i dagpleje…og det mere end kernesundt. Kun frugt hver 2. dag og den slags…Dér kan vi slet ikke være med!!!).
Men – jeg tror ikke at du er så desperate igen. Du er en go’ mor, Julia!!! Den kasse bor du i!!!