Julia Lahme

Julia Lahme
← →

Det store regnestykke

4. november 2009 · 6 kommentarer

Jeg bliver altså nogle gange lidt træt af det der efterårshalløj. Det stormer nærmest i dag, og det er jo uacceptabelt at ønske sig ned under dynerne hver eneste morgen, når man nu i virkeligheden er rigtig glad for hverdag. Men samtidig med at efteråret har fået rigtigt fat er Johan kommet rigtig hjem. Vi har simpelthen hverdage sammen igen, og han er nu kun væk i weekenderne. Jeg er vild med det! Det er fantastisk at være to om at være tre, i stedet for at være alene om at være halvanden.

6 kommentarer

  • 1 Jela — 4. november 2009 kl. 11:00

    Ja, jeg har også næsegrus-beundring for enlige mødre – det er jo vanvittigt, hvor lidt jeg får lavet andet end at hygge med min søn og lige sørge for det allermest nødvendige, når min mand er væk, så jeg forstår din glæde over den hjemvendte mand, dejligt efterår forude :-)

  • 2 Louise — 4. november 2009 kl. 12:02

    Jeg skal lave frikadeller i aften – ALENE (altså, sammen med Gustav), og jeg er ved at dø af stress over det. Fatter slet ikke, hvordan man kan få en hverdag uden en far til at hænge sammen. Respekt!

  • 3 Lotte B — 4. november 2009 kl. 12:03

    Dejligt at høre – og kan godt forstå at du er vild med!! Kender følelsen…

    Og igen – tak for en fed klumme. Kender især den dér Økotyper, som jeg synes der er mange af på Østerbro. Og jeg forstår dem slet, slet ikke (har tilmed et kernesundt barn i dagpleje…og det mere end kernesundt. Kun frugt hver 2. dag og den slags…Dér kan vi slet ikke være med!!!).
    Men – jeg tror ikke at du er så desperate igen. Du er en go’ mor, Julia!!! Den kasse bor du i!!!

  • 4 Louise Kvist — 4. november 2009 kl. 12:07

    Dejligt! Så er det med at slå nydeapparatet til:-)

  • 5 Charlotte — 4. november 2009 kl. 15:51

    Hej Julia

    Fantastisk klumme og blog som altid.

    Har lige lyst til at knytte en kommentar til “enlig-mor-respekten-agtig” Jeg er selv alene med min søn på snart 3, når han altså ikke er hos sin far. Og vi indordner os jo under forholdene. Min søn fandt hurtigt ud af, at jeg altså skal have tid til at gå i bad – lave mad og alt det der og at han måtte undvære underholdning så længe. Det er klart med 2 forældre i huset, så er dagligdagen anderledes – og det er nemmere at “give efter” Her er der intet alternativ – Mor skal bare nogle ting indimellem og sådan er det :) Det giver nok helt naturligt en mere konsekvent opdragelse (jeg ville bestemt være mindre konsekvent, hvis jeg havde muligheden) og nogle børn der ved at et nej er et nej – på nogle punkter! Det gør i hvert fald her i huset at vi ikke de der klassiske “søgen-grænser-anfald”. Jeg synes det er FANTASTISK at være enestående mor og jeg mener ikke det er noget der kræver større respekt eller fascination end for alle andre mødre.
    Og mht. frikadellerne….hehe…Manden (min søn) her i huset har fra spæd været med i køkkenet og lave mad(ØKO! :) og synes det er mindst lige så spændende som mig…

    Respekt til vores unger som indordner sig og først om mange år finder ud af at det egentlig kan være anderledes.

    Charlotte

  • 6 gravidgrahvad — 4. november 2009 kl. 18:10

    @Charlotte: Sikke en dejligt forfriskende og anderledes indgang til “enlig-mor-rollen”! Ikke den jeg har mødt flest gange, må jeg sige. Men dejligt at mærke, at der er mange måder at være (enlig) mor på! :)

Skriv en kommentar