Forsvindingsgris
Ham her er en af Elias´bedste venner. Han forsvinder ind i mellem, men når han så dukker op, er gensynsglæden enorm. Elias jubler og hviner, når han genfinder sin forsvindingsgris, som det skete forleden midt i opvasken i et roddet køkken. Det er lidt sjovt med de særlige ting, som små børn knytter sig til. Det er ikke altid de mest sandsynlige ting. For eksempel hørte jeg ved et foredrag for nyligt om en lille pige på to som sov med en paletkniv i træ…
Den er nu også sød
Glæder mig til at min lille dreng finder sine egne ynglingsting, som får ham til at hvine af lykke…
C er på samme måde vildt glad for en orange dejskraber, som bor ovre ved min mor
Min Bertram havde en uge med en “sove-majskolbe”. Selvplukket. Uøkologisk. Derefter blev den sengekammerat for klam til mor, der indkasserede den under højlydte protester.
hi hi hvor den sød… Daniel har en kanin som skal deltage i alt hva han skal, den lege gemme, kysse moar, spise og drikke og selvfølgelig soves med…… Og desuden er han nu begyndt, at putte den i et tæppe på sofaen, mens den får kys og “dyne” på og han sødt står og kigger på den og siger sove!!
Ja, men den er da også nuttet, den lille gris.
Da jeg var barn, havde jeg et meget, meget nært forhold til en gennemsigtig hoppebold, som havde fået det seje engelske navn “Silver” (det var før, jeg selv mestrede det engelske sprog), så jeg kan sagtens sætte mig ind i, når børn forelsker sig på den måde. Min storebror ødelagde naturligvis Silver, og jeg græd i dagevis. Jeg fik et ny magen til, men det blev aldrig det samme…
Så hyggeligt! Min bror havde som 3 årig et år med et meget tæt forhold til skovle. Han har en skovl i hånden på alle billeder fra det år – i vesterhavet i badebukser, i sengen og ved bordet…
En forsvindingsgris – alene titlen er skøn!
Frida har et meget nært forhold til en lille dukke, der er klædt i lyserødt fra top til tå, og som hun har navngivet Otto – efter yndlingsbabyen i omgangskredsen… 
Den gris er da også bare nuser. Jeg kan godt forstå, at det må være lykken for en lille dreng at genfinde den:-)
Skøn gris der…jeg kender rigtig mange der har lidt alternative krammedyr, jeg nævner i flæng: Grydeskeer både i træ og plast (de rigtige fra koknet forstås) en rulle gaffatape, et rat fra en stor legetraktor osv…
Jacob har siden første dag i vuggestuen og frem til præcis 2. dag i skolen altid medbragt et “substitutional object” , der gav tryghed, når han skulle hjemmefra. I børnehaven var det i et halvt års tid vores svupper.
På 2. dag som skolebarn ville han pludselig ikke længere have noget med. “Når bare man har gode venner, behøver man ikke andet”, sagde han.
Men vi har nu aldrig smidt svupperen ud.