Julia Lahme 28 okt 2009
Jeg skal være den første til at beklage mig over kulde, blæst og regn. Og efterår. Men det åbner alligevel for muligheder: Sidst på efermiddagen i går cyklede jeg hjem langs Kongens Have. Der var blevet slået græs, jorden og haven var våd, og duften af nyslået græs, efterårsblade og muld var fuldstændig fantastisk. Jeg forestillede mig straks Elias med et krus varm kakao, kage og noget med højtlæsning. Og knapt var jeg trådt ind af døren derhjemme før Elias skreg: KAAAAGE. (Han undlod at nævne et ord om bøger.) Jeg har ikke lært ham det.
Julia Lahme 27 okt 2009
Nå, men i morges – efter endnu en urolig nat – åbnede jeg Jyllandsposten og fandt ud af at de havde droppet min klumme. Jeg skrev straks til den venlige redaktion, og spurgte, hvor den mon var blevet af. Inden jeg så meget som havde nået at få et svar fra redaktionen, var der allerede begyndt at tikke mails ind fra venlige mennesker, der spurgte hvorfor min klumme ikke var med i dag. Grunden, viste det sig, til at klummen ikke var med i dag er dagens store, interessante og virkeligt gode tema om….
SØVN!
Jeg må ikke være med i søvntemaet…. Selv uden avisen havde jeg jo sådan set opdaget at jeg ikke var med i søvn-temaet. Men klummen er tilbage på tirsdag.
Julia Lahme 27 okt 2009
Næh nej, man behøver ikke have egen have for at opleve velsmagende efterårsidyl. Og hver gang jeg skriver noget med havedrømme her på bloggen ringer min søster og skriger af grin og sværger at hvis jeg en dag får en have, så kommer hun IKKE og redder mig, når jeg ikke kan finde ud af at passe på den. Og hun har ret. Ingen have til mig. Ingen græskar, ingen havefester, ingen lanterne i ældgamle frugttræer. Men til gengæld masser af blommer. På stenbroen…
Julia Lahme 26 okt 2009
I dag er en af de dage, hvor jeg er blevet gennemblødt tre gange. Helt gennemblødt altså. Det er også en af de dage, hvor Elias troede at han kunne charmere sig ud af en påtrængende sovesituation. Og en af de dage, hvor det sidste er brugt i yndlingscremekrukken, hvor jeg helt klart har fået en rynke på hagen, mødt en kvinde som jeg troede var syv år yngre end mig, viser sig at være 7 år ældre (og man kan ikke engang ane det!) og hvor den slikpose, jeg troede jeg havde til en aften som denne er væk. Pist væk. Heldigvis er dette også en dag, hvor jeg har haft en arbejdsdag fyldt med fantastiske mennesker, rugbrødsmadder i godt selskab og virkelig god kaffe. Og hvor ting er lykkes, koden er knækket og ting pludseligt giver mening. Og ja, hvor der faktisk er rødvin i køkkenet. Efterårsdage kan både være plus og minus, og så alligevel slutte på plus.
Julia Lahme 26 okt 2009
Vi prøver at tale med ham, at forklare ham, at han ikke skal kravle rundt på møblerne, at det gør ondt når / hvis han falder ned og slår sig. Men hver gang vi kigger væk er knægten på vej op af et eller andet. Elias er nu gået over til at flytte møblerne så de ligesom passer bedre til en ny og spændende klatresituation. Nogle gange er jeg flad af grin over hans ingeniørkunst, alle gange trøster jeg når han falder, men undervejs prøver jeg også at vise, tale og udtrykke at det er forbudt at klatre. Så smiler han venligt, overbærende, og så snart jeg kigger væk er han på vej op igen. Alle vinduer er fyldt med sikkerhedsforanstaltninger, og her ser du et billede af en knægt der tror han er under radar og helt sikkert sin mors halvvågne øje overlegent…
« Forrige side —
Næste side »
