Og det var den dag
Det var noget af en dag i går. Den begyndte med at jeg fik en ordentlig overraskelse i Go´Morgen Danmark (og tak – ! – for kommentarerne som ligger under indlægget fra i går), fortsatte med beskeder fra veninder om store livsforandrende situationer og ramte eftermiddagen med at jeg stod hos lægen og blev tilbudt at blive indlagt til observation for endnu en underlivsbetændelse. Så nu sidder jeg hjemme under dynen, og bliver her lige et par dage. Pyha. Det var kun tirsdag. Nogle dage tager altså røven på en, og selvom jeg synes, jeg er vandt til at tage sagerne i stiv arm, så kan armen altså godt blive slap som en halvdød regnorm på rekordtid.
Det var da noget af en harsk start på ugen – sådan noget kan jo ikke undgå at give gummiarm! Der er jo ikke andet at gøre, end at prøve at få det bedste ud af det – trods alt. Rigtig god bedring
ja ind imellem er der ikke langt fra´” jeg kan ikke får armene ned” til “jeg kan ikke slet ikke løfte mine arrme”
Jeg tænker nogengange på Bamse fra Bamses Billedbog; Igår ku jeg løfte min arm her til (viser højt op) og idag kan jeg kun løfte den hertil ( løfter knap 3 cm) ÅHHHH hvor jeg forstår ham
Må altså lige medgive, at jeg også synes det var noget af en morgen start i Go´morgen Danmark.. Så ikke det hele, da jeg havde en skrigende datter, som partout som sædvanligt VILLE se børnetv, men det lidt jeg så var da rigeligt..! Kan man få underlivsbetændelse af AGB Riis?? Hun kan meget den dame!!
Tænk hvis vi alle kunne opdrage børn på den måde, det ville jo være fantastisk.. Det er der vist ikke mange der kan..!! ( Mon hun selv kan når hun er kommet hjem, eller var det bare en kort forvirret virkeligheds fortrængning fra hendes side??)…
Håber du snart er ovenpå igen…
kh Rakel.
Wow, har lige set indslaget på nettet. Blev jo nysgerrig
Den klarede du sgu flot! Eller skulle man sige hende klarede du sgu flot?!
-og børn er forskellige, meget! Og det irriterer mig så grænseløst når nogen (AGBR) ikke anerkender det.
Og god bedring forresten! Håber du er frisk til weekenden
Ja hold da op…………Du vandt så klart med flere længder i Morgen TV i går, – dejlig kølig, rolig og harmonisk virkede du…….Det kan du dælme godt være stolt af!!! Og god bedring oveni hatten….:o)
var lige inde og tjekke MorgenTV fra igår…blev også lidt nysgerrig… Hold da k…. fast det var …anderledes…FLOT klaret Julia! Men også TAK til BUBBER som jo netop kommentere det vi alle frygter “bliver det her barn normalt selvom jeg har dit eller dat, der ikke var helt efter de pædagogiske foreskrifter” BUBBER TAK! fordi det JEG hørte var “JA DE GØR! Det skal nok gå! Det er en fase
” TAK begge det har lige løftet mine regnormsarme i hvert fald 4 cm 
God bedring
Jeg så desværre ikke udsendelse og af uvisse årsager driller min browser og vil ikke vise den via nettet
Uanset så er jeg ret sikker på, at jeg holder med dig
Også rigtig go’ bedring herfra – og pas på dig selv. Vi har kun én af dig – og hende vil vi gerne beholde!!
…og skal da nok lige ha’ set det klip. Hende AG bor faktisk i Willemoesgade, og jeg kom engang op og skændes med hende omkring min hund og barn og…jah…siden prøver jeg at undgå Willemoesgade for talestrømmen og lydniveauet (!!!) klarer jeg ikke igen.
Og TAK for endnu en fed klumme igår. Jeg kan godt forstå at følelserne er varmest for veninden. Blod er ikke altid det tykkeste!!
Måtte også lige forbi og se klippet fra igår.
Hallelujah for at vi forældre er så forskellige, for at vores børn er så forskellige og for dialogen. Jeg kan sagtens genkende en stædig to-årig – det er hun stadig nu som 4-årig. Nogengange er det benlåsen, andre gange (oftest) er det fokusskift, som virker. Det bedste (for os) er tid, overskud kombineret med fokusskift – det løser tit vores konflikter. Ja, ved godt at det er nemt at sige og mega svært altid at have. Tid prøver jeg at få ved at gøre alt det der kan gøres aftenen før (har endda overgivet mig og smører madpakker aftenen før selvom jeg hader “gamle” madpakker), overskud svinger som det gør ved os alle, men så lader jeg som om! og øver mig på ikke at gå med på stædighedstrippet og flyve op og lave det hele til en magtkamp, det virker ret godt. Det er jo også ok at være en lille stædig skøn unge. Puha det er svært – men fedt at I er så forskellige i det ekspertpanel. Godt gået, Julia, ærlig og ucensureret snak. Rigtig god bedring. KH K
Måtte også lige ind og se det indslag… Hun (AGBR) piskede jo sin egen stemning op… Jeg synes det er godt klaret at du ikke lod dig gå på af hendes hidsighed. Det var ikke så fedt at se hende prøve at tromle sig gennem det der forældrepanel med sine holdninger. Øv til AGBR.
Og ja – nogengange må jeg klemme de der støvler på Ivalo – når klokken er 15.57 og vi skal forbi vuggestuen og hente Ellen også. Så har jeg bare ikke tid til at vente ½ time på hun vil “teamworke” sig gennem et tage-sko-og-flyverdragt-på-seance.
Jeg har endnu ikke mødt nogen forældre fra det virkelige liv, der IKKE har haft nogen sko-kontroverser med sine unger.
I øvrigt – jeg kan godt lide du tager udgangspunkt i dit eget liv og erfaringer i stedet for det altid pædagogisk korrekte. Selvom det på papiret er “rigtigt” at “teamworke” med sine unger, er det bare ikke altid sådan. Så tror jeg også det er rart for mange forældre at vide at nogengang MÅ man holde barnet fast for at give det sko på. Nogengange er det bare sur røv og nogengange har man bare ikke det fede overskud til at være perfekt. Men det handler for mig også at finde ud af hvordan jeg vil være mor/forældre sammen med Ålen og hvordan VI mener det skal være. Og det behøver ikke være mere rigtigt end andres måder, eller på samme måde om dig Julia, eller AGBR – men at vi har taget stilling. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden – og det, som provokede mig med AGBR var at hun kun havde plads til SIN måde uden at tage hensyn til at der kunne være andre med andre holdninger.
Nysgerrigheden blev for stor og jeg måtte da også lige smutte forbi TV2. Du klarede dig super flot! Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne være SÅ rolig. Og enig, selvfølgelig skal vi forsøge at tale os til ro og samarbejde med de små selvstændige mennesker. Men helt ærligt, lillebassen skal have ble på om han vil det eller ej! Han kan da ikke gå rundt med r*ven bar i en alder af 1½ og så er det altså mor der bestemmer og holder lidt fast…
God bedring. Nyd dag(ene) under dynen og plej dig selv. Det er slet ikke så ringe at ligge dér i det kolde vejr.
/Vevika
Ha ha ha, hvor var det dog hylende morsomt! Ja, undskyld Julia, det var nok ikke så morsomt for dig at sidde derinde, men hold da op hvor er det morsomt at sidde som forældre og se og høre en mor sige hun overhovedet ikke kan genkende at have problemer med at give sin 2 årige sko på. O selvfølgelig er det ikke kun noget hun siger for at pudse sin glorie…HA!
Altså jeg synes jo at når man har energien til at sige og vise og være det man mener fx. at nu skal vi ha’ sko på, eller nej, du skal ikke med mor skal gå alene – og man VIRKELIG mener det helt ud i fingerspidserne så virker det som regel, og jeg synes jeg har relativ få konflikter med mine børn generelt, men gu har jeg da som ALLE andre stået og tvunget sko på eller råbt: NU stopper du!
Sådan er det der motherhood!
Min nysgerrighed blev vakt, og jeg måtte også ind og lure indslaget fra tv. Puha … Hun er sgu da lidt for naiv til min smag – og lidt for hellig til min smag.
Dejligt, at du var ærlig og tog udgangspunkt i dit liv! Det er meget mere troværdigt og meget mere som alle vi andres liv, hvor børn altså ikek altid gør, som vi mødre og fædre ønsker.
AGBR var bare så pisse pinlig i går! Jeg har først nu rystet irritationen over hende af mig. Taget i betragtning, at hun tilsyneladende mener at have patent på sandheden om Det Gode Forældreskab, så er det forbløffende, at hun ikke har fattet, at børn er forskellige. Det er ubegribeligt, at hun ikke har tiltro til, at der findes andre måder end hendes, og at hendes måde ikke virker på alle børn i hele verden. Jeg dør en lille smule af arrigskab, HVER gang hun optræder i det panel, og jeg synes bare, at du var så god til at afværge hendes ‘angreb’. Rent faktisk synes jeg, det er skandaløst at have en deltager i forældrepanelet, der fuldstændigt åbent tilkendegiver, at hun synes, at de fleste forældre, der har problemer med noget, bare er nogle tåber, der griber det hele forkert an. Hvis opskriften på konfliktfrit forældreskab var så enkel som at spørge barnet, hvor skoene er (eller sengen for den sags skyld, hvis man døjer med børn, der ikke vil sove), så ville det da være det nemmeste i hele verden at være forældre. Den dame er jo fuldstændig blind overfor alt andet end sig selv og sin egen verden, og det synes jeg faktisk er et større problem end noget af alt det, hun klandrer os andre for. Og så håber jeg i øvrigt, at hun beklagede sin opførsel bagefter.
God bedring!
For f.. da… Kan man få røvfuld og underlivsbetændelse på en gang? Jeg håber sgu du bliver frisk til lørdag.. Jeg gik glip af Go morgen DK.. tjekker lige nettet..
Hi-Hi… Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste, som efterfølgende har været inde og se “morgen-TV” – for om morgenen har jeg i hvert fald ikke tid
Havde det været mig, der blev “overrasket” på den måde, ville jeg være endt med hektiske røde pletter langt ned ad halsen – og vi ville sikkert være endt i en catfight hen over Bubber. Sådan et overfald ville jeg nemlig ikke have klaret i samme rolige stil som du gjorde. SEJT.
Tænkte lige et sekund, at det da var godt, at Bubber sad der og agerede barriere/bodyguard for dig
Jeg har flere gange praktiseret konsekvens med mine unger. “Nå. Du vil ikke have støvler/flyverdragt/jakke/vanter på? Jamen så tager jeg det da bare i hånden, og så kan du gå ud (i frostvejret) uden”.
De har lige præcis holdt stædigt fast indtil den første fod ramte trappen udenfor børnehaven… og så har de været kureret for et stykke tid
Det virker altså – og hvad pokker… Der er ingen der dør at af stå frysende udenfor børnehaven i den tid det tager at få overtalt mor til at man alligevel godt må få sit overtøj udleveret
Jeg håber ikke, at du ender med endnu en omgang med underlivsbetændelse. Pas nu på dig selv. Det er OK at være syg og give sig selv lov til at blive ordentlig rask!!!
God bedring!
Hold da op en Makrel.. jeg måtte tage mig til hovedet flere gange.. gider overhovdet ikke kommentere på det sagte.. hold op hvor højhellig og latterlig kan man være? Hun havde da en dårlig dag hva?
Fint udtryk du havde
Jeg er MÅLLØS over det indslag og bliver simpelthen nødt til at klappe dig på skulderen for at bevare roen. Jeg bliver helt hidsig og stresset bare af at se det, pyyyha… Hvad fan… bilder hun sig ind? At tale ned til dig og alle os, som ikke lige er “teamet op” (her måtte jeg så grine!) med vores afkom 24/7 . Fair nok at hun ikke er enig, men at skabe sig så pinagtigt troede jeg var over hendes niveau.
Uden der skal gå for meget mudderkast i den, så kan jeg faktisk levende forestille mig, at AGBR måske er den hjemme hos dem, der agerer to-årig? For hun hører da godt nok ikke efter, hvor du vil hen, men går helt i rødt, da du fortæller om din ,,overmanding” af Elias (som vi i øvrigt også bruger herhjemme 20% af tiden). Journalisterne forsøger også at tale din sag, men AGBR hører bare slet ikke efter! Oh boy. Jeg har lige genset klippet, og sjovt at den mandlige vært forsøger at advare om hendes temperament
Hilsen Line
Jeg måtte også omkring programmet på nettet for lige at være med.
Som forældre gør vi jo altid vores bedste. Nogen gange har vi overskud til at træde et skridt tilbage og coache vores børn, anvende “EA-metoden” (elegant afledning, skift af fokus) og andre gange er vi jo trætte og lader os rive med. Vi er mennesker på godt og ondt. Vores børn skal jo også kunne spejle sig i os og det er vigtigt at de kender hele skalaen, så de ved, at den er legal at anvende i forskellige situationer.
Desværre lod AGBR sig rive med af situationen og lyttede ikke til hvad I andre sagde. Øv for hende og ærgerligt, at hun ikke evner at give plads til andre.
Jeg synes det er dejligt, at du og Bubber tør fortælle ærligt om at I er helt almindelige forældre.
KH mette
Kære Julia
Du har fået masser af opbakning fra de mange indlæg i dag og i går.
Jeg vil godt komme med en lidt anden vinkel på det der skete…..
Det er SÅ nemt både at blive ramt, “overrasket”, føle sig kritiseret, når det omhandler ens forældreskab. Det er også SÅ nemt at lade sig rive med, blive for frembrusende, aggressiv, når det handler om ens forældreskab – herunder ting som er vigtige for en, eksempelvis ikke at råbe af eller fastholde sine børn.
Jeg tror egentlig ikke, at du og Anne Grethe er SÅ forskellige i praksis. I diskussionen, JO. Men MÅSKE ikke i praksis.
Og dog. Jeg har en veninde, EN, som det altid lykkes for aldrig at råbe af sine børn. Som i ALDRIG. Hun sætter vidst ikke så mange grænser, hun tager sig god tid, og hun har en mand, som tager sig af mange med ungerne osv. OG hun har tidligt fri, møder sent, har god tid.
Og neme børn.. Hende og jeg ville kunne ende i en lignende diskussion. Vi er begge enige om, at man ikke skal råbe af sine børn, tale i øjenhøjde, aflede, skifte fokus, sætte grænser, bruge humor, teamworke osv osv. Men hun vil i lige netop emnet: at komme til at råbe af sine børn kunne komme med eksempler på, at det gør hun ikke, og hvad hun gør istedet. Og jeg ville så føle mig angrebet, kritiseret. Og hun ville blive kaldt/set på som hellig, uden empati, naiv osv osv.
Ja, det er da irriterende, at det var så vigtigt for AG at komme med eksempler på, hvad man istedet kunne gøre end at fastholde, tvinge de sko på osv. Men måske er det vigtigt for hende. Hun fik så kun givet ET eksempel, nemlig det med, at man kan sige: “Hvor er….?” Og jeg tror det ærgrede hende vildt, at hun ikke fik uddybet det mere og DERFOR virkede aggressiv/hør mig, lad mig komme til med mine råd.
Hun misforstod dig måske også, fordi du valgte at forholde dig sådan lidt homoristisk og ironisk og i starten en smule distanceret til emnet: “Hmm, det kender jeg ikke…” og “Jeg er i hvert fald glad for, at jeg er stærkere!” Eller noget i den stil. Det reagerede hun nok også på. Hun reagerede i hvert fald ikke på Bubber, som meget vedkommnende, ærligt a la: “Jeg er ikke bange for at tale om det som det er-måde”.
Hvis du istedet var startet med at tale om, at der findes rigtigt mange gode måder at løse den konflikt på – hvilket jo var hvad de her forældre faktisk BAD OM, UDOVER at de bad om forståelese som i: “Det er svært for os alle, og så gør vi ting som måske ikke er optimale.”
Kan du følge mig? Ved godt, det måske virker provokerende, men det er ikke sådan ment. Jeg ville helt klart have klaret situationen MEGET dårligere end dig. Jeg har nemlig lige så meget temperament, som Anne Grethe tilsyneladende har.
Men det KAN JO GODT VÆRE, at hun ville have reageret anderledes med en anden start på dialogen. Hvis du eller Bubber var startet med at sige: “DET kender jeg godt. DET er rigtigt svært, og NOGLE gange ender jeg bare med at råbe eller syde eller tvinge de sko på. Men man kan også nogle gange være heldig og eksempelvis….og så bla bla bla”
Og så kunne AG tilføje: “JA, jeg har i hvert fald prøvet, at det virker med Gilbert at sige sådan og sådan….”
De to værter kunne måske også have styret diskussionen anderledes…?…..
Kh Rikke
Først god bedring. Håber du får bugt med betændelsen, så der kan komme lidt energi og overskud tilbage.
Så vil jeg ønske dig tillykke med, at du er en helt almindelig mor i dagens Danmark, med de samme problemer og måde at takle dem på som os andre og at Bubber kan fortælle os, at vi, en gang i fremtiden, får helt normale børn ud af vores små overfriske væsner.
AGBR gider jeg slet ikke kommentere, hun er nemlig ikke min kop te, men energisk det er hun!
KH Kari
Endnu en, der har været forbi TV2. Pudsigt, at det teamwork, som AGBR priser, synes at ligge langt fra hendes fremtoning i debatten. Her synes imødekommenhed og forståelse afløst af en verbal benlås…
Kender i typen som tror hun bliver klogere at høre på, ved at være uenig i det andre siger – Bubber var da også lidt beklemt tror han prøvede at være mægler for at det ikke skulle blive alt for pinligt.
Måske har AG ikke problemer med sin 2-årige hurra for hende, men hvis du har en bare lidt udspekuleret dreng/pige, så har de da luret hvad du vil med “hvor er skoene, har de mon gemt sig?” been there – done that – Æ dur’ ik’ – ikke på alle børn i hver fald.
Haha Vilsmar
Hej Julia!
Er der ikke noget med at tomme tønder buldrer mest? For saddan mand, der meget lyd i den dame! Jeg fatter ikke hvorfor hun altid skal hentes ind når nogen på tv skal have et godt råd eller en kommentar med på vejen. Jeg mindes ikke, hun nogensinde har sagt noget brugbart. Hun kæfter altid bare op. Og det kan godt være, hendes søn ikke laver en scene når han skal have sko på, men hun skal fandme ikke prøve at bilde os ind, at han så ikke er en møgunge på alle mulige andre tider af døgnet. Den køber jeg ikke. Ludvig har heldigvis heller ikke noget imod at få sko på, men så laver han til gengæld flitsbuen over så mange andre ting.
Jeg beundrer din ro og tilbagelænethed alt imens damen ævlede og kævlede. Selv havde jeg nok sprunget over og rusket hende. Hårdt.
Jeg havde ikke lige overskud til at læse alle ovenstående kommentarer igennem, så det er muligt jeg lyder som et ekko af noget der allerede er blevet sagt.
Det er første gang jeg skriver her selvom jeg er trofast læser af din blog og bog. Som jeg synes er super. Dejligt at du tør være ærlig.
Men her var jeg altså også nødt til at give min mening med.
Hold op hvor var AGBR dog hellig og hvor må hun have meget tid siden hun kan nå at vende alt. Hvor er jeg glad for at hun ikke har set mig bære min datter sur og nogle gange skrigende ud af vuggestuen . Dengang hun gik i vuggestue. For hvad kunne hun ikke have analyseret på det. Og godt hun ikke har set min søn få tøj på eller blive skiftet, det er nemlig begge dele noget han ikke gider. Jeg hørte engang på et kursus en af de der eksperter fortælle at nogle gange må man bare tage over og ikke snakke børn til døve. Og den ekspert kunne jeg godt lide.
Og desuden har jeg lavet finten med at sige hvor er skoene, det gik fint de første to / tre gange men så kiggede barnet på mig også løb han den anden vej. Ja han er skam klog nok og ved da godt hvornår mor prøver at snøre ham med pædagogik.
PUHAAAA – jeg er fandme glad for at jeg ikke står der og flagrer alene. Tak for Jer!
Hej Julia.
Tusind tak for en super dejlig blog – fandt den for 2-3 uger siden og har slugt samtlige ( også historiske) indlæg i mig
Jeg er langt henad vejen enig i det der er blevet skrevet her – dog synes jeg det er lidt ærgerlig at AGBR nærmest skal svines til – hun er bestemt heller ikke min type og ikke een jeg gad indlede en diskussion med – men hun har vel lov at have sin mening?
Jeg synes det FruGosch skriver er meget sympatisk og velformuleret. Og netop det med at forældreopdragelse at det aller aller ømmeste emne at komme ind på. Jeg afholder mig konsekvent fra at give gode råd i denne sammenhæng. MEN jeg må dog sige at jeg deler AGBR overordnede holdninger med at team-worke og jeg ved at det virker i praksis – i hvert fald herhjemme. Ligesom nogle ting virker hos jer. Og jeg må også – glorie eller ej – bekende at jeg aldrig har haft sko-flyverdragt-skrige i supermarked eller lignende situation med min snart 3-årige søn. Og det er bestemt ikke fordi han ikke har temperament – eller vi ikke har andre kampe, men de er aldrig nogensinde nået derud hvor jeg skulle være “fysisk” Jeg kunne ikke forestille mig at være tvunget til at fastholde min søn for at tvinge ham i tøjet eller lignende – lige så vel som i ikke kan forestille jer at man kan undgå det! Og ja…vi er alle forskellige…og jeg har stor respekt både for Julias og AGBRs måde at gøre det på, men vælger nu min egen
Charlotte
Så indslaget på nettet og mener højst sandsynligt det samme som ovenstående 29 kvinder. Men altså: Beundrer din stoiske ro i situationen – endog med et smil til sidst (måske lidt forkrampet, men det var der dog!), beundrer din ærlighed og din vedblivende holden fast i, hvordan verden rent faktisk er. Cool mama!
Hvad sagde I til hinanden bagefter? Tromler hun så meget, at hun slet ikke opdager det? Hun larmer, råber, fylder, og opfører sig som alt anden end en, man vil have råd fra i sådan et panel.
Bubber var fantastisk som mægler både mellem dig og heksen men også mellem forældre og børn i et bredere perspektiv.
Og Julia… du sidder skønt og roligt og udstråler ro og overblik. Du viser os, at du er den varme mor, der rummer dit barn med alt, hvad det indebærer. Du behøver slet ikke sige det – vi både ser og mærker det. Mens hende der råber op om opdragelsesopskrifter gør mig utryg – hvordan er det mon at være barn af en bedrevidende tromle?
Altså. Blander mig lige igen: Det er jo fint nok med uenigheder og forskelligheder i opdragelsesmetoder og -indfangsvinkler. Især i et “forældrepanel”…
Men det var egentlig slet ikke det, der overraskede mig, da jeg så indslaget. Det var AGBRs overfusende, nedladende og forhør-lignende tone, som lige præcis er af den der illoyale skuffe, som bare ikke bør eksistere mellem kvinder og særligt ikke mellem mødre. Det er lige sådan en type som hende, som kunne have fået sådan en som mig, til at være brudt helt sammen på 2 sek., da jeg var helt nybagt mor. Sådan en, som har brug for at tvære andre mindre erfarne mødre lidt ud, for selv at føle sig som en lidt bedre mor end alle de andre. Og AGBR har åbenbart meget brug for at overbevise sig selv om sine evner som mor, så nedladende som hun er nødt til at tale til andre. Hun ved jo nok lidt bedre Julia. Hun er jo FLERbarnsmor!!! Så kan vi andre godt pakke os væk.
Var ikke min mening at svine AG til, men jeg synes virkelig at hun gik langt over grænsen for hvordan man opfører sig i live-tv, hvor 100-tusindvis af mennesker kigger med. At hun tilsyneladende er så godt et team med Gilbert at hun aldrig råber eller tager over fysisk når tingene skal gå lidt tjept er jo beundringsværdigt, men hvorfor katten skal hun formidle budskabet så elendigt?
Og ja, Julia, du kom sgu desværre til at flagre lidt alene – pis’ærgeligt, når du er en fantastisk repræsentant for os “voldsomt-fysiske-ikke-op-teamede-mødre-som-tvinger-vinterstøvler-på-vores-elskede-børn-når-vi-ikke-lige-har-tid/lyst-til-at-lege-hvor-er-dine-støvler-søde-skat”.
Jeg tror ikke der er nogen som er uenig i at kan man undgå en konflikt, så skal man selvfølgelig det. Det havde AG da ret i, men hun gik jo ikke efter at løse seerens problem, men Julias.
Børn ER forskellige og selvom nogle ikke har konflikter, så kan andre børn godt være anderledes – det behøver ikke være fordi det ene hold forældre er “bedre”.
Har selv en veninde med to vidt forskellige børn dreng nr. 1 er super nem, men dreng nr. 2 – uha han prøver grænser. Samme forældrer to resultater…
Og med de børn som udfodrer dig hele tiden, tror jeg man bliver nød til at sige stop – “ved godt du ikke vil ha’ sko på, men det skal du skat” – stille og roligt, men de skal på. Mor og far bestemmer og så tag ansvaret fra børnene, de er altså ikke i stand til at forstå argumenter om snevejr og kolde fødder.
Jeg kan bare kommentere at jeg netop i morges har kørt en 3 årig i børnehave iført, bukser, støvler og undertrøje. Før dette havde der udspillet sig over en times førsøg på mægling fordi drengens ynglings t-shirt var smurt ind i kartoffelmos aftenen før og endnu ikke vasket. Til sidst gav jeg op for jeg skulle ligesom osse på arbejde. (Og nede i børnehaven tog han selvfølgeligt sin rene t-shirt uden at brokke sig yderligere, for nu skulle han jo igang med at lege)
I aften prøver vi tilgengæld at aftale hvad han skal have på i morgen, f0r man har jo osse lov at lære lidt.
Rummelighed over for forskelligheder eller ej: det er slet ikke i orden, at hun spørger dig, om det dog er sådan hver morgen hjemme hos jer? Fin reaktion, du havde der. Spørgsmålstilleren gik vist derfra med uforrettet sag. Jeg blev dog glad for at høre, at ,,kærlig fastholdelse” ikke kun er at finde herhjemme.
Igen: Dialogen løb af sporet, og jeg tror som sagt, at der var mange grunde hertil. En er, at det er svært at tale om så følsomt et emne som børneopdragelse, specielt når deltagerne tager udgangspunkt i deres EGNE erfaringer.
For det var det, der skete i indslaget. Du, Julia tog udgangspunkt i dig selv, og fik en – ja negativ – reaktion fra AG.
Men Line, det kan godt være det var ubehageligt for Julia (helt sikkert!), at hun blev spurgt ind til sin holdning/sine erfaringer fra AG´s side. MEN det var sådan Julia greb spørgsmålet an:
“JEG er hver dag glad for, at jeg er stærkere end Elias….lignende svar…” AG søgte MÅSKE at undersøge nærmtere med Julia, om hun egentlig var så uenig med AG i, at det med at fastholde og tvinge osv bare ikke er den fedeste, mest optimale way-to-go ift at tackle det, som de spørgende forældre EFTERLYSTE GODE måder at tackle på.
Jeg tror du, Julia, ikke mente, at det er DEN BEDS TE måde at tackle det på. Men at det kan være NØDVENDIGT. OG: så viste du, igen, at du er menneskelig, ærlig, sober, usnobbet og alle de andre ting, vi er mange, som elsker dig for!
Men den der enøjede sablen ned af AGBR, som findes her på bloggen lige nu er bare så lidt i tråd med alt det, jeg forbinder med denne blog. Men det er måske bare mig, der har misforstået noget? Julia?
For jeg er ærlig talt ved at kaste op over al den had, der køres på Anne Grethe Bjarup Riis i de her indlæg. Ja, hun er pisse hurtig på aftrækkeren, og ja det var ubehageligt for Julia ,at hun fik formuleret noget, så det lød som om det var hver dag, hun kæmper sådan OG som om, det var hvad hun selv mente var optimalt. Men come on, jeg tror faktisk ikke, at hverken AG eller seerne TROR sådan om Julia. Overhovedet.
Det vigtigste er vel også, at du, Julia, endnu engang fremstod menneskelig….Og ja nogle gange er tv-mediet vel pisse skræmende. Fordi man er på så kort tid, kan få formuleret sig utydeligt eller blive misforstået eller spurgt om noget, man ikke har lyst til at dele. Eller måske fortryder noget, man sagde. Jeg tror ærligt talt, at AG havde det lige så dårligt med hele situationen.
Kh Rikke (en af Julias “number one fan”s)