Bekendelse
På 2 dage har 2 fantastiske damer sagt til mig, at de ikke kan forstå, at jeg ikke skriver mere alsidigt herude på bloggen. For, siger de, der sker vel andet og mere i mit liv end søvnmangel?
Jooooo – det gør der… der sker en del. Jeg har travlt for tiden: Nyt job fyldt med fantastiske kollegaer og gode opgaver. Små opgaver ved siden af (mit job er deltid), rigtigt mange foredrag (SÅ fedt!). Jeg læser rigtigt meget for tiden, fordi jeg jo også skriver om bøger til Femina. Min nye bog er kommet ud. Den er jeg stolt af. Og lidt øm over. Den er lille og fin, og jeg håber sådan at den kommer til at klare sig godt derude på den anden side af mit skrivebord. Jeg ser ikke mine veninder nok. Dem savner jeg. Det er nederen ved voksenlivet – spontankaffe findes ikke rigtigt for tiden. Kun formalet, planlagt, hurtig-kaffe.
Og så er der ellers hverdagskoodinering i stor stil. Det er måske det allersværeste. Jeg har skiftende arbejdstider; det samme har Johan – og ind i mellem skifter vi så tit at vi ikke kan huske, hvis tur det er og så må vi lige sætte os ned og trække vejret sammen. Alle tre. Det gør vi så også. Men hvis det ind i mellem kommer til at lyde som om jeg nusser rundt med mit evigheds-patchwork-projekt, og så ellers ikke så meget, så er det måske ikke helt sandfærdigt. Patchworkprojektet er for det første færdigt (NEVER AGAIN) og for det andet, så synes jeg den ene dag tager den anden, og selvom jeg overvejede at lakere negle forrige onsdag er det ikke sket endnu.
Det kender jeg godt – det hele, men ikke mindst det fodbad fra sidste uge, som jeg stadig har til gode. Og så skulle jeg hilse og sige, at dit liv er ét af de mest alsidige jeg kender, både i sind og handling;)
Julia, mit indtryk har aldrig været, at du var ensidig. Jeg forestiller mig faktisk, at du har så mange bolde i luften og jern i ilden, at det kan være svært også at finde tid og overskud til at skrive om alle de bolde og al den ild. Fordi det måske kræver noget andet end at skrive om manglen på søvn?
Selv har jeg det sådan “jeg mangler ikke ord, jeg mangler tid”, og det lider min egen blog under pt.
Undervurdér aldrig søvnmangel! Og hej. Jeg er ny læser – et par uger gammel, og jeg synes din blog er helt fint varieret. Jeg er selv ved at stikke den ene tå ud på det pulserende arbejdsmarked igen efter 9 måneders barsel. Så skriv bare videre om løst og fast!
gæt hvem der nåede at lakere negle i sidst i sidste uge…..og ikke har fået så mange ridser endnu at det skal af igen…. rart med lidt succes
Fik straks samme tanker som Lotte
Kære Julia
Jeg har faktisk tænkt det modsatte end hvad de 3 fantastiske damer, som gav dig et kærligt indspark gjorde….:
Jeg har tænkt:
- Som ovenstående damer!: Sikke mange ting du både når, OG når at skrive om:
barn, mand, mands karriere, nyt job, klummer, foredrag, bog, kreative projekter (om jeg FATTER hur du får tid til det?!!), blog-indlæg om ovenstående og om dit møde med andre mennesker, i toget, ved bageren osv.
- Ja, der er flere indlæg om søvnmangel end om eksempelvis dit nye job. Men det er vel også nemere at skrive om ens eget liv, som altså består af søvnmangel bla. og DET fylder forståeligt nok. Meget forståeligt! Det med at skrive om sit job…..det kan måske nok være en svær balance nogle gange….Men vi/jeg vil da gerne høre om det også
Synes dog, at det med at skrive om jeres søvnmangel er så meget ….DIG…du er med til at fortælle tingene som de er, ift at leve som småbarnsfamilie. Og det ville være ærgerligt hvis du stoppede med det. For vi er mange, der følger dig pga lige præcist DET!
Kh
Der skulle stå: 2 fantastiske damer…ikke 3…
Syn’s bestemt ikke at det hele handler om søvnmangel!!! Man ser/læser det, som man vil se/læse…hmm…
Og ligesom de andre kender jeg også til det med fodbadet (som dog så var – eller er – tiltænkt kæresten og ikke mig selv…han venter stadig). Neglene har jeg opgivet for længst!!
Og hvis ikke min søde frisør gav mig en ny tid hver gang, vil jeg (også) ha’ et rod af et hår.
Man skrive vel om lige netop dét, der fylder i ens liv? Jeg skriver selv en del om natteroderi. For det er f… (undskyld) også noget at det værste der findes. Og når det har stået på i kæmpelang tid, så skal det bare UD.. nogen råber RØV ud af vinduet, andre skal bare fortælle.
Jeg bliver overrasket over alle de jern i ilden hos jer/dig. Og er det ikke også sådan noget, der får en til at glemme natten?
C
Kære Julia
Jeg har nu aldrig tænkt, at der ikke var andet i dit liv en søvnmangel… Tværtimod synes jeg altid det ligger mellem linjerne, hvor kreativt, dygtigt og driftigt menneske, du er! Og hvis der virkelig ikke var andet en søvnmangel i dit liv, ville jeg også synes det var så meget OK. Faktisk synes jeg det er for vildt hvor meget du udretter set i lyset af jeres HÆSLIGE søvnsituation!
Kh
Må jeg bare for øvrigt sige til jer der også så Go’ Morgen Danmark : skulle Anne -Grethe Bjarup Riis (UNDSKYLD kunne hun ha’ flere navne) skulle tage at lade være med at føle sig truet bare fordi der er én der tør at sige sandheden!! Hvor var det bare en virkelig ikke særlig god måde hun ligesom var gæst på idag! Du sagde jo det der lige nøjagtig sker, når ungen på (snart) 2 ikke vil have sko på. Hun skal lade være med at få det til at lyde som om at man på en pædagogisk korrekt måde kan få sko på ungen, som nu er gået i bro og er på vej til en hjerneblødning!! Så skal det da være fordi man har tid til at sidde i 1 1/2 time i entréen og vente på at anfaldet går over, men hvis man har et arbejde, så er det ikke altid DET ligesom kan lade sig gøre.
Så, Julia… You rock, vi er på din side!! (og tak til Bubber.)
Har lige set indslaget på tv2..ja hun prøvede da godt nok at være midtpunkt på sin egen måde….og Julia du var ærlig og rolig ligesom i dine foredrag og ja du så sandelig også smart ud i din “glimmer” jakke du tidligere har blogget om…Knus..
Gud, jeg synes at du er mega alsidig her på bloggen!
Jeg tænker tit at det er helt vildt alt det du når; men med minimal søvn får man selvfølgeligt også nogle ekstra timer foræret i døgnet
(Jeg var så bare den stenede type, som ikke fik produceret en skid mere af den årsag. Nærmest tværtimod)
Respekt til dig, kære julia
Hej Julia,
man skal ikke undervurdere søvnmangel, så uanset om de to damer var søde og venlige i deres hensigt, har de enten glemt hvordan det var eller også har de aldrig været igennem det selv. Når det så er sagt, så er din blog dejlig. Læste din bog før mødet med din blog, og det var ligesom bare en god fortsættelse af bogen, lidt som at få samlet de få løse ender i en treenighed eller noget andet helligt
Og så vil jeg altså lige prale af at jeg idag er blevet klippet korthåret, bare for at få en times frihed ved frisøren uden dårlig samvittighed, og det var supergodt. (det var resultatet iøvrigt også). Tillykke med patchworkprojektet, kunne nu aldrig selv vove mig ud i den slags, men flot at du er blevet færdig.
Hjemme hos os er der noget der hedder brønden som vi putter især kendte danskere ned i, som vi synes er forfærdelige. Anne Grethe Bjarup Riis har LÆNGE boet nede i brønden, og gør sig ofte fortjent til at få forlænget opholdet. I
morges var ingen undtagelse…hun er dog dybt selvretfærdig, urimelig, selvoptaget og helt igennem forfærdelig. Kan hun overhovedet høre og og opfatte andet end egne ord og meninger?
Smiler stort til Sofie pga. en vis fællesskabsfølelse….da HELE min familie inkl. kæreste også er – og altid har været – på nakken af AGB Riis (så jeg troede faktisk, den brønd var hos os). Julia – du skal bare nyde at være den kloge og altid ærlige. KH A
Hey, tænker bare at de 2 fantastiske damer vist ikke har fulgt din blog særlig længe. Du er netop alsidig og inspirerende og skriver ærligt og varieret om din dag, nætter og oplevelser – og det er vist det en blog (virtuel dagbog) handler om. Ikke alle udtalelser skal efterkommes med forklaringer og opfølgning – heller ikke selvom det kommer fra to fantastiske damer. Du er skrupsej. KH K
Anne Grethe Bjarup Riis har vel læst for mange Jesper Juul bøger – ned i brønden med dem osse
Så fik jeg set indslaget fra Go’ Morgen Danmark på Tv2′s hjemmeside og tillad mig at slutte mig til koret, der takker dig Julia for at sige tingene som de er. Vi kender alle til situationer, hvor vi fysisk må gribe fast i vores børn og vise hvem det er der bestemmer. Når sønnen min på ni måneder ruller og ruller og ruller… på puslebordet, ja så fastholder min mand eller jeg ham fysisk. Alternativet er jo, at han falder ned og slår sig. Når en knægt på 2 år ikke vil have sko på, ja så må man indimellem fastholde ham og give ham sko på. Som du siger så er ens unge 80% af tiden det allerdejligste i verden, 20 % af tiden en håndfuld. Jeg tror, det er Julie (fra ‘ the Jules Rules’) der på sin blog engang skrev om umulige børn: “Man smider ikke sin unge udaf vinduet. Man hopper selv”
Thumps up…