Søndagsstatus
Det er søndag aften, og vi har brugt aftenen på at sige god rejse og tak for denne gang til min far, som desværre allerede rejser “hjem” til Sit Afrika i morgen. Elias har brugt dagen på legepladsen med Johan, og jeg har holdt foredrag på Vesterbro Bibliotek. Det var en udelt fornøjelse med smukke unger og deres lækre mødre – endda nogle helt nybagte, som var ude på deres første outings uden børn. Imponerende at de kom. Og imponerende at den ene far der var blevet hevet med, blev siddende. Selv da talen faldt på fødsler og ammebryster på størrelse med Himmelbjerget. Og så kom der faktisk også et par herude fra blogverdenen. Vi blev enige om at blogging er en særlig slags vennedating, men lige gyldigt hvad man kalder det, bliver jeg altid glad helt ned i maven af at møde cyberspace venner i virkeligheden.
Nu begynder et nyt liv, hvor jeg er knapt så enlig mor. Weekenderne (og aftnerne) er stadig undtagede, men i hverdagene er Johan hjemme igen. Jeg har savnet ham. Det har Elias også, så der er fryd og gammen herhjemme og intet at brokke sig over.
Dejligt med dage hvor der intet er at brokke sig over. Hvor man bare nyder at gå og være det man er. En lille familie.
Sådan har min dag også været. En stor dreng og en bonusfar i svømmehallen. To drenge med mor på indkøb, som blev til en lang tur på legeplads oveni. En mand der har fået trænet. Kaffe hos naboen alle 4. En mor der har forberedt den stores fødselsdag til i morgen, med boller klar til at sætte i ovnen klokken meget tidligt, flag og gaver på bordet. En mor, der nu nyder lyden af den stilhed, der er rar, fordi den vidner om tre andre, der sover trygt.
Og et hus, hvor der står vasketøj i flere rum, og hvor støvet er begyndt at lege med de små “krummer” af jord, der kommer fra entreen. Og fra støvlerne, der har været ude i efterårsvejret.
Ah….
