Gennembrud!

Nej, nej… Ikke med søvnen, men med noget der næsten er lige så godt:

Elias og jeg var alene hjemme i går. Johan var på arbejde, og eftersom jeg – for at sige det mildt – har været en del alene hjemme det sidste stykke tid, er der måske gået lidt rutine i aktiviteterne med Elias. Men i går skete der noget: Vi bagte boller sammen. Elias og jeg. Han stod på en skammel ved køkkenbordet, smuldrede gæren, lagde rosinerne i en efter en, mens han sang lidt for dem og for mig. Han rørte i det store dejfad, og mistede ikke et øjeblik tålmodigheden. Det var et gennembrud for mig, fordi det var så ukompliceret og hyggeligt, og fordi Elias forstod, nød og kommenterede det hele undervejs. Han bliver stor, den lille, det gør han.

9 Comments
Previous Post
Next Post