Julia Lahme 9 sep 2009
Pyha… Jeg fik lige en besked her på bloggen til indlægget om sex, broccoli og mere sex fra tidligere i dag. Det var Laura der skrev (og du kan læse hendes kommentar her til indlægget her.) Hun mente at vi herude i blogland (og jeg især) måske var lidt for sjove på bekostning af de mødre, der havde skrevet en mail til mig. Men til Laura og alle Jer andre – jeg synes at noget af det vigtigste herude er fællesskabet. Der er ikke mange steder som i Blogland, hvor man opfører sig ordentligt. De piger, der havde sendt mailen til mig, fik et ordentligt svar og får faktisk også et besøg, hvor vi taler sammen om nogle af de ting, der sker når man bliver mor. Jeg ved intet om at være ung mor, men lidt om mine egne oplevelser med at blive familie, og det vil jeg gerne tale om. Og vigtigst er: Pigerne ved jeg lagde en del af deres mail ud her. Vi aftalte det inden jeg gjorde det. Det er god stil, synes jeg, og det samme ville jeg også altid forvente af andre bloggere.
Julia Lahme 9 sep 2009
Midt i april var jeg så heldig at begynde en mailkorrespondence med en dame på min egen alder, som er mor til et barn på præcis Elias alder. For at gøre den lange historie kort, mundede denne korrepondence ud i at jeg på lørdag skal holde et foredrag med udgangspunkt i “Hvor lagde jeg babyen?” på Espergærde Bibliotek. Jeg glæder mig helt vildt! Foredrag er måske så meget sagt, for det starter som regel som et foredrag og slutter med en dialog. Og det er sjovt! Hvis du er på de kanter på lørdag kl 11, ville det være skønt at se dig blandt publikum! Du kan læse mere om arrangementet her. Og ja, man må naturligvis tage børn med. Håber vi ses!
Og – kig her, hvis du skulle få lyst til at være med til et af efterårets arrangementer ude på bibliotekerne.
Julia Lahme 9 sep 2009
Nå, men jeg har fået en mail. En meget, meget sød mail. Fra en ung mødregruppe et sted i Danmark. Deres sundhedsplejerske har anbefalet dem at læse min bog, Hvor lagde jeg babyen, og det er jeg meget taknemmelig for. De indleder med at skrive en masse meget rørende ting om bogen, om deres smukke børn og om moderskabet som jeg nok skal lade være med at gentage her. Og så kommer vi til spørgsmålene (Og det her er ikke for at være sjov, men kun for at dele deres spørgsmål og mine svar. Og alt er anonymiseret.)
X vil gerne vide om du synes at broccoli er sundere end porrer. Kære X. Det har jeg ærligt talt ingen mening om, men prøv at spørge din sundhedsplejerske. Y vil gerne vide om det er rigtigt at du har sex med Jooks hver dag. Og X vil også gerne vide det. Kære Y og X. Det er et meget privat spørgsmål, som jeg ikke vil svare på. Så vil V gerne vide hvor meget sex du har. For det er lidt svært med natamning og så videre. Igen synes jeg det er meget privat, men personligt synes jeg ikke at natamning og sex har noget med hinanden at gøre. Det skal efter min mening adskilles meget skarpt! U vil gerne vide om det er normalt at man nogle gange ikke gider passe sit barn helt alene. Ja, kære U. Det er totalt normalt. Så vil vi allesammen gerne vide, hvorfor du ikke skriver om sex med Jooks på din blog. Tusind tak for alle Jeres fine spørgsmål, og for at I har læst min bog. Held og lykke fremover. Kærlig hilsen, Julia
Julia Lahme 8 sep 2009
Så er det tirsdag, og mit hår sidder stadig ikke normalt efter søndagens cykelhjelmsfest. Her får du to links, som begge handler om tjaaa… langsigtede investeringer…
Først et link til dagens klumme i Jyllandsposten. I dag handler det om… Jul… Om at være velforberedt. Cool. The works… Glæder mig til at høre hvad du synes.
Og så har den fantastiske, altid inspirerende Pernille Melsted bedt mig vise denne lille sag.
Julia Lahme 7 sep 2009

Det er ved at blive efterår og jeg har lyst til at tænde stearinlys, bage fantastiske kager, sylte et eller andet, anrette (hvordan gør man i virkeligheden det? Er det noget med at folde skinke til roser, eller hvad?) ting på fade, være total husmoderlig og Nigella Lawson-agtig. Det er et spørgsmål om overskud, og måske i virkeligheden også bare om at gøre det. Det kan være at denne blog snart bliver fyldt med muffins med glimmer på, stemningsfyldte billeder af ting jeg selv har fanget og syltet, men indtil jeg selv får fingrene i bolledejen, kan det være at det er blevet forår igen og jeg begynder at drømme om kølige drinks med mynte fra min ikke-eksisterende kolonihave. Men stearinlysene er heldigvis meget overskuelige, så lidt bliver det da til.
« Forrige side —
Næste side »