At være en karikatur

Af hensyn til nybagte mødre har jeg været lidt stille omkring det. Og også af hensyn til mig selv som gennembagt mor – men vi er tilbage i søvnproblemerne. Vi har faktisk været det i tre uger. Fra vi kom hjem fra ferie, har Elias holdt sine fantastiske natteshows med liv og glade nætter for fulde gardiner. Og nu er det så blevet karikeret. Jeg har nemlig skrevet en artikel til magasinet Mor (et gratismagasin som ligger i babysam-butikker) om de seks ting, man ikke ved, før man selv sidder med barnet. Der er Elias blevet karrikeret… Og jeg er også. Min tegning er nærmest obskøn, og i hvert fald ikke svarende til mit selvbillede, men det skal man jo bare lade være med at gå op i… De  har tegnet mig med bryster som kanonkugler (og nærmest mere fornærmende: virkeligt fladt hår).  Men tegningen af Elias er rammende, sådan ser det nemlig ud om natten: Og smilet er også korrekt:

OG JA! Det er med fuldt og bevidst overlæg at jeg ikke viser stregerne af mig.

Bedstes Bog

Weekendformiddage er noget af det bedste jeg kan komme i tanke om, med lange minutter, der ikke har travlt med at gå, og total stressfri morgennulren, hvor havregrøden må tage den tid, den nu en gang tager, og vi sagtens kan nå at læse en bog undervejs. Bedste Karen kom i går. Med en bog under armen. Som vi nu har læst en miliard gange. Hun har selv lavet den og den er fyldt med billeder af alt det hun og Elias har oplevet sammen denne sommer. Han elsker den. Og hende. Og jeg er bare så taknemmelig for at der findes nogen, der elsker det lille barn så højt.

Nervøs

Nå, men nu kan man jo ikke gå rundt og være nervøs hele tiden, så det lader jeg bare være med (løgn), selvom min næste bog, Hvad Præster Ved Om Sorg”, udkommer på mandag. I stedet for at bruge for meget energi på at gå rundt og være nervøs, sørger jeg for at arbejde i dag. Og så har jeg købt en dusk til mig selv. For at sige tillykke. Og glædelig weekend. Og sådan ser bogen ud. Synes den er så pæn.

Første dag…

Her en klumme om at starte nyt liv, nyt arbejde og om at gå balancegang. Fra FPN.dk. Håber du har tid og lyst til at læse den.

Patrick!

Jeg var ti år gammel, og måske var det faktisk min allerførste tur i biografen uden forældreopsyn. Dirty Dancing. Og nu er Patrick Swayze død. Danseren der blev skuespiller, og som vist elskede sin kone højere end de fleste andre Hollywoodramte. (Og som dansede Jennifer Grey  til berømmelse, som hun mistede i samme øjeblik da hun fik opereret sin næse betydeligt mindre, men det er en anden sag).

Og uden at ærbødigheden på nogen måde skal sive bort fra dette indlæg, så synes jeg at vi mangler at have givet manden en medalje for hans hår.