A Capella

I slutningen af en mærkelig weekend, fyldt med tanker om liv og død, kom Johan hjem klokken seks om morgenen fra Jylland og skulle klokken 14 stå på Det Kongelige Teaters gamle scene. Og rappe nummeret “Tåre på min kind”, som han har skrevet til min mor. Det var i anledning af at brystcancer-måneden går i gang nu og det var Kræftens Bekæmpelse, som stod bag arrangementet.

Men der stod han. Min mand. I jakkesæt på den fantastiske scene. Helt alene. Og rappede uden musik. Det var så bevægende. Og ikke kun for mig. Desværre må man ikke tage billeder… så det her var hvad det blev til. Men jeg var der.

Yderst på bænken

I nat døde min mormor. Hun blev 100. Jeg kommer ikke til at savne hende. Desværre. Hun var ikke just interesseret i at være mormor, og vist heller ikke helt i at være mor. Da min mor var døende og bad om at se hende, kom hun ikke. Det er facts. Men der er også de andre ting. En kvindeskæbne jeg ikke kender. Et liv jeg ikke forstår, og en måde at tackle livet på jeg slet ikke begriber. Jeg sørger ikke. Men jeg er vemodig over den kontakt og det forhold der kunne have været. Og så er der linket – det link, der er væk. Min mor er ikke mere, min mormor er ikke mere, så nu sidder min søster og jeg alleryderst på bænken, og er dem, der er. Vi passer heldigvis på hinanden.

Etsy-crazy

Når man har surfet længe nok på vidundersitet etsy.com, går det op for en, at der rent faktisk findes mennesker, der har tid nok til at få ideer, man ikke kan gennemskue om er gale eller geniale. For eksempel har damen bag etsy-shoppen Natorious (nej, det er ikke mig, der har stavet forkert) udviklet katteslipset. Hvis jeg (stadig) havde kat kan jeg ikke garantere for at jeg ville være standhaftig nok til at lade være med at købe et:

Riget

Her til morgen har jeg været på Rigshospitalet. For at besøge en veninde. Der er altså noget over det sted, som på en gang rummer liv, og alt det, man ikke tør tænke på. Sidst jeg var der, skulle jeg interviewe en fantastisk dame: Lotte, som er præst der, i forbindelse med min bog, Sig Farvel – hvad præster ved om sorg. Når man står i indgangshallen er det som om stemmerne lyder anderledes end ellers. Folk taler stille sammen, og loftet sænker sig trykkende ned over én. Der er ikke plads til de store armbevægelser, ikke plads til at lukke lyset og livet ind ad de store vinduer og de langsomme automatiske døre. Energien bliver suget ud af en, og der står man så og er pludseligt nervøs, mens man lytter til suget fra dørene.

For 50 kr god mor

Jeg er en god mor.

Jeg har nemlig købt for 50 kr små bitte bokse til at putte mad i. Så barnet får små stykker grøntsager i sin madkasse hver mandag når der er madpakkedag i vuggestuen. De kan dog også bruges til at være en velorganiseret syerske. Fik jeg understreget, hvor tjekket jeg kan være? Tænk at det kun koster en 50-er.