Riget

Her til morgen har jeg været på Rigshospitalet. For at besøge en veninde. Der er altså noget over det sted, som på en gang rummer liv, og alt det, man ikke tør tænke på. Sidst jeg var der, skulle jeg interviewe en fantastisk dame: Lotte, som er præst der, i forbindelse med min bog, Sig Farvel – hvad præster ved om sorg. Når man står i indgangshallen er det som om stemmerne lyder anderledes end ellers. Folk taler stille sammen, og loftet sænker sig trykkende ned over én. Der er ikke plads til de store armbevægelser, ikke plads til at lukke lyset og livet ind ad de store vinduer og de langsomme automatiske døre. Energien bliver suget ud af en, og der står man så og er pludseligt nervøs, mens man lytter til suget fra dørene.

9 Comments
Previous Post
Next Post