REKLAAAAAA-ME

Julia Lahme 22 sep 2009

Nu er du advaret… så hvis du bliver sur over det, så skynd dig væk. Jeg har en meget (MEGET!) stor forkærlighed for lydbøger. At sy, at lægge vasketøj sammen, at støvsuge, at tage fem minutter for sig selv, bliver en helt anderledes dramatisk (ikke som i husspetakel) oplevelse af at nogen hvisker en en god historie i øret. Og hvis du ikke allerede er hooked, eller har oplevet det, så får du altså en gratis lydbog med i købet, hvis du investerer i denne uges Femina. Hanne Vibeke Holsts Kongemordet læst af Ellen Hillingsø. Jeg har hørt den. Den sommer jeg var gravid med Elias, og oplæsningen er fantastisk! (Og så er det også i dette nummer jeg har lavet et mini-interview med forfatterinden Annamette Fuhrmann, som du kender her fra.) Hvis du hellere vil prøve det af helt gratis, så har Femina lagt en anden lydbog op til gratis download her på deres site. Det er en krimi – nemlig Susanne Stauns nue krimi: Mine piger. Så damer: Slå ørerne ud! Det holder!

P1020158

12 Kommentarer »

  1. Ja, oplæsning er kommet for at blive… :)
    Lydbøger længe leve…alt det man kan nå imens man bliver underholdt… :) Tak for tippet!… :)

    Kommentar by Pi Andrea — 22. september 2009 @ 23:03
  2. Min mormor er næsten blind og har brugt lydbøger i mange, mange år – fra længe før de blev trendy og vandt frem i den seende del af befolkningen. Og jeg er enig med den gamle dame i, at det kan være lidt so-so med lydbøgerne – pga. oplæsningen. Det er virkelig ikke alle, der er gode til det. Nogle af de bedste indtalinger er dem, der enten er lavet af garvede skuespillere eller af forfatterne selv. Helle Helle er et godt eksempel.

    Men altså, overordnet synes jeg, at lydbøger er et HIT. Jeg bruger dem bare ikke selv, fordi jeg elsker at læse. Men måske jeg skulle prøve at downloade og tage med til fitness? Når man alligevel står og okser i en eller anden maskine, der ikke kræver noget videre intellekt at betjene, kunne man vel godt nyde lidt højtlæsning?

    Julia forresten, jeg har tagget dig: http://allreiter.blogspot.com/2009/09/awesome-eller.html
    Har du lyst til at lege med? Ingen pres!!!

    Kommentar by Lotte — 22. september 2009 @ 23:09
  3. Tak for reklame fra Lahme. Jeg må vist have fat i Femina og også downloade “Mine piger”. Det er så dejligt at høre en lydbog, når jeg kører i bil :o )

    God dag til dig.

    Kommentar by mette b — 23. september 2009 @ 07:21
  4. Ja, lydbøger er et hit for mange, men jeg elsker at læse, så jeg er ikke sprunget på vognen endnu, men måske man skulle prøve… Jeg er næsten færdig med Sig farvel, åh så livsbekræftende en bog om sorg, den er sgi også noget af et hit…

    Kommentar by Kirstenk — 23. september 2009 @ 07:32
  5. TOP… tak for tippet. Jeg må se at komme igang med lydbøger. Her kører radioen konstant, for det er godt nok ikke ret meget tid, jeg kan finde til at læse en god bog. Så derfor vil lydbøger være super for mig. Jeg må ha´Femina i denne uge!!

    Kommentar by Rosanna — 23. september 2009 @ 08:38
  6. århja, totalt for nederen med reklahme og…og…og…alt muligt om kommercialismens bål og imperialismens lejesvende og den slags…og…øh…find selv på mere.

    Anyway – lydbøger er ren nostalgi for mig. Jeg elskede dem som barn. Jeg prøvede for nylig, men det virker ikke for mig længere – jeg mister simpelthen fokus og kommer til at tænke på alt muligt andet… Dan Brown er måske heller ikke det bedste comeback-forsøg med alle hans krummelurer og symboler og gargoyler.

    Til gengæld skal jeg nok til at læse lidt igen. Nu hvor min søn godt kan påregnes at uddele op til fire timers sammenhængende søvn med en vis regelmæssighed, så var det nok tiden. Jeg har jo også stadig en gammel venindes bog liggende, som jeg vil have ‘slugt’.

    (Den første rendering af den sætning hed: “Jeg har jo også stadig en bog liggende fra en gammel veninde, som jeg vil have slugt.” Det lød forkert…)

    Kommentar by Holm — 23. september 2009 @ 08:51
  7. Lydbøger er en rigtig god ting. Min farmor hørte i dusinvis, men som Lotte nævner, så er der enorm forskel på kvaliteten af oplæsningen. En ellers halvdårlig roman kan blive gjort nervepirrende af en god oplæser, ligesom en dårlig oplæser kan hakke en god roman fuldkommen i småstykker.

    Hvis man er vild med lydbøger, vil jeg gerne slå et slag for bibliotekernes tilbud. På Netlydbog (http://www.netlydbog.dk/) kan man kvit og frit downloade en masse dejlige titler. Fra man har downloadet en titel er den aktiv i 30 dage, derefter nulstiller den sig selv. Fuldkommen som man havde lånt en fysisk lydbog på biblioteket. Skal du høre lydbogen på din mp3-afspiller forudsætter det, at denne kan afspille WMA-format, ellers kan du høre bogen på din pc. Derudover skal man være indmeldt som låner på det lokale bibliotek, og så skal ens bibliotek være tilmeldt tjenesten, men det er de fleste af landets biblioteker vist.

    Fik jeg sagt, at det (naturligvis) er gratis… :-)

    Kommentar by Jette — 23. september 2009 @ 09:26
  8. Lydbøger er undervurderede, tak fordi du lige slog et slag for dem. Min kæreste har lånt lydbøger til min store dreng (snart 9) som han kan ligge og høre på værelset inden han skal sove. Mens mor putter baby,og bonusfar enten selv er gået omkuld eller bare valgt fra af min den store. Vi mangler bare liiiige at drengen vælger de der lydbøger til. Han vil hellere vente på, at den rigtige mor kommer ind og læser Pippi. Men nogle gange er han faldet i søvn inden, så….

    Måske jeg skulle prøve at være rollemodel og selv lytte til de der bøger…..Ikke fordi han aldrig skal have historie læst højt af mor, for det er et must.

    MÅSKE skulle DU indtale nogle lydbøger, som Elias kunne lytte til. Der om natten. Så kunne du måske selv sove i et andet rum??? Du kunne også nynne/synge noget….Meeen noget siger mig, at han vil have den ægte vare?!

    Håber han snart bliver lidt mere træt om natten.

    Kh Rikke, hvis baby hænger i kanonkuglerne hele natten ;-)

    Kommentar by FruGosch — 23. september 2009 @ 11:12
  9. Tak for tippet – det var lige noget, jeg kunne bruge, her hvor jeg står for at skulle ud og flyve med kurs mod Mallorca …!

    I øvrigt – jeg så dig i Go’ morgen Danmark i går. Hvor er du dog smuk, og jeg er dybt fascineret af din afslappede og ærlige måde at optræde på. Du virker meget, meget sød …! ;)

    Kommentar by Mette — 23. september 2009 @ 12:47
  10. Tak for tippet. ELSKER lydbøger til børn, så lange bilture ikke ender i kaos – og Ellen Hillingsø er en fabelagtig oplæser, når det gælder Ronja Røverdatter og Bdr. Løvehjerte…så måske er det på tide at lytte til hende for mig selv. KH A

    Kommentar by www.beautyspace.dk / Anette Kristine Poulsen — 23. september 2009 @ 14:26
  11. Husk at læse eller lytte (hvis man kan) til Som arvesynden, Liebe og Mit smukke lig, før I hører Mine piger – så giver det hele lidt bedre mening. Sjov og ret anderledes forfatter Susanne Staun. Jeg lytter til lydbøger mens jeg motionerer – så glemmer man helt at lytte til den haltende vejrtrækning :0)

    Hvad med en lydindspildning af “Hvor lagde jeg Babyen” – med bagvedliggende lydeffekter?

    Kommentar by Eva — 23. september 2009 @ 17:06
  12. Kære Allesammen – tusind tak for jeres kommentarer! Ja! Lydbøger er kommet for at blive – og ja, jeg ville elske at indtale en. Eller måske indsynge en… en syv otte “jeg ved en lærke-reeeeeede” eller noget… KH

    Kommentar by Julia Lahme — 23. september 2009 @ 20:07

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega