Første dag…
Her en klumme om at starte nyt liv, nyt arbejde og om at gå balancegang. Fra FPN.dk. Håber du har tid og lyst til at læse den.
Her en klumme om at starte nyt liv, nyt arbejde og om at gå balancegang. Fra FPN.dk. Håber du har tid og lyst til at læse den.
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Hey Julia
Hvor er den bare godt skrevet. Du rammer virkelig plet.
Da jeg for ca et år siden stod uden fast arbejde troede jeg at jeg bare skulle ud og lave det samme igen. Men efter lang tids søgen i mit indre kan jeg nu mærke at det ikke skal være på mine børns bekostning at deres mor arbejder over 40 timer om ugen.
Jeg får ikke denne her tid igen mens de er små og jeg mærke nu at jeg har behov for at være en del af deres liv nu hvor de har brug for mig.
Om 5-7 år har de et andet behov og er måske ikke så afhængige som de er lige nu.
Så derfor har jeg i samråd med manden i mit liv Jens besluttet at gå selvstændig for på den måde at kunne tilrettelægge vores tid og at det kun nu er en af os som har faste arbejdstider.
Jeg ønsker dig held og lykke og glæder mig til at se og læse mere om dit spændende job.
Hvor er det fedt skrevet !
Så voksent, og sådan som en chef faktisk også gerne vil have den serveret. Vi kvinder er alt for flinke til at love at vi kan det hele, uden omkostninger for nogen. Og så halser vi rundt, og stresser & vrisser, og kan i virkeligheden slet ikke følge med, med hjertet.
Jeg lovede mig selv det samme for over et år siden, og det gav pote – men faen (for at sige det på norsk), så gav jeg alligevel mig selv en boomeang i nakken. Jeg opdagede den dog heldigvis, og den nåede kun lige at snitte mig.
Så selvom man er voksen, og velovervejet – ja så kan man altså stadig lære noget af sig selv.
Det er jo også meget fedt.
Håber du havde en god første dag – de var garanteret søde ved dig.
KH Maria.
Hvor er det rigtig det du skriver.. ind i mellem skal man have sat andre billeder på dét, man selv har tumlende i hovedet.. jeg har netop udskudt min barsel 8 uger.. jeg ved, jeg ville knække nakken, hvis jeg skulle igang i oktober.. men hvor ville jeg gerne at jeg kunne begge dele… Ida sover stadig af h… til og moar her er monster træt.. Min beslutning er rette – min familie må være vigtig .. min overskud.. fedt skrevet.. tak
Fedt at du ser og indrømmer forandringen i dig selv. Det beundrer jeg!
Vejen mod (selv)indsigt er hård og snørklet og nogen gange fuld af kameler, der skal sluges. Tillykke med din indsigt og HURRA fordi du tør. Tør mærke efter hvad du (og din familie) har brug for, tør tage ansvaret på dig og ikke mindst tør bringe dine overvejelser ud i det offentlige rum. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen, du er fantastisk til at sætte ord på den moderne kvindes dilemmaer.
Ps. tak for billederne af det uperfekte hjem
godt ord igen! hurra for dig, fordi du sætter ord på dét, som er det helt store dilemma for mig, ihvertfald og ganske sikkert også for rigtigt mange andre mødre og fædre
Tillykke! Kæmpe stort tillykke faktisk. Både med dit nye job og med at udsigten til en god balance mellem en spændende karriere og familielivet er lige der hvor du har valgt at være!
God skrevet
Ja, det kræver mod at indrømme at man ikke kan det hele, men må prioritere. Må indrømme at jeg mener at hvis chefen vender det hvide ud af øjnene hvis en ansat kommer og vil gå på deltid, så syntes jeg man skulle se sig om efter et andet sted, hvor man får lov til at være et helt menneske med alle de facetter man nu har. Mødre er i øvrigt mere effektive på arbejdet – en teori jeg altid har forkastet, men nu efter jeg er startet arbejde efter barsel må indrømme der nok er noget om….
Hej Julia
Endnu en velskrevet klumme fra din pen, og som altid rammer du plet. Altså at man er nødt til at være ærlig overfor sig selv, og så stå ved sine valg bagefter. Du har selv valgt de rammer, der skal til for at få hverdagen til at fungere for din familie, og hvor er det bare skønt. En mor der er glad og emmer af overskud er langt at foretrække. Nu stopper min barsel om mindre end 3 uger, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på jobbet. Jeg trænger nemlig i den grad til noget voksentid og voksensnak, selvom jeg også vil savne dagene hjemme med min helt fantastiske søn. Jeg håber og tror, at min mand og jeg sagtens kan finde balancen mellem arbejdsliv og hjemmeliv, således alle parter er glade og tilfredse. Vi er nemlig helt ligestillede, når det kommer til pasningen af guldklumpen, husarbejde etc.
Men… (ja jeg har et men). Det er desværre ikke alle forundt at kunne gå på deltid, og her tænker jeg især på økonomi. Nu sidder vi i et hus købt for mindre end et år siden, og der skal altså bankes nogle penge ind på kontoen hver måned til termin etc. Nu kan man jo så hævde, at vi bare kunne have købt hus i en del af landet, hvor huspriserne ikke har taget del i himmelflugten, men når ens arbejds- venne- og familieliv ligger i den østlige del af landet, så er det immervæk svært at rykke teltpælenen op og starte helt forfra et andet sted.
Bare et lille indspark, for du skal da nyyyde at du har muligheden for at tilrette dit liv lige som du gerne vil have det
Kh Jette
SKIDE GODT skrevet..!! Jeg fik nærmest en klump i halsen
Står selv i en situation ligenu hvor jeg lige er startet op på arbejde efter barsel.. og syntes mit arbejde (arbejdstider) fylder alt for meget… det er rigtigt svært at leve med og skal man det??