Månedsarkiv: september 2009

Skriv under!

For et par måneder siden var jeg til et fotoshoot sammen med Johan / Jooks og Christian Stadil. Min fantastiske søster arbejder for Folkekirkens Nødhjælp og har arrangeret en kampagne, som skal samle underskrifter ind til fordel for en FAIR Klimaaftale ved klimatopmødet i København. Ganske simpelt (og lidt forsimplet) handler det om at vi har en forpligtelse til at sørge for at de aftaler der indgåes tilgodeser de allerfattigste. At vi ikke bare hytter vores egne skind, men tænker os om. Det kan jeg i den grad skrive under på, og det krydser jeg fingre for at du også kan -  og derfor fik jeg den dag en enorm tatovering. Ude til højre kan du se den færdig – og sådan her så jeg ud inden Tekstilheksen Christina Wedel malede mit ansigt på.

tatoo og 100 dage 028

Men Christinas pensler hjalp, og det samme gjorde kaffen, og hver gang søvnmanglen kunne ses kom Christina farende med endnu et lag tryllestøv. Johan og Christian behøvede ikke helt så mange lag som mig, og sådan her så vi alle tre ud da kampagnen var ved at blive skudt:

tatoo og 100 dage 103

Og der var et kæmpe hold med – med min smukke søster i midten – det er hende i den blomstrede bluse:

tatoo og 100 dage 099

Nå, men jeg vil meget gerne bede dig om to ting: SKRIV UNDER! HER. Fordi det ikke koster dig noget, og fordi det klæder os alle, og vores samfund, hvis vi for en gangs skyld kan være sådan nogle, der også tænker på andre end os selv. For det andet: Hvis du har en blog eller et site eller på nogen måde er i kontakt med noget, der kan linke til underskriftsindsamlingen, så gør det.  Sig til, så sender jeg dig fotos.  Her nedenfor kommer kampagne-billederne af Jooks og Christan, som jeg meget gerne sender dig.KlimaKendis-1

KlimaKendis-2

Meeeeen… Det vigtigste er, at du sætter din underskrift her. TAK!

Yndlings og med glimmer

P1020189

I sidste uge var jeg så heldig at få taletid på TV Lorry i deres formiddagsprogram, Brunch. Jeg skulle tale om Sig Farvel – Hvad Præster ved om Sorg. Til den anledning havde jeg taget min nye jakke på – som er i grøn silke og med masser af glimmer (ved godt glimmer ikke hjælper på sorg, men det skader jo heller ikke) og fra Dea Kudibal. Jakken har så også fået flere kommentarer end det jeg sagde!

Da jeg arbejdede på Cosmopolitan lærte jeg det skønne ved kollektionssalg at kende. Det er en fest hver gang! Nå, men Dea, som er den talenterede dame bag mærket, har været så sød at invitere os alle til kollektionssalg på torsdag (og ja – det er i København – ved godt det er megauretfærdigt). Det foregår torsdag den 1. oktober kl 14-18 på Herluf Trolles gade 23, 1052 København. Klik her og se kollektionen. Hvis du kommer og ikke kan finde mig, så  er det fordi jeg står på hovedet i en kasse med glimmer.

Gilleleje, anyone?

Jeg GLÆDER mig helt vildt til at skulle holde foredrag i Gilleleje i morgen. Det plejer at være SÅ sjovt! Så jeg håber meget at nogen fra blogland har lyst til at kigge forbi. For ikke så lang tid siden holdt jeg nemlig foredrag i Fredericia – og der sad en meget kendt dame, som det i den grad var en fornøjelse at se i virkeligheden… Så hvis du har tid – så er det på biblioteket i Gilleleje i morgen kl 10 – og tag gerne din baby med. (Eller en andens… Det er også ok. Helt sikkert også for moderen, for så kan hun få et par timer for sig selv.)

Gummi hjælper bryster

image004

God overskrift, ikke?

Nå, men der er lige havnet en pressemeddelelse hos mig, som jeg synes er så fin og vigtig at jeg ikke kan sidde den overhørig. Det er nemlig sådan at der hvert år bliver produceret et par gummistøvler til fordel for Kræftens Bekæmpelse og Støt brysterne (det vidste jeg ikke, og linket er måske heller ikke liiiige til at få øje på). Men i år ser de alt så flotte ud, og koster 350,00 kroner. Heraf går 50,00 kroner til Kræftens Bekæmpelse og kampagne mod brystkræft. (Nærmeste forhandler oplyses på telefon 72 11 81 80, eller se her for en forhandlerliste).

De fine gummistøvler er produceret af naturgummi af Viking Footwear.

Og ugens vejrudsigt, hvis du stadig er i tvivl om du virkelig mangler et par nye røjsere:

image002


A Capella

I slutningen af en mærkelig weekend, fyldt med tanker om liv og død, kom Johan hjem klokken seks om morgenen fra Jylland og skulle klokken 14 stå på Det Kongelige Teaters gamle scene. Og rappe nummeret “Tåre på min kind”, som han har skrevet til min mor. Det var i anledning af at brystcancer-måneden går i gang nu og det var Kræftens Bekæmpelse, som stod bag arrangementet.

Men der stod han. Min mand. I jakkesæt på den fantastiske scene. Helt alene. Og rappede uden musik. Det var så bevægende. Og ikke kun for mig. Desværre må man ikke tage billeder… så det her var hvad det blev til. Men jeg var der.

P1020181

Yderst på bænken

P1020175

I nat døde min mormor. Hun blev 100. Jeg kommer ikke til at savne hende. Desværre. Hun var ikke just interesseret i at være mormor, og vist heller ikke helt i at være mor. Da min mor var døende og bad om at se hende, kom hun ikke. Det er facts. Men der er også de andre ting. En kvindeskæbne jeg ikke kender. Et liv jeg ikke forstår, og en måde at tackle livet på jeg slet ikke begriber. Jeg sørger ikke. Men jeg er vemodig over den kontakt og det forhold der kunne have været. Og så er der linket – det link, der er væk. Min mor er ikke mere, min mormor er ikke mere, så nu sidder min søster og jeg alleryderst på bænken, og er dem, der er. Vi passer heldigvis på hinanden.

Etsy-crazy

Når man har surfet længe nok på vidundersitet etsy.com, går det op for en, at der rent faktisk findes mennesker, der har tid nok til at få ideer, man ikke kan gennemskue om er gale eller geniale. For eksempel har damen bag etsy-shoppen Natorious (nej, det er ikke mig, der har stavet forkert) udviklet katteslipset. Hvis jeg (stadig) havde kat kan jeg ikke garantere for at jeg ville være standhaftig nok til at lade være med at købe et:

il_430xN.73906585

Riget

Her til morgen har jeg været på Rigshospitalet. For at besøge en veninde. Der er altså noget over det sted, som på en gang rummer liv, og alt det, man ikke tør tænke på. Sidst jeg var der, skulle jeg interviewe en fantastisk dame: Lotte, som er præst der, i forbindelse med min bog, Sig Farvel – hvad præster ved om sorg. Når man står i indgangshallen er det som om stemmerne lyder anderledes end ellers. Folk taler stille sammen, og loftet sænker sig trykkende ned over én. Der er ikke plads til de store armbevægelser, ikke plads til at lukke lyset og livet ind ad de store vinduer og de langsomme automatiske døre. Energien bliver suget ud af en, og der står man så og er pludseligt nervøs, mens man lytter til suget fra dørene.

For 50 kr god mor

P1020163

Jeg er en god mor.

Jeg har nemlig købt for 50 kr små bitte bokse til at putte mad i. Så barnet får små stykker grøntsager i sin madkasse hver mandag når der er madpakkedag i vuggestuen. De kan dog også bruges til at være en velorganiseret syerske. Fik jeg understreget, hvor tjekket jeg kan være? Tænk at det kun koster en 50-er.

P1020164