Solsikker og branding

Sommerdage skal helst være fyldt med is, soppebassinner og blomster der skal vandes. Blomsten her står i Bedste Karens kolonihave, og den blev i den grad vandet sidste uge. I går vandede Elias og jeg min fars have til mudderet flød, og lige om lidt er vi på ved i Fælledparken og plaske med vand, mens Johan er på vej til Skanderborg, hvor han spiller i dag. Ugen begynder igen i morgen, og jeg har brugt det meste af weekenden på at tænke over et foredrag, jeg skal holde i morgen. Det skal handle om PR og Branding, og jeg prøver at undgå det bliver nørd-sprog og langhåret (svært). Hvis du på nogen måde skulle have tid og lyst er der tilmelding her.

Hjem til Afrika

Så blev det weekend, solen bager ind igennem ruden, og jeg sidder ved skrivebordet og prøver at få lavet lidt af det jeg på grund af det gode vejr er bagefter med. Bedste Karen er i København og er lige nu sammen med Elias hos min far i nogle timer. På mandag rejser min far tilbage til Sit Afrika, og så er spørgsmålet sådan set mest, hvordan Elias klarer adskillelsen. Når nu “Mo-paar” er hans største helt, og Mo-Paar og hans bil, er Elias yndlingslegetøj. Man ønsker sig jo at ens barn skal have et godt og nært forhold til bedsteforældrene, men det er svært efter en hel tæt sommer, at skulle forklare lillefisen at Mo-paar er rejst hjem til Afrika. Ikke hjem til århus, som jo ville være til at overskue. Men Afrika! Tosset.

Modebloggere fra hele verden

Jeg har arbejdet. Og jeg vil faktisk rigtigt gerne vise det frem. Det er jeansbrandet ONLY, som har fået et nyt site. Det har jeg sådan set ikke haft noget med at gøre, men jeg foreslog dem at involvere bloggere (YEP) fra hele verden i at levere indhold til sitet. Så nu er over 20 modebloggere fra det meste af verden i gang med at levere helt særligt og helt særligt lækkert indhold til sitet. I kan se resultatet her, og læse, hvad cool og dygtige kvinder har på i Amsterdam og Canada.

Stemning

Da klokken er 21 og Elias begynder at klynke, tror jeg stadig at natten er inden for rækkevidde. Da klokken bliver 23, og han slår om i skrig, begynder jeg så småt at sande, at natten nok ikke er min i nat. Da klokken bliver 02, og Johan endelig har fået lillefisen til at sove, ved jeg at jeg elsker ham højere end ord kan forklare. I morges da Elias vågner, og prøver at sige havregrød (Ra-ra-grruuuu), og derefter “Min mo-par” (Morfar), ved jeg at jeg godt kan tage endnu en nat. Selvom armene er tunge og følelserne er skrøbelige.

(og hvis du, som jeg, er lidt hudløs i dag, så læs kommentareren til indlægget om lort fra i går. Man vrider sig i krampelatter!)

Lort?

Jeg starter lige med et fint shabby chic-foto, så du ikke med det samme mister lysten til at læse videre. Dette indlæg handler om at kalde tingene for det, de er. Bare så du ved det.

For ikke ret længe siden var jeg nemlig til et arrangement, hvor jeg måske ikke tænkte mig helt om, og kom til at lade være med at dæmpe mig. Følgende ordveklsing fandt sted:

Mig til Johan: Jeg tror han har skidt.

Mig til Elias: Har du lavet lort?

Johan til mig: Jeg skifter ham.

Altså helt almindelig hverdagssprog. Men så trådte damen til. Meget sød. Start 60-erne, og absolut ikke en jeg normalt ville opføre mig anderledes overfor end ellers: “Så er det da ikke så mærkeligt at børn taler så grimt i dag.”

Hmmmm…. Altså skal man kalde det noget andet end det er? Jeg synes at tingene hedder det de hedder, men det kan da godt være man / jeg bør modere sproget lidt. Men Elias ville jo ikke fatte en daddel hvis jeg begyndte at tale om høm-høm. Så hvad gør den gode mor?