Ingen undskyldninger

Julia Lahme 21 aug 2009

Godmorgen og glædelig fredag! Det var en god dag i går – den startede med at jeg blev rasende over, hvor meget andre menneskers sko trykker, og sluttede med at jeg var lykkelig for at bogverdenen bare er for cool (Hvis du vil overbevises så se kommentarerne til indlægget fra i går, og at de mennesker der bor her har verdens største sko.

De store sko er i det hele taget noget, jeg kunne ønske mig ville blive mere udbredt, og vil gøre mit til at der kommer flere par af dem ind i stuerne. Det er slut med at brokke mig over småtterier. Man må se det store perspektiv, ikke? Nu hvor efteråret truer og alle undskyldninger i bogen lige om lidt giver mig mulighed for at brokke mig i et væk, må jeg huske at tage mig sammen (note to self), og finde overskuddet frem. Sådan.

4 Kommentarer »

  1. Julia. Det handler vel ikke så meget om brok, men mere om en undren, som så kan skabe sund debat?

    At blogge er rimelig nyt. Der er ingen regler, og vi famler os alle frem og prøver af. Med tiden vil vi få lavet et uskrevet kodeks for, hvordan man opfører sig her. Et kodeks, der vil forandre sig hele tiden, og som har uendelige muligheder.

    Jeg så netop dit indlæg fra i går som det, omend du gav dem tørt på.

    Kommentar by Nette — 21. august 2009 @ 10:14
  2. Hvor er det bare et godt budskab! Jeg bliver selv så irriteret på brokkere. Brokkere er et folkefærd, de findes alle vejene, naboen, på arbejdet, i køen ved kassen – ja alle vejene. Fælles for dem er at de dræner energi ud af de folk der omgiver dem.
    Men må da indrømme at jeg selv falder i fælden ind i mellem…. Men jeg VIL IKKE være en brokker – konstruktiv kritik ok, men INGEN BROK!

    Kommentar by Caroline — 21. august 2009 @ 10:31
  3. Kom lad os brokke os, som TV (ikke Danmarks Radio) synger….

    Om ikke andet så kan vi da brokke os over brokkerne….høhø…

    For mig at se er der forskel på at brokke sig og på at være reelt utilfreds/rasende/ophørt/ked af…..et eller andet, som er helt relevant at sige højt og skabe debat om.

    Lidt som det du er inde på Nette.

    BROK er måske noget med:
    - at gå i meget små sko, som du skriver Julia.
    - ikke at unde andre det godt, som du var inde på i går, Julia…
    - at gå negativt op i småting, som faktisk ikke betyder det store…
    - at skyde skylden på andre, istedet for at se på, hvad man selv kan gøre for at ændre situationen til noget bedre…
    - at de spreder så megen negativ energi og ja, irritation og bare dræner andre, som du Caroline skriver….
    - at de ikke kan se noget godt i noget, ikke nuancerer tingene. Deres synsvinkel er ikke kritisk, hvor de både forholder sig til negative OG det positive. De ser sagen fra EN vinkel. Den negative.
    - at de nærmest finder en tilfredsstillelse i at være utilfredse. At de lever for det. Selv vokser og føler sig bedre end andre, når de brokker sig…og at de derfor altid brokker sig. Det er noget evigt tilbagevendende, for de kan ikke leve uden…
    - at de fremstår som personer, der lever et trist liv og mangler selvværd, som de fejlagtigt tror de kan hente ved at dunke andre oveni hovedet….(De tisser bare i bukserne gør de!)

    Meeeeen de der brokhovedetr de kan altså også have en vis underholdningsværdi (når ikke lige de dræner en).

    Kommentar by FruGosch — 21. august 2009 @ 11:31
  4. Hej Julia

    Har netop fundet din blog – cool! Til et af dine indlæg længere nede, er jeg nødt til at sige (som mor til tre børn 4-9 år), at nok tid, det får man aldrig i livet med arbejde og små børn. Man får ikke tid, man tager tid. Men .. kan man vænne sig til at tage tid til at løbe, skrive, se veninder, glo ud i luften og alt det andet, man så gerne vil have tid tid, så er man nået langt. Og så er det fedt at have mange børn og arbejde og alt det der.

    Håber du haft en god ferie og snart er tilbage med mere.

    Kommentar by Dorthe — 26. august 2009 @ 11:27

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega