Hjem til Afrika
Så blev det weekend, solen bager ind igennem ruden, og jeg sidder ved skrivebordet og prøver at få lavet lidt af det jeg på grund af det gode vejr er bagefter med. Bedste Karen er i København og er lige nu sammen med Elias hos min far i nogle timer. På mandag rejser min far tilbage til Sit Afrika, og så er spørgsmålet sådan set mest, hvordan Elias klarer adskillelsen. Når nu “Mo-paar” er hans største helt, og Mo-Paar og hans bil, er Elias yndlingslegetøj. Man ønsker sig jo at ens barn skal have et godt og nært forhold til bedsteforældrene, men det er svært efter en hel tæt sommer, at skulle forklare lillefisen at Mo-paar er rejst hjem til Afrika. Ikke hjem til århus, som jo ville være til at overskue. Men Afrika! Tosset.
R I G T I G tosset! Han må ha knald i låget!
Hmm.. Bedstefædre kan vi sgu nok ikke hjælpe med at erstatte – men vi gir gerne en tur i Citroenen hvis Elias får vilde abstinenser
Vi har har to tredjedele af det samlede bedsteforældreteam placeret på Bornholm – det føles nogle gange også som var det Afrika, så jeg ved lige, hvad du mener.
Hvorfor hiver man ikke Bornholm over i Køge Bugt? Der ER jo faktisk plads. Hvis huspriserne så ikke steg af den geografiske omrokering ville jeg måske ligefrem overveje at flytte til øen.
At kende sine bedsteforældre er jo også en måde at kende sine forældre på. Det giver da i det mindste en idé om, hvor nogle af de tossede vaner stammer fra:)
En af de værste ting ved at bo i udlandet er, at forældre og kommende bedsteforældre er så langt væk. Men hurra for internet og webcam!
Øv
Godt, det er blevet lettere at holde kontakt!
Ja – internet og webcam holder! Der er bare ikke nogen dækning i Afrika (seriously!), men Signe – ja, det er blevet lettere. – Lis, jeg er enig: Hvis Bornholm ikke vil komme til fastlandet… Eller… Nej,… Vi må finde på noget med nogle flere broer, eller noget med et større netværk af bedsteforældre. Trine, vi siger til! Tak!
Men tænk hvor sejt det bliver for Elias om et par år, når han kan sige “min morfar bor I Afrika – og desuden var vi nede og besøge ham sidste år”.
En morfar der lever livet i Afrika – er bedre og mere inspirerende end én man skal pligtbesøge i Viborg og som desuden er sur over, at man allerede skal hjem.
Og jeg klager (klagede) over at mine forældre bor i Nordjylland. Det er hermed slut!
Det er aldrig let, når man ville ønske, at ens unger får et nært forhold til ens egne forældre – og de så bor så langt væk, at det kun kan blive på et overfladisk niveau.
)
Jeg kan selv huske det tætte forhold jeg havde til alle mine bedsteforældre. Med en afstand på 7 km til dem, der boede længst væk, var der basis for mange besøg – og en friaften for mine forældre, når de lige skulle ud og svinge benene uden unger engang imellem…
Well… tror vi må på jagt efter reserve-bedsteforældre.
Der må være en del bedsteforældre derude, som har alle børnebørnene boende i Jylland – eller Afrika
Afrika er langt væk, FOR langt væk ja.
Det gode – der er næsten altid ….noget…..godt – det er:
- at Elias og hans morfar (og morfars kone?) får et særligt forhold. Sådan noget med, at de glæder sig helt ned i maverne til at se hinanden. At de græder af savn ved og efter adskillelse, og virkelig MÆRKER kærligheden mellem sig. Og at det er en FEST, når man ses. Hvor Elias føler sig som noget helt, helt særligt. Sådan havde jeg det selv lidt med min mormor, som boede i Nordsjælland, da jeg selv boede i Jylland. Jeg var på ferie hos hende, og lige der var hun mere end min mormor, en mor eller en engel eller ja, bare den eneste, jeg ville være hos lige der – selvom jeg faktisk levede fint med at undvære hende i dagligdagen. Og hun var altid hos os juleaften og ikke hos mine fætre, som boede tæt på hende, og var en del af Hendes hverdag.
- at Elias har sine farforældre tættere på, og de får så DERES helt særlige, tætte forhold til ham. De bliver lidt nr. 1 – bedsteforældrene, og det kan vidst godt være svært for farforældre….Selvom Elias´ farmor vidst er ganske særlig god, når hun synger til ham, at han er et eventyr (en af de passager jeg tudede over i din bog!), og Elias farfar ditto særlig, sådan som han går på legepladser og lign. Jeg hører mange af mine veninder sukke over, at deres forældre ikke orker at lege med børnene endsige passe dem.
Elias, og I, er faktisk ret godt dækket ind med bedsteforældre….I har både de nære, der træder til i dagligdagen, den særlige og ekstra bedste Karen, som vidst er en SJÆLDEN gave, som I nyder TIT. OG: Så er der morfar i Afrika, som holder fest, og kun eller mest kommer hjem for at se Elias. Jeg synes helt, at han er en heldig dreng!
Derimod er det synd for Dig, Kære Julia, at din far bor helt i Afrika. Synes han skal lave det om. Og det er ikke ironisk men meget kærligt ment.
Knus Rikke
Tjaa – jeg synes at kommentaren hører hjemme her. Sådan under din far og Afrika. Jeg har langt om længe fået læst klummen fra JP i tirsdags.
Det er så fint, så fint når vi oplever at vores forældre bare bliver til bedsteforældre på den smukke måde (og ikke på den dér uncool måde, hvor nogle bedste’r are trying way too hard). Når de bare overgiver sig med hjertet og er bedsteforældre – og kun bedsteforældre – for vores små.
Din far gør et smukt “arbejde” eller livsstykke, og jeg er sikker på at han sidder nede i sit Afrika og savner Elias – og dig!!! (- du er jo grunden til at han har Elias).