Stemning
Da klokken er 21 og Elias begynder at klynke, tror jeg stadig at natten er inden for rækkevidde. Da klokken bliver 23, og han slår om i skrig, begynder jeg så småt at sande, at natten nok ikke er min i nat. Da klokken bliver 02, og Johan endelig har fået lillefisen til at sove, ved jeg at jeg elsker ham højere end ord kan forklare. I morges da Elias vågner, og prøver at sige havregrød (Ra-ra-grruuuu), og derefter “Min mo-par” (Morfar), ved jeg at jeg godt kan tage endnu en nat. Selvom armene er tunge og følelserne er skrøbelige.
(og hvis du, som jeg, er lidt hudløs i dag, så læs kommentareren til indlægget om lort fra i går. Man vrider sig i krampelatter!)
Tak Julia hi hi
Kan slet ikke ikke få ro på maven igen… Tak for at du bringer alle de ømme men gode emner op.. Både din bog og denne blog er genial.
Åhhh, tusind tak for det. Jeg havde lige “misset” lorte-indlægget, men har lige siddet her og hulket af grin for mig selv. Fantastisk..
Håber du kan få en lille lur lidt senere..
Hilsen Helle
Åh Julia, nu ved jeg hvordan du har det… min søn på 8 måneder har pludselig besluttet, at man ikke skal spilde tiden på søvn. Han holder i stedet sin egen lille fest hver nat… håber det kun er en overgang, for hvordan du har klaret det i halvandet år, det er ud over min fatteevne. Nu vil jeg have kaffe. skål.