Lort?
Jeg starter lige med et fint shabby chic-foto, så du ikke med det samme mister lysten til at læse videre. Dette indlæg handler om at kalde tingene for det, de er. Bare så du ved det.
For ikke ret længe siden var jeg nemlig til et arrangement, hvor jeg måske ikke tænkte mig helt om, og kom til at lade være med at dæmpe mig. Følgende ordveklsing fandt sted:
Mig til Johan: Jeg tror han har skidt.
Mig til Elias: Har du lavet lort?
Johan til mig: Jeg skifter ham.
Altså helt almindelig hverdagssprog. Men så trådte damen til. Meget sød. Start 60-erne, og absolut ikke en jeg normalt ville opføre mig anderledes overfor end ellers: “Så er det da ikke så mærkeligt at børn taler så grimt i dag.”
Hmmmm…. Altså skal man kalde det noget andet end det er? Jeg synes at tingene hedder det de hedder, men det kan da godt være man / jeg bør modere sproget lidt. Men Elias ville jo ikke fatte en daddel hvis jeg begyndte at tale om høm-høm. Så hvad gør den gode mor?
Jeg er principielt enig med damen, idet jeg mener at ordet ‘lort’ kan Tobias tids nok lære når han om nogle måneder starter i institution. Nu kan man jo så hævde at en 6 måneders gammel knægt ikke har et verbalt sprog, men han lærer alligevel af ordbrug som bruges omkring ham. Så herhjemme hedder en lorteble en bonusble eller en ble med stort i.
Nå det så er sagt så er jeg også en stor fortaler for at kalde tingene ved deres rette navn, og ordet høm-høm har jeg altid synes var noget der hørte hunde og ikke børn til. Nu er Elias jo også forlængst startet i institution og hans ordforråd er sikkert præget deraf, så det…
Tjah, herhjemme hedder det også “lort” og “hun har skidt”. Jeg siger det faktisk også til min mand “jeg går lige ud og skider”! Ikke særligt romantisk eller pænt, næh. Men så længe det bare er os, så siger jeg det sådan.
Foran svigermor modererer jeg dog mit sprog, da hun er en pæææn ældre dame (gad vide om det var hende du mødte, hehe, kunne lige ligne hende at sige noget i den stil til fremmede). Der siger jeg “jeg tror hun skal skiftes” og “jeg skal lige ud på badeværelset”.
Jeg synes bare ikke, at lort er så grimt et ord igen. Ikke når man bruger det om det der nu engang ER lort. Hvis nogen råbte til mig “din fede, lille, grimme lort” så ville jeg nok mene noget andet. Men det, som en baby laver i sin ble det er nu engang lort. Det er det altså. Lige gyldig hvor meget liberty og lavendler man forsøger at pakke det ind i. Og så synes jeg ordet er på sin plads. Det er ordets rette plads. KO er også grimt, hvis man råber det efter sin mor. Men hvis man siger “se, der står en ko på marken” så er ordet jo på sin plads. Osv. Jeg synes personligt det er meget mere væmmeligt at kalde lorten for alt muligt andet. Især pølser, som er noget man spiser. Og så er det desuden en skrøne at børn i dag taler grimmere end børn gennem alle tider. De bruger bare nogle andre ord, som de ældre ikke kender.
Ved du hvad? I ‘vores’ institution bruger de i deres virksomhedsplan betegnelsen lort, så uanset, om vi herhjemme havde kaldt det prut/pølle/puha/pølse/stort/et-eller-andet-andet, så havde vores børn kaldt det lort. Hvad det jo i øvrigt også er. Det kan du godt hilse at sige damen, hvis du møder hende igen. Kh. Louise
Og P.S. Jeg kender godt det der med at komme tilo at glemme at dæmpe sig
.
Ja jeg er både for og imod at kalde ting for hva det er… Men hos os, siger vi til vores lille 17 måmeder dreng Daniel.. Har du noget i baglommen og han svare altid prompte JA og går på badeværelset :0) Men jo de skal jo nok finde ud af hva det er, før eller siden..
Her siger vi også “hun har skidt”. Men vi siger også “pubba”. Ikke fordi det skulle forestille at være “pænere” end at skide, men fordi det ord blev brugt da jeg var barn.
Jeg synes ikke “skide” er et grimt ord – ligeså med “lort”. Sidder vi ved bordet – og har gæster – siger vi ikke skide eller lort, men finder på noget andet. Det er dog for gæstens skyld, ikke vores egen.
Jeg har dog svært ved at have, når folk kalder lort for pølser. For mig, er pølser noget, man spiser… *G*
Det gode mor gør præcis som du gjorde !!
vi skal ikke være bange for at kalde en spade for en spade !
Hjemme hos os hed det “shit” (barnets far er englænder, og vi taler engelsk), indtil barnet kom hjem fra vuggestue og sagde puha. Så nu hedder det det….
Vi har adopteret børnehavens udgave: Lort!
)
Spade kaldes spade…
Vi bruger dog også ordet “prut” om det mindre luftige indhold i bleen.
Synes måske, at det lyder mindre hårdt. Lidt sødere.
Selv om der absolut ikke er noget “sødt” over bleens indhold
Det er første gang jeg kommenterer på et af dine indlæg men efter jeg har læst din bog har din blog været en fast ugentlig ting jeg liiiigggggeeee skal. Fedt – 1000 tak for din humor og alle dine vidunderlige indlæg.
Nå det så er sagt, så har vi hjemme hos os altid brugt ordet “prut” for Lort, men nu er vores ældste søn begyndt i børnehave og der har de helt deres eget sprog og nu råber han tit “MOAR – jeg skal ud og lave lort!” ØHHH så står man der med alle sine talenter og så er det jo bare at følge ham, ikke sandt?
Min mand og jeg diskuterede dette så sent som forleden dag og vi er begge to enige vi er nu ikke SÅÅÅ begejstret for ordet “lort” selvom det er hvad det er. Havde vi et valg havde dette ord nok ikke indgået i vores ordforråd på nuværende tidspunkt, men børnehaven bruger det så det gør vi også. En spade er jo en spade.
Det er helt sort med det der lort! Det dækker over en del af vores biologi, som vi normalt ikke fokuserer så meget på i samråd med andre, men come on… Så er det vist heller ikke værre?!?!
Jeg elsker slang og intern lingo, og den der med Bonusble, den er så meget iorden, men at tro man kan skjule overfor omgivelserne at stinkemonstret har vendt vrangen udaf, ved at kalde det pubba, nugatblomt eller krone1, det er da at forgøgle sine omgivelsers intelligens, alle uden polypper, er da klar over at der er brun alarm, så her sagde vi bare “han/hun har skidt” eller “den har lavet lort – skal vi slå om hvem der skifter?” (og så gælder det ellers om at være hurtig med en lammer og sige “HA! Det gør du!”)
Hvad når alle ved at ‘det at smølfe i halen’ betyder at skide i bleen? Bliver det så frækt/uartigt at sige smølf?
@Helle B – Men pointen er jo netop at de neutralt ladede ord ikke forbliver neutrale, når det de omhandler er vulgært/ulækkert. Jeg synes det eneste der afdramatiserer pinlige situationer er humor, derfor synes jeg bonusble er et forrygende udtryk, mens jeg får nervøse trækninger af voksne der taler babysprog, eks. bliver min bonussvigerfar, Preben omtalt som Prebbe, overfor min 2-årige nevø og niece, af deres forældre og min svigermor, mens jeg har en stærk fornemmelse af at begge unger om få dage kalder ham Preben… Det hedder han jo
LORT, det er hvad det hedder herhjemme, han er godt nok kun 11 mdr og kan ikke snakke endnu, men vi kalder det lort og “har du lavet lort”!! Han starter i dagpleje om 2 uger hos en dame der er mine forældres generation (alså ca 55-60år), så det blir spændende hvad det hedder der, men jeg holder fast på lort….
Enig med langt de fleste at lort nu engang vist er et ord, som er kommet for at blive.
Jeg kan da godt se, at man ikke rigtig spørg andre end babyer og små børn om de har skidt. Man spørg jo ikke en dement med ble på et plejehjem om han/hun har skidt. Så på den måde kan jeg godt se, at det virker direkte/hårdt for den kære dame…
Men – det er jo situationsbestemt og Elias skal nok fange situation. No worries. I behøver ikke begynde at tale rigsdansk til ham af den grund (- tror slet ikke at han vil forstå, hvis I spurgte om ham om han var utidig…)
Skøn debat
Og jeg kan kun være enig med størstedelen af jer – en lort er en lort! Ligesom en hund er en hund og ikke en vovse eller vov vov. Sig nu tingene som de er. Og det betyder jo ikke, at vi i vores familie siger lort eller skide ved bordet, men det er helt ok, at spørge lillebassen om han har lavet lort – hos os 
At han så måske kommer til at kalde det kaka fordi han går i fransk institution, ja det er en helt anden sag…
Her siger vi prut, men det er nu mest fordi det er det Gustav selv siger.
For 5 år siden mens jeg barslede inden Cirkelines ankomst havde jeg købt nogle Pampers Newborn bleer. Bag på pakken stod der: Absorberer mere løs puha end tidligere.
Løs puha?
Så er det fandeme svært at tage fabrikanten alvorlig.
Nå men vi siger prut, men jeg synes ikke at der er noget i vejen med hverken lort eller at skulle skide… den med bonusbleen synes jeg til gengæld er fin.
Jeg tror man skal kalde det det, der falder bedst i ens egen mund og så må andre leve med, at det kan være vulgært/ulækkert eller alt for uskyldigt et ord. Der er jo ikke noget der er mere korrekt end andet.
Vi bruger mest ordet prut her hjemme, men alt efter humør kan vi også sige “Nå du har nok skidt i bleen” og går det helt vildt til, så ryger der også et “Du har nok lort i røven”. Det sidste nu ikke så tit
Men igen, jeg tror, man skal kalde det det, der falder en bedst.
Frederikke…
“løs puha”. Det fik mig til at grine højt…!!
I øvrigt… Ivalo proklamerer meget stolt, når hun har skidt. “3 store lorte, Mor!” Og så viser hun med sin lille hånd hvor store de var.
Jeg kan ikke altid finde en grimasse, der kan passe, men så længe hun er så ny i ikke at bruge ble, roser vi hver gang hun har været på toilettet…
Julia Zahle… jeg grinte altså også højt og længe og jeg har siden tjekket dem og det står desværre ikke længere på pakkerne.
Gustav er også kommet i alt-hvad-der-har-med-numsen-at-gøre-alderen og det ER af yderst vigtighed, at vi kigger grundigt på lorten(e) i toilettet og viser med fingrene, hvor mange der er og snakker om størrelsen på dem inden toiletpapiret ryger i toilettet og der trækkes ud.
Vi roser også hver eneste gang. Det er jo trods alt en stor bedrift
Er kreperet af grin over kommentarerne til det her indlæg! Damn, meningerne er af og til delte, skønt de fleste synes at enes om, at ordet lort er ok.
Jeg er helt færdig over udtryk som ‘bonusble’ (har aldrig hørt det før!), at smølfe i halen og løs puha. Hold nu kæft, hvor er det sjovt. Eller er det bare mig, der har en afsindig plat humor?
Her i huset hedder det ikke lort. Eller – det gør det, hvis det er helt op i nakken og – som i går – op og ned af min ene arm, fordi banditten havde dårlig mave. Og det er ikke fordi vi er sarte, vi har sku set det hele. Og taler heller ikke specielt pænt. Men af en grund, som er for lang at uddybe her, kom til først til at hedde ‘pu-haa’, med tryk på ‘haa’. Sådan gik vores datter og sagde, da hun var 2. Og så begyndte hun senere at proklamere, at hun altså skulle lave bæ, når det var. Gæster eller ej. Så nu er det dét ord, vi bruger. Om lillebror siger vi slet og ret, at han har skidt, slut færdig.
Ja, sproget ændrer sig. Man behøver bare se Matador, som foregik da mine bedsteforældre var unge. Det er ikke såååå længe siden endda, og om 30-40 år er det vel vores tur til at forarges over ungdommen. Med mindre vi forstår, det er sådan sprogudvikling er. Bandeordene er bare en del af det. I think. Eller må vi heller ikke tale engelsk?
Kom lige til at tænke på da jeg for et års tid siden var på besøg hos min veninde, hvis søn på daværende tidspunkt var godt i gang med pottetræning. Jeg tilbød at gå med ud og sidde “vagt” på toilettet – og efter lidt tid skete “det” og Frederik kiggede ned mellem benene og sagde “nøøøj – slanger…!!!!”
Må indrømme at min ros var blandet med fnis…
Men – tror nu ikke at slanger bliver ordet herhjemme.
I Sander’s børnehave bruger de også termen ‘lort’. Så jeg bruger den, når jeg taler med andre mindre børn – bare så vi er sikre på, HVAD vi taler om.
MEN jeg bryder mig faktisk ikke om ord som lort, pik og patter osv… Jeg synes ikke, det er fordi, jeg ikke vil kalde dét ved rette navn… rette navn er vel i højere grad afføring, penis og bryster? Hvorfor skal man vælge den mere vulgære udgave?
Herhjemme kalder vi det for ‘prut’. Sander skelner fint mellem luft eller med indhold.
Det kunne være skægt at se en geografisk opdeling over brugs-navn.
Min erfaring er, at Kjøwenhavnere er noget mere direkte end jyder. 
Kalder en lort for en lort…
)
)
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i mange år… Og min erfaring er at det som regel støder den lidt ældre generation (60+)..men børnene ved godt hvad der menes selv om forældre evt. kalder det høm-høm eller pu-ha.osv…eller pølser, hvilket jeg synes er endnu mere ulækkert..for i min verden er pølser noget man spiser, ikke noget der kommer ud af den anden ende…
Jeg sidder her og hulker af grin – er vild med Krone1! Det er fandme i orden og har også et lille politisk tvist. Og så den med Pampers – hvor er det bare sjovt!
Jeg holder mig simpelthen til lorten. Altså til at kalde lorten for lort. Tusind tak for fantastiske kommentarer!
Jeg kan se at jeg langtfra er den eneste der har svært ved at kalde afføring for pølser, da jeg i lighed med jer andre synes at det altså er noget man spiser.
Derimod jeg er glad (og overrasket) over den modtagelse mit udtryk bonusble har fået. Ordet er min egen opfindelse, men jeg havde ikke forestillet mig, at det var et unikt udtryk jeg fandt på
Ordet lorteble bliver nu indimellem også brugt her på matriklen, mere hellig er jeg ikke. Nå det så er sagt, så synes jeg, som jeg tidligere har skrevet, at min søn tidsnok kan lære de mindre stuerene ord at kende, og det behøver ikke at være herhjemme han lærer dem. Der er jeg meget enig i Anne Mettes kommentar.
Iøvrigt er jeg født og opvokset i en forstad til København, men med stærkt jyske aner, så det er måske derfor jeg foretrækker at undgå ordet lorteble
Ikke for at ødelægge det for dig Jette, men vi bruger også Bonusble hjemme hos os. Og ret ofte hedder det også “så er der vist en pakke til Far”.
Da Klara smed bleen var det også utrolig vigtigt at vi så på resultatet i toilettet inden vi skyllede ud. De første mange gange vinkede vi også farvel til dem. For pottetrænere der holder igen, kan jeg i øvrigt anbefale bogen “Pigen der ikke ville på potte”, hvor historien fortælles fra Lortenes synspunkt, om hvordan de får det mere og mere trængt inde i maven.
Hahahahahaha, hvor er det sjovt at læse at det om lort. På den anden side, som mor skal man jo finde sig i en hel del lort! Vi kalder det prut, eller lort, men spørger vi Kasper om der er en bøf i baglommen er han flad af grin. Han kan næsten ikke sige det selv uden at blive fuldstændig lilla i hovedet af grin. Prutter, og lorte ER bare et vigtigt samtale emne.
@Julie: Dejligt at ordet bonusble ikke kun eksisterer i min lille familie. Det gør mig mere rolig
Tak for bogtippet iøvrigt.
Vi spørger om han har noget i bleen / om han har tordnet? Lort er lort – nogle gange bæ, nogle gange monsterkage… Mest fordi selv lort kan gradbøjes.
Egentlig sjovt at det er 60+ der forarges. Det var jo dem der var forældre i hippie-dagene hvor man besluttede (sikkert i plenum) at lort skulle kaldes lort istedet for det pisseborgerlige “puha” og lign. fra tidligere tider.
Generationerne efter har så skulle dilemmatiseres over hvad der nu er rigtigt og forkert. For man gider jo hverken kaldes ulækker eller borgerlig..
Hos os er det også en lort. Sofia (på 4 år) startede i vuggestue i København og der hedder det altså lort. Hvilket passede fint med os, for et hed det også inden, der kom en institution ind over. Så flyttede vi til Fyn og som fynbo vidste jeg godt, at der muligvis ville komme en lille kontrovers dér.Pludselig begyndte hun da også at kalde det pølser (som jeg får brækfornemmelser af jvf. ovenstående kommentarer). Vi spurgte hende hvorfor og hun sagde, at man ikke måtte sige lort ovre i vuggestuen. Hvad gør det kloge barn? Kalder det da bare for pølselort! Tag den, voksne!
Efter lidt forsigtig indoktrinering er vi nu tilbage ved udgangspunktet og så må børnehave/vuggestue sluge de kameler vores børn udsætter dem for og glæde sig over den sproglige mangfoldighed:)
En lort er en lort!
Faktisk har jeg et super eksempel på hvorfor det er vigtigt at kalde tingene hvad de er. Jeg arbejdede engang i en børnehave hvor vi oftest var udenfor. Når ungerne så skulle på toilet fortalte de gerne os voksne det. En dag kommer der så en dreng hen til mig og samtalen foregår nogenlunde således:
“Jeg skal prutte” siger drengen
“Fino lille du, du prutter bare”
“Nej, ikke herude”
“jojo, det er helt ok, vi er jo udenfor”
“Nej!”
“Jo, man må altså gerne prutte udenfor”
Og plask, så sked drengen på 5 år i bukserne!
Hjemme hos ham kaldte de så åbenbart lort for prut – dårlig ide.
Hold nu op nogle fantastiske kommentarer…Jeg græder af grin – helt alvorligt, tårerne løber ned af kinderne på mig!
Nå men nu bare lige for at give mit besyv med skriver jeg lige en kommentar.
Herhjemme hedder det også lort, og det er faktisk noget jeg har diskuteret med flere veninder (så det er ikke kun 60+ der synes det er vulgært)
Men som i alle skriver: det ER jo lort.
Nå men herhjemme synes min søn på 4½ at det er umådeligt spændende det med lort, jeg må ikke smide papiret i toilettet inden han har set sin lort, og forleden i Sverige hvor vi (DESVÆRRE) har sådan et camping toilet var drengen lykkelig over at få lov til at se på far grave og tømme det. Lort er lort, og det er åbenbart også spændende….
Vores datter kom hjem og kaldte en lort for en lort (heja Nørrebro
), hvilket vi har adopteret og videreudviklet til at en prut er en luftlort.
Vi er to-sprogede herhjemme og den pæne måde at sige tisse på, på islandsk er: pissa… men indtil videre hedder det bare at tisse. (hvor er tisse egenligt et dejligt neutralt ord, men der mangler et tilsvarende neutralt ord for produktionen længere omme? Eller er lort ved at blive neutralt?)
må løbe igen: jeg skal skide
Vi er nu steppet videre, i det Fisteren (3½) i morges proklamerede at; ‘-man må ikke sige Lort’, Mig; ‘-hvem siger det?’ Ham; ‘-de voksne i børnehaven! Man må kun sige det hvis det er noget man skal lave. Man må ikke sige det om nogen.’
Og det har han jo ret i
KH
Fantastiske kommentarer. Jeg må jo nok sige, at jeg tilhører mindretallet, som helst undgår at kalde det lort – men jeg er også jyde.
Her handler det nu heller ikke om, at jeg ikke vil kalde tingene, hvad de er, og jeg er i øvrigt meget enig med Anne Mette Toft. Jeg synes nok bare, at lort er et ikke ret pænt ord, og samtidig var det bestemt ikke det vi sagde, da jeg var barn. Vi har været igennem en del andre begreber herhjemme (bl.a. også bonusble – den holder bare kun så længe, der rent faktisk er en ble involveret), og har efter børnehavens indflydelse måttet sande, at det bliver sværere at styre hen ad vejen. En af dem, som vi har fået hjem fra børnehaven er Ronjas: ” Jeg skal lave pølser med bummelum…” – hvad siger man lige til det? 
Det var da den sjoveste samling kommentarer jeg har læst i meget lang tid!
Nå, men jeg er jyde, og siger lort, så jeg er åbenbart en slem jyde. Det passer vist meget godt. Bliver i hvert fald langt mere dårlig af diverse berøringsangste omskrivninger, end af at høre ordet ‘lort’. Og ja, “pølser” er bare ikke noget der hører hjemme i en ble!
Jeg landede engang på en eller anden debatside, hvor bølgerne gik højt om emnet “hvad kalder I det der er i bleen”. Blandt de mange underlige bud var ordene “ballade”og “kringle”. Så er man sq da selv ude om det, hvis man får forvirrede børn.
Vi siger også bonusble, hvis vi er et sted hvor man ikke lige skriger “lorteble” ud over det hele. Det gjorde vi også for 8-9 år siden, da den store var blebarn.
…ja ok, og så har vi på en eller anden måde fået flettet vendingen “skal du ha’ en ny mås?” ind i dagligsproget. Eller “hun trænger vist til en ny mås”. Om bleskift. Mest for sjov. Men nu er det ved at hænge fast, så det kan være hun selv kommer og beder om en ny mås en dag.
Aj Anne – det havde jeg glemt – jeg har også tit sagt at Agnes da vist skal have en ny numse.
Det der med kringle slår da pølse-ordet med mange længder. Så holder man da nok den slanke linie og takker nej til bagværk, hvis det er kringle ens børn render rundt med omme bag i.
Kan huske efter den der The Julekalender – der var der pludselig mange mænd der konstant skulle Puste grise op. Men det er også lidt information overload. Hvis man er voksen synes jeg ikke, man behøver indvie andre i, hvad man egentlig skal ude på toilettet.