Spontan langtidsplanlægning

P1010621

I weekenden fik jeg voldsomt lyst til at gå ud og drikke mig fuld, hoppe i danseskoene, danse på bordene og først komme hjem når bageren var åben, så jeg kunne tage rundstykker med hjem. Det er nok tre år siden det sidst er sket. Og der dansede jeg vist ikke en gang på bordene. Nu danser jeg mest bare hjemme i køkkenet med Elias, og ind i mellem også i stuen med Johan. Når jeg er MEGAlænge oppe og næsten pinligt fuld af fire fadøl er klokken kvart i ét når jeg kommer hjem. Dér er bageren vist egentligt slet ikke mødt endnu! Men hvad værre er: For tre år siden kunne man ringes ved fredag eftermiddag og have nogen at gå ud med fredag aften. Nu har ALLE børn, kærester, svigerfamilier og i hvert fald langtidsplanlægning, så da en af mine veninder for tre uger siden sendte en mail rundt om vi allesammen skulle ses spontant, blev vi enige om en onsdag midt i august. Det positive ved spontan langtidsplanlægning er at der er tid til at glæde sig.

8 Comments
Previous Post
Next Post