Månedsarkiv: august 2009

“THES IS RRRHÅDÅS CALLING”

Vi er hjemme. Fra charterferie! Det jeg har drømt om i årevis: Tid i en tidskapsel et varmt sted uden nogen som helst form for krav til at besøge en seværdighed, en kirke eller 14 kulturelle mindesmærker. Og det var præcis sådan det blev! Vi har været på Rhodos (vi kunne have været hvor som helst) og har ikke lavet andet end at plaske i klorvand og plaske i saltvand, se på fisk, spise kiks, sove og lære nye ord. De nye ord var mest Elias´område, tilgengæld er det faktisk som om, vi har lært at forstå ham bedre. Den uge sammen er kort sagt det bedste vi har gjort for hinanden i meget lang tid.

Tilgengæld er charterlivet i dén grad kommet bag på mig. På den ene side er de fleste taget afsted for at være meget private, på den anden side er man hele tiden i berøring med andre… Som nu for eksempel vores nabo. Hver aften når Elias var lagt sad Johan og jeg på altanen og drak gin & tonics i timevis. Vores nabo sad og drak noget andet, mens han ringede rundt til hele familien (hver aften) for at sige at han og konen havde det godt. Hvert opkald indledtes med urbrølet: “THES IS RRRHADÅS CALLING“. Ham havde jeg jo aldrig oplevet hvis vi i stedet havde lejet et sommerhus og siddet indendøre dér med vores glas. Der havde der nok også været betydelig mere opvask. Og færre Gin & Tonics.

Ingen undskyldninger

Godmorgen og glædelig fredag! Det var en god dag i går – den startede med at jeg blev rasende over, hvor meget andre menneskers sko trykker, og sluttede med at jeg var lykkelig for at bogverdenen bare er for cool (Hvis du vil overbevises så se kommentarerne til indlægget fra i går, og at de mennesker der bor her har verdens største sko.

De store sko er i det hele taget noget, jeg kunne ønske mig ville blive mere udbredt, og vil gøre mit til at der kommer flere par af dem ind i stuerne. Det er slut med at brokke mig over småtterier. Man må se det store perspektiv, ikke? Nu hvor efteråret truer og alle undskyldninger i bogen lige om lidt giver mig mulighed for at brokke mig i et væk, må jeg huske at tage mig sammen (note to self), og finde overskuddet frem. Sådan.

Reklameluder?

I går postede jeg et link til Ann-Christines webshop – The Green Factory. Og at man kunne få 20% i rabat. Det har så fået nogle mennesker helt op i stolene, fordi de synes at “Reklameindlæg er totalt nederen”, og andre mere rasende udfald. Det er ikke blot irriterende, synes jeg, det er også dumt. Fordi:

1. Jeg er ikke Danmarks Radio.  Jeg bestemmer selv om jeg reklamerer. Men når det så er sagt, så har jeg  hverken fået 80.000 kr, som én mailer foreslog, eller en tube tandpasta for at henvise til Ann-Christine.

2. Pointen i denne fantastiske blogverden er at vi faktisk hjælper hinanden. Og at vi vil hinanden det godt. Der er ikke mange steder, hvor man i dén grad er solidarisk, som man er herude. Folk DELER. Hvis jeg finder et godt link til et sted, hvor man kan købe noget særligt fint, behøver jeg vel ikke holde det hemmeligt?

3. I USA er der kvinder, der LEVER af at blogge. Kvinder der som fx Julie fra Om Livet i al almindelighed // The Jules Rules, har så fede blogs, at vi andre ikke kan holde os væk. Så hvis jeg nu kunne gøre nok reklame til at fx Julie kunne sidde hjemme og skrive hele tiden, så jeg selv kunne nyde hendes indlæg fem gange dagligt, ville jeg sgu da gøre det!

4. Er der nogen, der bliver sure, hvis jeg lige hurtigt fortæller at man hos Ida kan købe de vildeste korsstingsbroderier? At man hos Lis, har svært ved at holde pengene i lommen, når hun åbner dørene til Karlssons Kludeskab? At jeg allerede har købt ALT for meget hos Sara / Minimega? At jeg har købt bannerne til denne blog af hende, og slet ikke har tænkt mig at holde det hemmeligt? Eller er der nogen der tager det personligt, hvis jeg fortæller at jeg simpelthen er så glad for at læserne af denne blog kan få tyve procent hos The Green Factory, og faktisk er SÅ stolt af at Ann-Christine spurgte mig?

5. Søstersolidaritet er kommet for at blive – det er det nye sort, og jeg er vild med det. Fik jeg sagt at de sure opstød alle kom fra mænd?

VILD RABAT PÅ ØKOLOGISK SKØNHED

The Green Factory forsiden

Ann-Christine, som står bag bloggen Valdemarsro og den yderst fantastiske økologiske netshop “The Green Factory“, som er fyldt til randen med de lækreste (og rene…) kosmetik og produktmærker tilbyder i dag, i morgen og fredag indtil kl 24 hele 20% (TYVE PROCENT) på SAMTLIGE produkter til alle Jer der læser med her. I skal bare skrive “Julia” i kommentarfeltet, så trækker Ann-Christine rabatten fra. Det vil sige, at det beløb, du møder når du tjekker ud, mangler den fratrukne rabat, men det ordner AC som sagt manuelt). Fantastisk, ikk?

KLIK HER PÅ THE GREEN FACTORY - og husk at tilmelde dig nyhedsbrev, så du kan få flere gode tilbud.

Tusind tak til Ann-Christine!

makeup

Tidslommer

0219

Fornemmelsen af ikke at nå alt det jeg gerne vil, fornemmelsen af at weekender og dage smutter mellem fingrene på mig, er på en eller anden måde kun blevet stærkere jo ældre jeg er blevet. Det gælder helt sikkert om at øve sig i at fastholde nuet, men ind i mellem gælder det vel også om at øve sig i at være ligeglad med alt det man ikke når? Og bare skyde det væk? Jeg talte med en kvinde, som er mor til tre børn, forleden. Hun sagde at efter nummer to havde man jo alligevel givet helt og aldeles afkald på tid til sig selv. Og ja, det har man vel… Men det lyder faktisk ikke så rart. Der må der være muligheder for at skaffe sig lommer af tid? Bare ti munutter her og fem der?