Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Kan være ganske klogt. Jeg er nu blevet overtalt til at gøre det i et par dage. Jeg regner med at sove i 48 timer, indhente det forsømte arbejde på sådan ca tre timer, og så ellers være på toppen igen torsdag morgen. Jeg regner med at det lykkes, og har posen fuld af kosttilskud som allesammen hedder noget med “bio”, skal indtages sammen med maden, eller opløses i vand. Så torsdag er jeg smæksund igen, frisk, vågen og ikke mere bagefter. Det bliver en fest!
Min fantastiske søster og svoger er endelig kommet hjem fra deres tur til Syrien og Jordan. Som var fantastisk. Og uden hverken terrorister eller turister. Klart anbefalelsesværdigt, siger de, men måske ikke helt velegnet til klapvogn. Og eftersom de havde hørt om min elendighed, har de været søde at købe mig en ny tarm; en blinKtarm. I bronze. Da de købte den sagde manden meget mærkværdigt: Thank you for supporting nature. Men tænk, jeg havde aldrig vidst at jeg ville være glad for at gå rundt med en tarm om halsen. Men det er jeg altså nu. Meget glad.
Der er søndage, der jager vemod på flugt, og det er sådan en, jeg er i gang med. Elias, Johan og jeg har nemlig haft playdate med yndlingsmennesker, min søster og svoger kommer endelig hjem fra deres rejse rundt i Syrien (!), og så har jeg fået så meget hjælp til den artikel, jeg skal have skrevet, at jeg slet ikke forstår det. Hvis du vil læse gode historier om forældreskab, så klik her! Og i mangel af videosnilde må I tage mit ord for gode varer: Rikke fra Hundrede Høns har vundet bogen – så Rikke, mail mig gerne din adresse (julialahme@gmail.com).
Bedste Karen rejste hjem i går, og lejligheden er som altid lidt tom, når hun er væk. Og stille. Jeg har det stadig ikke sådan særligt godt, så jeg kredser lidt om symaskinen, ind i mellem. Bedste Karen har brugt den mens hun var her, og prøv at se: Bedste Karen kan noget med detaljer. Og med grundighed. Hun begynder alting med en syprøve. Og lader aldrig maskinen stå uden en lille lap til at beskytte nålen. Hvis man kan se en detalje ud af øjenkrogen, kan man måske også fornemme en deltalje? Det er nemlig et mærkeligt vemod, der har fat i kraven på mig i dag, sådan et, der passer til overskyet sommervejr. Men vi skal heldigvis ud i dag – og heldigvis for Elias og for husfreden, skal vi køre i bil. Så alt tegner godt, og mon ikke de der små lammeskyer trækker sig.
En af mine store skatte er den stak gamle “Alt om Håndarbejde”, Bedste Karen har foræret mig. Der er de fineste ting, men også nogle forskrækkelser ind i mellem. For tænk at man i sommeren 1978 skulle klæde sig ud som en sofa:
