Enlig svale eller De onde nætter vender tilbage?
Nogle gange skal man bare lade være med at glæde sig for tidligt. I nat havde vi fornøjelsen af en koncert, hvor Elias gav den som kommende operasanger, endda med gentagelser og noget der næsten lignede en rytme. Smukt var det ikke, og det er urtroligt, hvad en håndfuld gode nætter kan gøre ved en. Jeg har nemlig allerede glemt, hvor HÆSLIGT det er at forsøge at få en dag til at fungere med summen og dunken i kroppen, mens det værker inde bag øjnene. Sådan en dag har jeg haft i dag. Og faldt direkte i sukker-kaffe-brokkerøvs-fælden, som simpelthen ikke klæder mig særligt godt. Hverken kaffe, sukker eller brok, forstås. Ikke i de mængder i hvert fald. Til gengæld var Elias, Morfar og jeg i Ikea – hvor Elias diverterede med løb og hop. Og så nåedesløst lod som om han sov i alle de senge han kunne klatre op i… Helt uden humor er han ikke…





















Den der IKEA oplevelse kunne have været skrevet af mig
Vi var også i IKEA i dag og vores yngste prøvesov også de senge han kunne komme op i …
Dog har vi haft en stille og rolig nat. Vi har desværre fået forvent vores med, at sove imellem os og det har han så gjort snart 3 år.
Kan IKKE!! anbefales.
Han er begyndt at omtale dobbeltsengen som VORES seng…
Krydser fingre for en bedre nat i nat for jer.
Hej Julia
Jeg er sikker på, at det er en enlig svale…..eller to….og ikke de onde nætter, der er vendt tilbage.
Og jeg kender til, at man bliver bange for, at noget er et mønster. Måske tænker man lidt for meget nogle gange….Der kan være så mange grunde til, at Elias sov dårligt i nat, og måske endnu en nat eller først igen om flere år gentager dette….
Jeg har en veninde, som lider af søvnproblemer i perioder. Og når hun har en nat, hvor hun sover dårligt, bliver hun hundeangst for, om det er en ny periode uden søvn, der starter for hende. Og det er det langt fra altid. Lidt ligesom hvis en person med en kureret depression har en dårlig dag/uge, og så bliver bange for, at depressionen er vendt tilbage.
Jeg kan også, hvis min store dreng på 8 har en periode, hvor han er meget opsætslig tænke, at jeg da er alt for inkonsekvent osv, og at det bare er for sent at opdrage ham ordentligt nu. Og så opdager jeg, at nogle af mine mere “skrappe” veninders jævnaldrende er nøjagtigt lige så stride. Og pludselig er den periode ovre igen i de små hjem. Også i mit.
Eller hvis man har en dårlig dag med kæresten, og så kan jeg tænke, at jeg heller ALDRIG har været heldig, først blev jeg skilt, så havnede jeg i et dårligt forhold, og nu i dette, skal jeg også være ulykkelig. Indtil jeg opdager, at det jo bare var et skænderi, og at jeg jo stadig har kærligheden.
Lidt lige sådan håber og tror jeg Elias´ dårlige nat var. Bare en rigtig skræmmende påmindelse om noget, der var alt for hårdt. Men I har haft for mange gode nætter til at det bare var “ingenting”, noget der ikke kan fortsætte.
PS: HVIS nu Elias sover dårligt i nat, så kan det være, det hjælper at hviske Ikea i øret på ham. Ja ja, måske vil han så bare lade som om. Men så kan du jo lade som om, du også bare leger, altimens du falder rigtigt i søvn…Krydser også fingre xxx
Kh Rikke
Typisk de små møgunger
Jeg finder det også vældig provokerende, når de tvinger én op kl. 5 for derefter at sidde og gabe over morgenmaden… og derefter tage en lur kl. 7!! “Hvad med mig?! Nu ER jeg jo ligesom oppe…”
Jeg krydser alt for at det er en enlig svale. Jeg kender godt følelsen af, at nu er vi tilbage til det gamle mønster. Men som FruGosch også siger, så er dte nok en meget naturlig frygt. Måske skulle I lade Johan tage ham i nat, så han mærker konsekvensen igen fra sidst? Så kan du jo også få sovet i mens
Det MÅ være en enlig svale… helt bestemt, dét føler jeg mig overbevist om!… (krydse fingre, krydse fingre, krydse fingre, krydse fingre,……)
@ Septemberliv – ja, det hele ændrer sig vel når de bliver store nok til at tale om det?
@ Fru Gosh – TAK! Jeg er også inkonsekvent og har det helt vildt svært med det der: Hvis jeg må få en is (til frokost), hvorfor må han så ikke? Og jeg ved godt at jeg i princippet heller ikke må, men alligevel.
@Ria – ja det er bare så flabet! Når man så endelig selv får lagt sig, går der otte minutter og så er de oppe igen…
@AB – ja – man bliver paranoid…
@Rosanna. TAK for de krydsede fingre – er jo blevet megaovertroisk, så jeg tror alt hjælper…
KH