The Monster Within
Jeg skal åbenbart ikke sove i ret mange nætter før jeg begynder at tænke over at det også kunne være rigtigt fint med en kolonihave. Eller en rigtig have. Eller bare en altan. Og når så bedste Karen sender billeder som det her, hvor hun har plukket kolonihaven tom for ærteblomster, ja, så begynder jeg igen at forfalde til idylliske forestillinger om, hvordan jeg sidder der midt i blomsterfloret og bælger ærter. Hvorefter jeg lige smutter hjem og sylter et eller andet. Det kommer aldrig til at ske, men tanken er rar nok. For, hvad er det der sker, når man får barn, og pludseligt får den der indvendige stræben mod idyl? Mod middage med storfamilien a la den italienske mafia? Eller begynder at overveje om det virkeligt er så hårdt med en have som man ved det er? Jeg tror, at der inden i mig i virkeligheden bor et “shabby chique-monster”, der ind i mellem kæmper for at komme ud. Jeg må holde det nede.
Sidder og smågriner over ovenstående. Det er sjovt, som man nogle gange kan det hele i de fremtidsbilleder, man har inde i sit hovede. Ja, det er rare tanker
Selv siger jeg tit, at det kan vi, har vi råd til, gør vi osv om 5 års tid. (Eksempelvis får lavet en overdækket terrasse-krog, får sat kælderen i stand, så vi får et meget tiltrængt ekstra værelse og måske et hobbyrum. Rejser til Thailand – okay, DET ved jeg godt, vi først får råd til, når vi bliver gamle, for der har vi, modsat de fleste andre pensionister, røven fuld af penge – og vi får også snart den store Lotto-gevinst, selvom vi aldrig spiller. OG jeg bliver en, der sylter (det er vidst en klassiker), en der laver rababergrød – nåh nej, det gør min kæreste, en der syr tøj til mine børn, en der bager noget Camilla Plum-noget. Og bedst af alt, så bliver jeg bedre til at male og får solgt mange flere malerier. Og, og og….) Aj, det bliver så godt!
Kunstmanøvren er så at huske at være glad for det, man har, kan osv. Eksempelvis var jeg pavestolt (barnligt måske), da jeg her med to børn, husejer, løbende mod de 40 for første gang fik lavet hjemmelavet hyldeblomstsaft denne sommer. Og jeg kunne næsten fornemme kameraholdet, der optog mig i færd med at producere den økologiske drik i mit lækre hjem med mine lækre unger
Så du ser, det handler om at nyde de SMÅ ting, man kan….og det kan godt være, du ikke har en have, grønne fingre og jord under neglene, men du er forfatter, du syr de sejeste ting, du er kreativ, OG du køber sikkert snart en altankasse, som du sætter en enkelt eller to små, fine blomster i. Som du vil nyde i fulde drag, være stolt af og plukke til bordet fra, når du skal sprede lidt ekstra hygge indenfor….
Knus
He he, her har vi haven, og vasen med ærteblomster var min indtil denne sommer. Nu kom der barn og så blev overskuddet ikke lige til at forspire diverse sommerblomster. Så nu gælder det bare om at holde græsset i en højde så vi kan se hunden
Men jeg nyder det, selvom jeg savner alle mine sommerblomster. Jeg ville bestemt også overveje en lille kolonihave – der er jo ikke nogen der siger det skal være et perfekt ryddeligt blomsterflor, men en dejlig lille oase hvor det er tilladt at rode og havebassinet altid står oppustet. Hvis du er heldig er der et frugttræ eller to – de kræver jo ingen pasning!
Det er svært når man lige pludselig får overskud til at tænke – alle de overvejelser
Du vil pynte i hvilken som helst have, ingen tvivl om det.
Men come on, haver er totalt overvurderede! De er gode til én ting; at sidde i sammen med dejlige mennekser og en kold øl!
Skål!
Trine: Enig!
Åh… jeg vil jo nødig gnide salt i “såret”, men have er nu noget af det FEDESTE!
Der er simpelthen ikke noget mere afstressende.
Vel at mærke, hvis man kan lade være med at stresse over ukrudt og alle de ting man “burde” gøre, “for hvad vil naboerne ikke tænke”…
Jeg er heldigvis kommet ud over det stadig, hvor jeg bekymrer mig over, hvad naboerne (måske) tænker – og nu nyder jeg bare at gå og rode i jorden, og allermest: At kunne hente de lækreste ting ind fra haven.
Helt økologiske, helt friske og helt gratis.
Få dig en lille kolonihave. Jeg tror du vil elske det – og det vil Elias også!
Drenge elsker regnorm! og sorte negle og nye ærter og kirsebær og sandkasser…
Åh altså – I må endeligt ikke overbevise mig! Min søster har lige skrevet en mail til mig, hvor hun siger at jeg ALDRIg må købe en kolonihave, for jeg kan ikke engang male en væg…. det har hun faktisk ret i…
Julia. I min have står der et smukt plantebord i rustikt genbrugstræ. Ovenpå bordet bor der lækre potter, breve med økofrø fra Fru Plum og plantemuld fra Isabella Smith. Der står det godt! Og der så sker ikke mere med det. I mine fine pileflettede bede gror der mest skvalderkål og bregner – og en ekelt aggressiv sommerfuglebusk som svigermor har plantet. På trods af det – elsker jeg min have/eller vildnis om du vil. Haver rocks – shappy chicue sucks!
Julia, vi bruger MAX tre timer om ugen i sommerperioden på at holde græs, hæk og ukrudt væk. Ok, det er så heller ikke en prydhave, men den er der, og resten af tiden kan den nydes.
Det hele kommer an på, hvor meget, man vil gøre ud af det. Man kan jo lade være med at stræbe efter at være ordensaktivist (http://hverdagsjunkie.blogspot.com/2009/07/paradis-og-slagmark.html).
Den kande dér, sådan en har jeg også stående, præcis magen til. Den har min svigermor, som barn og for sine første sparepenge, cyklet ind til byen for at købe til sin mors fødselsdag. Det er vores kakaokande.
Hov – kender alt, alt, alt for godt de dér have-ambitioner og “…så langt væk fra byen behøver vi da heller ikke flytte…”. Sidder og kigger i Berlingske her søndag – men gør heller ikke mere ved det. Græs er fint, og helt sikkert grønnere hos naboen – men vi bliver i 2100Ø!!!
Man skal kende sine begrænsninger. Jeg har også været der – drømmen om hus og have og lykkelig familie og evigt solskin og fritvoksende blomster og… og… Den brast, skulle jeg hilse at sige – pludselig og uden forvarsel brast den en dag, da jeg kom kørende på min cykel i retning af mit nye hjem (hus + have + to børn). Fik paranoia og kvalme og udlængsel i overrumplende grad. Måtte VÆK fra parcelhusidyllen og tilbage til storbyslummen. Det kom jeg så. Nu med altan. Og har det sådan set fint. Mærk efter!
Hej Julia
Jeg er enig med Frau Gosch
Man må nyde de ting man har. Som f.eks dig en dejlig kæreste som iøvrigt spiller fed musik, en sund og velskabt dreng der nu sover igennem om natten.
Du skriver fantastisk og du er kreativ.
Som Otto Brandenburg sagde i GummiTarzan, vi er alle sammen gode til noget, man skal bare finde ud hvad det er. Når man så har fundet ud af det, så skal lære sig selv at være glad og tilfreds med det man har.
Jeg er ikke i tvivl om at det har du allerede fundet ud af.
Jeg har en lille have på Frederiksberg og ja jeg er rigtig glad for den. Jeg ved ikke noget bedre end at gå derude og nusse rundt og købe og flytte rundt på mine stauder. Men jeg gør det et par gange om året for jeg har ganske enkelt ikke tid til det med 2 børn. Det må blive når ungerne er store for lige nu bliver der mest spillet forbold i haven og det sætter sit præg.
Hvis du har lyst en dag, så kig forbi det kan måske lægge en dæmper på dine abstinenser. Du skal være hjertelig velkommen og jeg giver gladeligt en cafe latte(o:
Kh Jeannet
Fantastisk billede, gør mig bare i godt humør. Har gemt det til dårligere tider:-)