At gå glip af brudepiger med sut
I går aftes sad jeg og så billeder fra det bryllup, jeg gik glip af da jeg blev syg. Jeg sad på en café med min veninde, bruden, og så hvordan hun blev fulgt afsted af sin far, taget imod af sin tilkomne, mens hun lignede et drømmesyn. Hun så fantastisk ud! Det var rent eventyr, komplet med tre brudepiger (én med sut), og blomster, ris og hele svineriet. Min veninde og hendes tilkomne har arrangeret det hele, hentet tjenester hjem, fået folk til at hjælpe og til at bidrage, og på en eller anden måde kunne man bare fornemme, hvordan den fest ikke var et af de sædvanlige udstyrsstykker, men noget, hvor alle havde fået plads til at være med. Og det var det jeg gik glip af. Pis!
Tilgengæld har jeg brugt en del tid på der internet… og købt ind hos Minimega.dk
SÅ fik jeg også lige købt et par fine kort og plakaterne.
Når man deler soveværelse med sin baby, er de ting fra Minimega et godt bud på noget til væggen, som ser pænt ud for både barn og voksne….Eller måske er det mest noget vi voksne synes er lækkert at kigge på
Vil lige rose dig for din bog, som er noget af det bedste jeg har læst inden for genren. Var lidt bange for, at det var endnu en bog om en mor med super-overskud. Men jeg skulle jo underholdes, ikke.
Som dig mistede jeg også min mor inden hun fik set min første-fødte. Hun døde af kræft, da jeg var i 4. måned. Der gik kun 1 måned fra diagnosen var stillet til hun døde. Jeg havde meget svært ved at glæde mig til babyen og mødte ikke megen forståelse fra omgivelserne, desværre. Som dig har jeg været p….misundelig på dem, som stadig har deres mor. Jeg er heldigvis kommet videre nu – min ældste er også 17 år nu… Men, tak for bogen, den var befriende at læse.