Duften
Kender du det med at der er en særlig stemning over nogle dage? At en dag kan føles helt anderledes end andre? Nogle gange glemmer man faktisk hvorfor en dag føles så speciel, og når det pludseligt rammer, falder brikkerne på plads. Jeg vågnede i morges og var egentligt rimelig cool. (Altså, jeg vågner jo ikke af mig selv, vel, jeg har mit effektive vækkeur aka Elias) Stadig lidt ør og tummelumsk var jeg da jeg gik i gang med havregrøden, kaffen og den evindelige snak om biler, der stadig kører i højeste gear herhjemme fordi det tilsyneladende er Elias skæbne at blive racerkører/mekaniker. Johan og jeg drak kaffe, og Elias nulrede rundt og klokken blev halv syv, syv, halv otte… Pludseligt slog det mig, hvad det var, der føltes så mærkeligt ved i dag: Det er min mors dødsdag. I dag for fire år siden. Hun mangler. Så derfor kommer her mit tydeligste barndomsminde så godt som det kan lade sig gøre i cyberspace: Duften af lavendler. Min mors. Dem hun selv plantede.
Men alligevel virker din tekst idag, til at det var en god, eller i hvert fald okay, dag.
Og det er jo herligt, hvis jeg tolker det rigtigt.
Bestemte dufte giver også altid mig minder om det ene og det andet. Dejligt minde du har med lavendel.
KH Maria.
Min mors dødsdag ligger klemt inde mellem en bryllupsdag og en fødselsdag, så opmærksomheden er allerede rettet dertil nogle dage i forvejen… Min fars, som endda kun er et par år gammel, var lige ved at smutte for mig sidst… Den ligger i et begivenhedsfattigt efterår, og jeg er ikke god til datoer.
Ja, de mangler… endnu mere, når man får børn, synes jeg.
Og endnu mere, når han kommer hjem fra børnehaven og siger: “min morfar drillede altid mig. Ikk’ Mor?” og man så må forklare, at han stort set ikke har kendt ham. Suk. ‘Mangler’ – ja – specielt på Sanders vegne.
Ej – nu skal jeg da også bare gå helt i selvsving. Smukke lavendler!
Lavendler er ganske særlige.
Mange tanker til dig i dag.
Og på en måde en rar dag alligevel? Tænk at tiden kan udviske de værste minder og duften af lavendel er dét som står stærkest tilbage!
‘Tillykke’ er ikke det rigtige ord, men en dag som denne fortjener alligevel én eller anden form for bevågenhed. Det lyder som om du har fundet din egen fredelige måde at hilse dagen og livet på – og det er faktisk et TILLYKKE værd!
Stort knus Trine
Jeg kan kun gætte på, hvordan det må være at miste sin mor. Hvis du boede i provinsen som mig, ville du se og dufte hele villakvarterer hylde hendes minde lige nu.
Det lyder som om din dag er fredfyldt -trods alt- og velduftende.
Kram herfra
Øj, det må være svært at undvære hende, især når man selv får børn. Her er det dog mest min mormor, jeg er ked af aldrig har oplevet mine unger. Hun ville ha’ elsket dem!
Jeg håber, du havde en god og fredfyldt dag alligevel, selvom jeg forestiller mig, den også har været fuld af savn. Som i ekstra. KH
Har lige været på en bondegårdsferie på et økologisk landbrug. Rækkevis af lavendel!
Uhmmm!!