Duften

Kender du det med at der er en særlig stemning over nogle dage? At en dag kan føles helt anderledes end andre? Nogle gange glemmer man faktisk hvorfor en dag føles så speciel, og når det pludseligt rammer, falder brikkerne på plads. Jeg vågnede i morges og var egentligt rimelig cool. (Altså, jeg vågner jo ikke af mig selv, vel, jeg har mit effektive vækkeur aka Elias) Stadig lidt ør og tummelumsk var jeg da jeg gik i gang med havregrøden, kaffen og den evindelige snak om biler, der stadig kører i højeste gear herhjemme fordi det tilsyneladende er Elias skæbne at blive racerkører/mekaniker. Johan og jeg drak kaffe, og Elias nulrede rundt og klokken blev halv syv, syv, halv otte… Pludseligt slog det mig, hvad det var, der føltes så mærkeligt ved i dag: Det er min mors dødsdag. I dag for fire år siden. Hun mangler. Så derfor kommer her mit tydeligste barndomsminde så godt som det kan lade sig gøre i cyberspace: Duften af lavendler. Min mors. Dem hun selv plantede.

8 Comments
Previous Post
Next Post