Enlig svale eller De onde nætter vender tilbage?

Nogle gange skal man bare lade være med at glæde sig for tidligt. I nat havde vi fornøjelsen af en koncert, hvor Elias gav den som kommende operasanger, endda med gentagelser og noget der næsten lignede en rytme. Smukt var det ikke, og det er urtroligt, hvad en håndfuld gode nætter kan gøre ved en. Jeg har nemlig allerede glemt, hvor HÆSLIGT det er at forsøge at få en dag til at fungere med summen og dunken i kroppen, mens det værker inde bag øjnene. Sådan en dag har jeg haft i dag. Og faldt direkte i sukker-kaffe-brokkerøvs-fælden, som simpelthen ikke klæder mig særligt godt. Hverken kaffe, sukker eller brok, forstås. Ikke i de mængder i hvert fald. Til gengæld var Elias, Morfar og jeg i Ikea – hvor Elias diverterede med løb og hop. Og så nåedesløst lod som om han sov i alle de senge han kunne klatre op i… Helt uden humor er han ikke…

Himmel

Her er et lille stykke af den himmel, der lige nu hænger tungt over Østerbro. Det er en af de dage, hvor man tror det er søndag, fordi alt er blevet stille og dæmpet. Det er på ingen måde søndag, og selvom jeg ikke kan forestille mig, hvordan skal jeg ud af døren om en time. Nej, ikke ligge på sofaen og drikke kakao mens jeg ser Oprah. Næææh nej, ikke i dag. I morgen måske?

Kender du den her?

Den er fuldstændig fantastisk – og meget vemodig. Den er skrevet på vers og handler om både at have en god og dårlig side i sig, og om, hvordan forældrenes afvisning af Mørkebarnets besværlige sider fører til at hun vækker alle nattens monstre og inviterer dem indenfor. Meget smuk, og med en lille, slet skjult opfording til alle os voksne om at elske alle barnets sider. Hvis vi kan.

Mørkebarnet af Cecilie Eken

Er du blevet klippet?

Har du tabt dig? Du ser så anderledes ud?

Nej, nej, jeg har bare fået nye blog-bannere!

(Fantastiske) Sara fra Minimega har lavet dem for mig, og du bliver nødt til at klikke lidt rundt på siden, så du kan se, hvor flotte de er! Samtidig har yndlingssvogeren, Helmer, hvis indianernavn må være kan-alt-med-grafik-og-web flyttet bloggen fra én server til en anden. Det betyder  at der er forsvundet nogle kommentarer, men de kommer altså igen, har Helmer lovet mig.

Med hensyn til diskussionen fra i går: Ok så – det er en bil. Tak!

Hvad er det?

Kan I huske ham der Piet van Deurs, der i monopoltv-ets tid holdt en mærkelig dims op foran kameraet og langsomt drejede det rundt mens der lød klimpre-klimpre-musik? Han spurgte altid, hvad det var, han holdt, og så skulle de begejstrede (og meget nøjsomme) tv-kiggere skrive ind og fortælle ham, hvad de mente det var, han stod med. Det viste sig vist altid at være noget ret kompliceret a la en hummer-klo-afskrælnings-mekanisme fra 1430′erne. Nu er jeg nødt til at spørge:

HVAD ER DET?

Elias påstår selv, at det er en bil. Men han siger også at jeg er en bil. Eller et tog. Og ind i mellem en bus. Jeg vil helst være en bil, hvis jeg er nødt til at vælge.