Tirsdagens klumme…
Om parfold og lykken ved ikke at skulle klare det hele alene…
Læs med her, på FPN.DK
12 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega
Kender godt den der “fædresøvn”… ;o)
Det er desværre ikke noget fædre vokser fra med alderen.
Hei! Kom over bloggen din tilfeldig og kommer til å titte innom deg videre, her var det mye bra lesestoff! Kunne godt tenke meg å lese boken din, vet du om den selges i Norge? Ha en strålende dag med din søte lille gutt
Hilsen fra Ellen i Oslo
Se, nu vil jeg egentlig bare høre, om du har været hjemme hos os? For det var en yderst nøjagtig reportage af, hvordan det foregår. Og jeg har også selv tit tænkt på statistikkerne for skilsmisse og tænkt, at vi bare lige skal holde de næste par år ud, så blive det bedre. Og mens jeg venter, blive det allerede bare lidt bedre. (F.eks. skal vi til Malmø og bo på Hilton i weekenden. Måske endda være kærester, mens mormor og morfar passer hele pakken…)
Det bekræfter mig bare i, at det er så universelt (eller i det mindste dansk) hvordan det er at være børnefamilie. Tak, Julia – fordi du sætter ord på!
Ja. Jeg kender det også. Men fordelen ved at være gift med en mand, der er vant til at springe ud af dynerne på alle mulige mærkelige tider af døgnet (ok, måske mest om natten så), fordi alarmen lyder, er, at han også hører alt herhjemme. Og dét nyder jeg godt af, fordi JEG faktisk nogen gange har været så bevidstløs, at det er mig, der ikke hører yngste medlem af husstanden. Og han ligger endda lige ved siden af mig
Omvendt er det så også sådan, at når man har et job, der betyder man skal springe på sekundet, så evner man at falde i søvn og sove tungt hvor som helst – når som helst. Og det misunder jeg ham, for det kan jeg bare ikke. Slet ikke! Hvorfor jeg også stædigt losser ham ud af sengen, når det vitterligt er hans tur, og han sover mandesøvnen…
He. he mandesøvn…grinede min rumpe i laser, når børnene bliver næsten voksne og ringer midt om natten, fordi de gerne vil hentes et eller andet sted, ja så virker mandesøvnen stadigvæk… god dag til jer…
Nok engang en god klumme fra din pen.
Jeg er også fuld at beundring overfor de enlige forældre – det er mig en gåde hvordan de klarer skærerne. Nok fordi de skal og så har man jo uendelige kræfter.
Mandesøvn kender vi også her på matriklen, selvom jeg – i lighed med Signe – faktisk også har sovet fra min søn, og hvor det så er min husbond der springer ud af sengen. Godt man er to så, for så er der altid en der hører arvingen
Uuuh! Her kan jeg også kun nikke genkendende til mandesøvnen. Mens mødre får en super hørelse i barselsgave, får de nybagte fædre det hele modsatte. “Har hun været vågen mange gange i nat? Nå, det har jeg slet ikke hørt.” Grrr …! Nuvel. Selv om det bliver lovet bod og bedring, sker der bare ikke det store. Sovehjertet vinder over flyvske løfter, og jeg har bare valgt at acceptere, at ungerne er mine tidligt-tidligt. Omvendt evner jeg nok heller ikke at sove længe mere. Jeg er kommet til at sætte pris på de tidlige morgener, hvor dagen kravler frem i skildpaddetempo, og ungerne småhygger sig.
Jeg vil også gerne tage min imaginære hat af for de enlige forældre. De er for seje.
go’ røv
Ja mandesøvn er en særlig slags – jeg ville ønske atjeg kunne sove fra Elias, men måneder uden søvn har gjort, at jeg aldrig dykker helt ned under for tiden… ØV
Hvor jeg bare elsker, når kvinder værdsætter deres mænd. Der er sgu så meget brok og lige præcis hånden på det varme, velkendte lår er lige til at blive taknemmelig over. I øvrigt, så gør han nok noget andet derhjemme, hvis han ikke er klar, som en pil i en dilligence dør til at stå tidligt op. Mon ikke?
Skøn klumme, som bare går lige i identifikationen, og minder mig om, hvor godt jeg har det. Og så er det en nydelse at kunne smage på alle de dejlige ord, som du sammensætter til den fineste lækkerbisken…
Sjovt nok har jeg lige læst at mænds og kvinders hjerner og indholdet af diverse stoffer er forskellige og det er derfor at kvinder vågner og mændene ikke går. Det står i bogen “mor er den klogeste”!
I må huske at være rigtig glade for jeres mænd. Ikke at de overhovedet skal have en medalje for at holde ud. Faderen til min datter havde aldrig holdt ud! Men i skal begge have en medalje for at holde ud sammen.
Så slipper I også for at stå og hyle midt på gaden fordi jeres baby hyler og I ikke kan gå ind og hente den pizza I har bestilt, fordi I med baby på armen ikke kan nå op til deres høje disk og undeskrive dankort notaen:)