Dage, hvor man har brug for alle de kanelsnegle man kan få
Herude på bloggen, tror jeg tit at vi alle er i samme båd. Men det er vi ikke. Det lærte jeg nemlig forleden:
Jeg skulle hente Elias. Jeg kom for sent, for jeg kunne ikke finde min cykelhjelm, og jeg styrtede rundt i lejligheden og ledte efter den, indtil jeg endelig fandt den og kunne komme ud af døren (jeg har nemlig en storneurotisk tvangstanke omkring at dén dag, jeg kører uden hjelm, vil jeg blive pløjet ned og dø en langsom død med hjernemassen sivende ud af ørene. Eller noget.) Jeg kom ned i vuggestuen og ind på den stue, hvor alle ungerne var samlet. Der stod jeg så lidt og så på Elias, inden han så på mig. Han legede lige så fint med en stor gul plasticlastbil, som han puttede en grøn krokodille ind i, mens han sad og brummede. Det var meget fint og fredfyldt der allersidst på dagen. Så kom jeg og forstyrrede. Ikke så smart. For at sige det mildt. Meget mildt.
Da jeg prøvede at lokke Elias med hjem gik han amok. Han skreg hele vejen ned i regntøjet, hele vejen ud på cyklen, og så stoppede det heldigvis også. Tilgengæld gik han i gang med at skrige på mad. Så vi stoppede ved bageren. Jeg tog cykelhjelmen af. Troede jeg da. Det viste sig at den sad fast i mit hår, så mens jeg balancerede med 14 kgs fastspændt baby, en cykel der ikke kunne stå fast, regnvejr, der trommede ned, havde jeg så en filtret masse hår og en cykelhjelm hængende ned af kinden. Og der, lige der i mit allermindst overskudsagtige øjeblik (og stadig med cykelhjelmen hængende i håret) kommer en kvinde (smuk, høje hæle, lækker frakke, paraply, fin taske, makeup, tørt hår, the works) hen og siger:
”Hej, jeg har læst din bog. Den er ok, men jeg vil lige sige dig, at sådan har mit barn altså aldrig opført sig. Jeg synes du overdriver lidt. Og det er ikke særligt solidarisk. Du må jo huske på at det med børn ikke er sværere end DU SELV gør det til. Det er det samme med amning og søvn. Ja, det er jo kun for at hjælpe dig, men det kan jo være at du har brug for et lille puf.”
Mere gennemblødt end da samtalen startede, og stadig med hjelmen kækt på sned, fik jeg sagt ”Tak for dine værdifulde input”, og endda “Jeg sætter stor pris på din interesse” og gik hjem. Med filtret hår. En cykelhjelm, der skulle tvinges af og en endelig glad unge med en våd bolle. Så nej, den fælles referenceramme er bare ikke er så fælles. De der liv er meget forskellige. Og det er børnene også. For ligesom at understrege dét, rakte Elias tunge og sagde AaaaaaD, da vi var på vej væk. Se, det er min dreng!
Det er ikke et lille puf, det er at sparke til én der ligger ned. Og det tyer man så vidt jeg ved kun til, hvis man i virkeligheden ikke har det så godt indeni, som man ser ud udenpå. Men det kan jo være det bare er noget jeg siger til mig selv, for at få det bedre, når nogle sparker til mig…
Respekt for at du svarede pænt og ikke gjorde et eller andet uoverilet med hvad der end måtte være fri til det (man kan vel godt bide selvom man jonglerer med cykel, barn, vand og hjelm?)
Aiii altså – nu var jeg lige igang med at skrive en kommentar, og så kom jeg til at trykke på et eller andet… den forsvandt i hvdert fald.
Men summa sumarum – tilsyneladende er der nogen der er begavet med ultra opdragede børn, der altid sover igennem, aldrig skider ud over det hele, og i det hele taget bare er perfekte…
Eller også lever stiletterne bare med så enorme skyklapper på, at de ikke opdager andet. ynd for dem.
Og i den grad tomlen op for dig, for du er da for sej når du kan svare i retur så voksent og pænt.
Ha en rigtig god weekend.
KH Maria.
PS: fedt at du bruger cykelhjelm, det er der alt for få forældre der gør.
Nej, nej, nej, ALTSÅ! Helt ærligt, hvad er hun da for´n én???
(jeg kunne heller ikke helt lade være med at grine højt, for det kunne lige have været mig der stod der -I DINE SKO og med den der cykelhjelm hængende på skrå)
Forresten så har jeg tænkt et par gange at jeg skulle huske at fortælle dig at det der med børnene og søvn og forskelligheder osv. Det har jeg allerede nu fundet ud af, at det intet har med forældrene at gøre. Vores datter vågner nemlig kun 1, max 2 gange pr nat og sover ellers fra kl 19 til kl 6 næste morgen. Vores søn, som jo er lige så gammel, har valgt at vågne hver 1 1/2 time de sidste mange nætter……. -og lige nu tyder noget på, at han heller ikke har tænkt sig at sove sin barndom væk… (håber det snart bliver bedre)
Stort kram og skål i kanelsnegle
Hold da kæft mand, det var da vist hende, der skulle have haft et puf!! Må Guderne skænke hende en kolikunge med væske på ørerne og high need følsomhed, næste gang hun skal have en unge. Folk med super nemme børn skal bare være glade og tie stille. (men ved du hvad, hun er sikkert pisse kedelig i sengen! INGEN er perfekte!)
Hvis jeg var den dames barn, ville jeg også tage mig en god lang lur…
Nå, frem for at være forarget over hende, vil jeg gerne sige: Hatten (cykelhjelmen?) af for, at du reagerede som du gjorde. Sådan skal det gøres! Manglende dannelse, manglende indfølingsevne og almindeligt dumme bemærkninger imødegår man med høflig værdighed. Hvis man kan. Og det kunne du! Respekt!
Aj for f*****, du blev lige Annette Heick’et! Jeg havde håndteret det noget mindre velkontrolleret end dig. Så jeg tager også hatten af for dig.
Hahaha, meget kan man sige, men hendes timing kunne da ikke være bedre.
Jeg tror sgu, at jeg havde brølt, så hendes øjenbryn var blevet svitset af.
Du viste dig som et stort og godt menneske. Al mulig respekt til dig.
Hatten (eller cykelhjelmen for den sags skyld) af for dit svar, til den kære dame, som burde have haft en lussing med en våd avis fra rendestenen.
Og hold op en sej unge!
STOR respekt for dit taktfulde svar til hende
Så jeg ved ikke hvad hun go hendes barn er lavet af men øhh….
NØJ hvor ville mit blodtryk stige faretruende!!!!
Enten har hun et usansynligt let barn. For min datter synes jeg alle dage har været i den lettere ende… Men jeg kan nikke genkendende til ALT hvad du har skrevet til dato!
Jeg kan godt lide din respons – men især Elias’
Go! Elias
Og go! Julia – det har ikke en skid med dig at gøre.
Jeg er sikker på hun er en omvandrende megablokering over ikke selv at have realiseret de 40 selvhjælpbøger om klidboller ( eller hvordan man får sexlivet til at køre, når man selv er en slap skede) hun i virkeligheden drømmer om at udgive!
Det er egentlig sådan en, du bare burde sende videre til mig…så svarer jeg hende når jeg er fuld…det bliver skidegodt…
Ikke særlig solidarisk? Hvad mener hun? Jeg forstår helt ærligt ikke hendes kommentar. Ok, så har hun et nemmere barn og hun har ikke oplevet den samme tur som dig i forældremøllen. Men hvad er usolidarisk i det du gør og siger? Mærkelig dame! Meget mærkeligt firma! Hvordan kan det være usolidarisk at skrive om de ting, der KAN være svære (ikke nødvendigvis ER det for alle) ved at blive mor? Det er da søstersolidaritet, der netop vil noget?
Hvis hun læser med her, vil hun måske uddybe sin kommentar?
Jeg vælger at tage de pædagogiske briller på og tænke, at hun sikkert er en rigtig sød dame, der bare har været star struck, da hun så dig. Hun har læst din bog, er ikke helt enig, men beundrer dig dog for at have turde skrive det. Hun vil gerne kommentere på det, men får det ud på en klodset og uheldig måde, både for hende selv og dig. Garanteret kører hun derfra og slår sig selv oven i hovedet med sine tebirkes for sin stupide kommentar og sin tankløshed. Ja, sådan må det være…for så taktløs er der da ingen der kan være. Vel?
Vil lige sige, at jeg har et barn, der sover om natten og ammede fint og alligevel kan jeg genkende mig selv i praktisk talt alt du skriver. Og jeg synes du er meget solidarisk!
Knus til dig
AB
ps. jeg ville ønske jeg havde samme skrækscenarie inde i hovedet med hensyn til cykelhjelmen. For det er jo klart det mest fornuftige at have den på, meeeeen……uh, jeg skal jo, nu hvor jeg er mor, ikke?
Åh, du GODESTE, et forfærdeligt kvindemenneske! Dem findes der gudskelov få af. Men jeg har da mødt dem, der mener, at ens børns evner til at sove afhænger af forældrenes måde at være på – og de skulle have nogle bank! Det er heldigvis også dem, der får de største chok, når de så får et propelbarn, der aldrig sover. SÅ skal de nok holde kæft!
Nå, men hende her har med sikkerhed nogle komplekser, som hun trænger til at få bearbejdet – ellers har man sgu ikke så lidt situationsfornemmelse og så ringe fornemmelse for virkeligheden med børn. Rædsomme dåse!
Jeg var jo nok bare blevet så paf, at jeg slet ikke havde noget smart svar.
For hun viste så lige at hun ikke kan se ud over sin egen næsetip. Helt selv, uden hjælp, viste hun sin uvidenhed og manglen til indlevelse af hvad andre oplever.
Men – der er så mange andre skønne kvinder, der støtter og hjælper hinanden. Kvinder, der giver plads til at man også kan være lidt grim. Meget grim, nogengange.
/Julia Zahle
Ej, det er simpelthen LØGN, det der! Hvad fanden bilder hun sig ind? Måske var hun tjekket at se på, men hun har da ingen ide om almen dannelse og pli, og hvad kan hun så bruge indpakningen til? Det er lige præcis dem, jeg refererer til, når jeg kommenterer på den der med misundelse og dem, der bare ikke har empati og evne til at forstå, at andre ikke har det så let som de selv. Og det er SÅ usmageligt og siger langt mere om hende end om dig. Måske kan hun en dag selv høre det, når hendes (måske stakkels og måske endda undertrykte barn) pludselig kyler rundt med ting eller kaster sig ned på gulvet i supermarkedet ude i fremtiden… KH
Haha, det er ligesom når man møder sin x, den eneste dag hvor du har fedtet hår, svedigt træningstøj, en kæmpe bums i panden og har trådt i en hundelort…
Jeg synes hun lyder dum..
For selvfølgeligt er intet barn ens og du skriver jo netop om dit barn og dine oplevelser..
Al respekt til dig og banditten Elias:)
Hatten af for din resktionsevne… jeg havde enten blæst ho´det af hende eller stået lamslået tilbage.
- og en dag sover han bare, ham Elias
Ville også lige blande mig (rigtigt denne gang), da jeg kan se at der allerede er en kommentar i mit navn… Hmmm… hvem mon jeg deler computer med?
On topic: Jeg tror da AB har ret. Hun har da genkendt dig, og villet sige noget casual uden at virke for duperet, og så er det blevet sådan en gang ‘indfølt og ærlig kritik’ som er lige til at få birkes i krøllerne af… Og spise dem har hun nok ikke gjort, for appetitten forsvandt vel med den dårlige smag i munden?
God nat til jer med skrigeskinker
Dumme ko! (Altså hende, ikke dig
)
Respekt for dit overlegne cool svar – det havde jeg nok ikke magtet!
Vi må håbe på, at hun får en teenager, der går AMOK – teorien siger jo at de små, krævende, skrigende, ikke-sovende banditter bliver de nemmeste teenagere og omvendt. Mængden af bøvl i et barneliv er det samme…
Ejjjj…de slags mennesker skulle mærkes med en sur smiley, så man kunne undgå dem.
Jeg har efterhånden lært mig selv at sige “Ha’ en rigtig go’ dag” når jeg får skæld ud over barnevognen fylder, hunden går uden snor (hvilket den, ja, gør engang imellem), etc.
Sådan nogle mennesker går i sko, der klemmer, bor i små lejligheder med lave dørkarme, har sur mælk i køleskabet og drikker rigtig bitter kaffe. Æv…og så videre med ens eget liv.
PS: vil godt vædde med at hun ikke har en cykelhjelm. Smider 2 Emmerys kanelsnegle i puljen…
Nej, hold da op – der er da vist noget ved solidaritetsbegrebet, den skinke har misforstået – søstersolidaritet er jo netop at blotte det svære, det tabuiserede, så andre kan lære af det eller ikke føle sig alene mere….føj, hun skulle skamme sig…hun skulle hellere have tilbudt et lommetørklæde til det våde ansigt og en hjælpende hånd til det filtrede hår…..
Jeg må indrømme, jeg beundrer dit overskud til at give hende så pænt et svar. Og jeg er så smålig og harm på den kvinde lige nu, at jeg håber dit pæne svar ramte hende hårdt og gav hende en dårlig smag i munden over sig selv.
Jeg kan heller ikke forstå, hvordan din bog skulle være usolidarisk. Man kan jo netop genkende sig selv i den, både der hvor man har haft det lige som dig, og der hvor man har haft det anderledes/været heldigere/været dårligere stillet, der kan man stadig bruge dine beskrivelser. Eksempelvis synes jeg dine passager om din savn ift din mor var så smukke og rørende og også indimellem hjerteskærende sørgelige, at jeg græd med over dem. Og jeg har min mor endnu. Heldige mig.
Den kvinde, hvor godt hun end så ud, er ikke heldig. Uanset hvor nemt et barn hun MÅSKE har. Hun er fattig og uheldig. Og måske lyver hun for sig selv, dig, andre….?… Social intelligent er hun i hvert fald ikke, og det er jo kun synd for hende.
Men heldigt for hende, at hun mødte dig (som hun troede hun gav et lille puf selvom hun i virkeligheden bare var arrogant og små-ondskabsfuld og slet ikke gav dig noget puf men noget andet, jeg ikke har ord for)….heldigt for hende, at hun mødte dig, for FORHÅBENTLIGT, måske, har du med din venlighed givet HENDE et lille puf…..et lille puf der sagde: Det gør ikke noget at være venlig imod andre – det kan faktisk gøre en godt….
Jante, ‘kære’ jante. Der var du jo! Og så med stiletter, når man selv har cykelhjelm!! Lort med lort på. Håber kanelsneglen smagte godt – trods alt. Stort kram fra mig:)
Eiii helt ærligt. Jeg tror jeg havde klappet hende én, lige der, midt i ansigtet. Og jeg tror jeg ville have nydt det. (Undskyld)
Men måske har hun liiiidt ret. Man skaber vel selv en del af sin virkelighed. Når fortællingen er “uh, hvor er det hårdt”, jamen så er og bliver det hårdt. – Og ændringerne kommer ikke så nemt. Det man giver opmærksomhed, får opmærksomhed.
Så set fra sådan en lidt narrativ psykologisk vinkel, så kan jeg godt se hendes pointe.
Nu plejer jeg så at sige om mig selv, at jeg er stemt i mol, og jeg ved også godt, at mit overskud meget ofte kan ligge på et meget lille sted, og jeg derfor har mest lyst til at beklage mig igen og igen… Men inderst inde ved jeg godt, at det kun er en ond cirkel at komme ind i, det der med hele tiden at fortælle mig selv og andre historien om, hvor slemt det hele er.
Undskyld
Det ER ikke for at sparke!
Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Way to go, Elias!!!
Jeg kender kun alt for godt det med skrigekoncenten, når man kommer for at hente i børnehaven.
)
Man forventer, at ens barn bliver glad, for nu kom mor TIDLIGT og hentede, og så skal vi rigtigt hjem og hygge – men i stedet bliver man mødt at et højrødt ansigt og en unge, der bare SKRIGER “Neej, mor. Gå væk!”.
Fedt, så!
Til gengæld er jeg aldrig blevet svinet af en bedrevidende “Check på det hele”-quinde, så jeg skal ikke klage.
Håber i det mindste, at hun læser med herinde i dag også, så hun kan se et “spejl” af sin egen opførsel – og at hun tager kommentarerne til sig.
Ha’ en bedre dag!
KH FP
Sikken en dame! Håber hun mente det på en god(?) måde, men at det bare kom helt helt forkert ud…
Jeg synes jo netop det er sådan en dejlig bog du har skrevet fordi den er så personlig og ikke generaliserer. At vi så er så mange der alligevel kan kende os selv, viser bare at vi alligevel er en del i den der båd
KH L
Hej smukke Julia
Hvor er det dog rædselsfuldt, at kvinder opfører sig sådan overfor hinanden!!! Jeg FATTER det virkelig ikke! Kongekommentar fra Anna Skyggebjerg (nr. 6) – jeg var flad af grin!
Som du ved, sover min søn fint, men jeg er da helt klar over, at det er hans egen fortjeneste! Og kunne ALDRIG finde på at tvære det i ansigtet på andre! Ærgerligt, at du ikke kom til at svinge kraftigt med håret (cykelhjelmen) og fik pandet hende en.
Mage til frækhed – fristes man til at sige! Hrmf!!
HA HA! Den var altså god.
Hvis man levede sit liv uden udfordringer, så tror jeg ikke, man får livet ind under huden. Et barn er et liv, der skal ind under huden.
Det må tørt konstateres, at hun ikke har forstået det der med en særlig plads i helvede til kvinder, der ikke hjælper hinanden. Trangen til at dyrke perfektionen, nedtone det uperfekte og i øvrigt manglende lyst (og evne??) til at grine ad sig selv og med andre kan vi nok ikke gøre noget ved.
Jeg er taknemmelig for, at der er kommet en MORbevægelse, der tillader umulige unger, underskudsagtige mødre, øjne så tunge som møllesten og toiletpapir under skoene. Og vi kan endda grine af det,- når vi altså har grædt ud.
Jeg synes, at vi er kommet rigtig langt, både som kvinder og som mødre.
Hun har garanteret au-pair!
Din bog, dit barn og din indfaldsvinkel.
Nu har jeg aldrig tænkt på dig som det orakel, der fortalte den eneste sandhed i hele verden og det at have børn. Du har fortalt om din virkelighed og din sandhed. Indimellem genkender jeg øjeblikke og så priser jeg mig lykkelig for, at jeg ikke er den eneste.
Og så er det jo nemt at sige, at du overdriver, når hun netop aldrig har oplevet et barn, der ikke vil sove om natten.
Jeg må altså sige som flertallet… den bemærkning kan umuligt have noget at gøre med DIG, men ALT AT GØRE med hende.
Og sidst på linjen: Jeg deler din”tvangstanke” om det med cykelhjelm eller netop mangel på samme.
Gode vibrationer i din retning.
Kender godt til det med underlige kommentarer fra fremmede mennesker. Min datter, som var min mands og jeg første barn, havde kolik fra hun var 2 uger til knap 2½ måned. Da jeg gik udenfor en dør for 1. gang med hende i vores fine barnevogn, ‘valgte’ hun at starte en skrigetur midt i Bilka. Der stod jeg med et skrigende barn og en fyldt indkøbskurv. Min erfaring sagde mig, at det var fuldstændigt lieggyldigt om jeg bar på hende eller ej, så jeg ville bare have handlet mine varer og komme ud !!!! I køen bagved mig står et kærestepar på omkring 19-20 år og kigger undrende på mig, og siger herefter:”Din baby græder, hvad er du for en mor, som ikke tager sin baby op. Vi burde melde dig til kommunen !!!” Jeg kunne ikke sige noget, havde bare tårene stående i øjnene. Nu havde jeg endeligt turde gå udenfor, og så fik jeg smidt sådan noget i hovedet. Andre mennesker tænker desværre ikke altid over, hvad de siger inden og bliver derfor meget let taktløse, men for hunde hvor er det hårdt.
Fantastiske kommentarer til en absurd situation.
Men som jeg ser det, så får vi ikke større problemer her i livet end vi kan klare. Altså – du kan klare mange prøvelser med Elias (fordi du er sej & mega cool) – hun kan klare at have pænt tøj på og et stille barn (fordi hun….. ja, du forstår)
Men jeg må indrømme at jeg stadig er lidt rystet over at hun kommer op til dig og s-i-g-e-r sådan. Er der ikke noget med, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man tie stille?
[Og GULD kommentar af Ianna, at du blev "Annette Heick'et"]
Tro mig( har selv teenagebørn) hun skal nok få sin bekomst. Har stålsat tro på, at der ikke findes ‘walkovers’ når det gælder ens bør. Enten skriger de og vil ikke sove som små – eller også skriger de og vil ikke sove som teenagere….alle får deres, så hun har nok sit til gode!
Men man ser situationen for sig(vil vædde med hun endda var vandafvisende….?)
Nå, jeg er så hende der har ligget vandret med hænderne fulde, og derfor først kommer forbi når alt det kloge er sagt. Men vil lægge et stort virtuelt skulderklap oven i bunken, med respekt for at det lykkedes dig at svare så pænt. Selv havde jeg nok valgt at kaste op på damen, i mangel af frie hænder. Eller i hvert fald sagt noget med ‘sgu’ i. – Men som Frederikke siger: Det har intet med dig, og alt med hende selv at gøre. Cool ko med klam karma!
[...] nu ligger der nogle og venter i fryseren… for der er tider, hvor kanelsnegle er [...]