Tirsdag med kaffe og arbejde
Det har været en tosset weekend. Så tosset, at jeg blev væltet af den, og slet ikke fik skrevet i går. Johan har været på landevejen, og haft omvendt dørgnrytme af Elias og jeg. Han er kommet hjem kl syv, og Elias og jeg har været alene uden at være det, mens Johan sov. Samtidig er vi tilbage i vanvidsscenarier om natten. Der var lige et kort ophold på et par døgn, men nu har vi lige overstået 4. nat i træk, med skrigescener. Så mens jeg sidder i løn, og hører Elias skrige, står Johan på en scene og hører publikum skrige. Noget af et sceneskift. I nat var det Johan, der fik fløjtet Elias i søvn igen, mens jeg lå med hovedet under dynen og krydsede fingre for at det snart stoppede, mens jeg mentalt trak tid fra, der kan bruges til effektiv søvn.
Søvnmangel dræber nærheden. Man kommer langt fra sig selv, langt fra dem man elsker, og langt fra en virkelig tydelig fornemmelse af, hvad der foregår omkring en. Det er virkeligt mærkeligt, og ret uhyggeligt. I dag er heldigvis endnu en dag i det nye friere, delvist freelanceagtige liv. Det holder – jeg skal heldigvis skrive hele dagen. Så mere kaffe, mere sukker og så ellers bare det trætte, tunge, gamle hovede i blød…
Søvnmangel kan bringe det værste op i én, øv altså. Sådan en lille Terminator-Elias! Jeg håber for ham og jer to, at han meget snart opdager det smarte i at bruge natten på at sove. Man får sådan nogle glade forældre af det! god skrivelyst idag og mange tanker herfra
Kommer I igennem det her som par, så kan I komme igennem hvad som helst
Håber snart jeres dejlige teorist, finder ud af at bruge natten til at sove i
Jeg mødtes forleden med 5 mødre, der ligesom jeg har babyer på 8-9 måneder. Ud af de 5 var vi 4, der havde hilst solen velkommen kl. 05.00. Helt banalt er der bare en stor glæde ved ikke at være alene om natteroderiet.
Altså Julia. Nu må det dér vanvid altså stoppe! Jeg havde selv sådan en lille natteravn engang, men jeg synes altså, det her er ved at være for meget. Hvordan sover han om dagen? Jeg ved, der er delte meninger omkring det, at tage den ene middagslur fra dem, eller at vække dem, før de vågner af sig selv.
Men nogle gange er man nødt til at overtræde reglerne for selv at hænge sammen. Og det var altså det, der gjorde udslaget her. Kun EN middagslur, og max en time. Og den skulle være overstået inden kl. 17, ellers kunne han ikke sove kl. 20 igen. På vuggestuedage var luren overstået allerede kl. 13. Efter en uges kur, hvor han faldt i søvn over aftensmaden, og hvor vi bare lagde ham direkte i seng med alt tøjet på, for ikke at vække ham, overgav han sig, og har siden sovet igennem. ( Selvfølgelig kan han stadig vågne og skal tisse, men aldrig vågner han for at vil op).
(Ja, jeg kan faktisk godt selv lige høre min solstrålehistorie i det her, og lige så alle de irriterende og gode råd, man hader, sorry. Jeg ville bare fortælle, hvad VI gjorde).
Kære, kære Julia
Det er så stygt, det I går igennem. Jeg står selv midt i det med en lige-fyldt-et-årig – dog er han knap så slem, som Elias lyder, for han skriger ikke. Han vågner bare mange gange og så op kl. 5. Og ja, det dræber al nærvær, tilstedeværelse, overskud, når man er så TRÆT….
Selv om det er sk…irriterende med alle de gode råd, så vil jeg tilslutte mig Nette og fortælle, at min den store, som nu er 5, begyndte at sove igennem, da hun var 2 år og 3 md., fordi vi der helt tog middagsluren fra hende. Og det var også med en periode med en anstrengende 1½ time fra 17 til 18.30, hvorefter hun besvimede i sin seng, og så var der ro!!! Jeg husker stadig fryden ved de lange, stille aftener efter to år uden ro og tid til mig selv – og nu glæder jeg mig ubeskriveligt meget til den lille også sover, for jeg ved det kommer!! Og det kommer også til jer!!
KH fra en træt med-søster
Læg ham i et værelse i den anden ende af huset, hvor I ikke hører ham om natten.
Nej, det kan man jo ikke, men alligevel… Hvad sker der hvis I intet gør? Ikke reagerer på noget? Ikke rejser jer i sengen, eller henter vand eller andet end at vende sig om på den anden side og sige godnat!
Ja mit bud er at Elias vil stå i tremmesengen den første nat og tænke: Hmmm… Det var satans. De siger bare godnat, men ingen fløjt, sang eller vand??? What the fuck? Jeg skruer lige op for falsetten!
Men da drengen alligevel står i sengen og hyler om natten, kan I jo ligeså godt ligge begge to. Han kan jo se I er der.
Jeg havde engang en kollega der fortalte mig at de havde været plaget af børn i dobbeltsengen om natten… lige indtil den dag (eller nat) hvor hvor han ikke længere fandt sig i at blve skubbet ud af sin seng. Han skubbede igen. Hver gang et barn kravlede ind i sengen til dem og han opdagede det, så skubbede han dem ud;-D (sådan fortalte han det selv, men sandheden er nok at han forsigtigt, men bestemt løftede dem ud af sengen og stillede dem på gulvet ved siden af). Hvad laver du der? Gå dog i seng!
Efter et par nætter blev de trætte af at stå og kigge på forældrene der sov – og så blev de i deres egen seng- Pointen?
Børn er vanemennesker. De reagerer på omgivelserne, og mønstre bliver gentaget for at blive forstået. Kan jeg vække min far eller mor om natten, ja så er det nok det vi gør? Det plejer vi jo!
Kommer der ingen respons, andet end et grynt, ja så er der et nyt mønster, men ligesom katte kravler op i træerne når de ikke gider deres killinger, så må man som forælder lade ungen være i tremmesengen, når man ikke længere synes det er hyggeligt at sidde og se månen sammen.
Træd væk fra tremmesengen – og ingen kommer til skade.
Sov godt
Hvor jeg dog føler med dig! Tager virkelig hatten af for, at I har klaret jer så længe uden ordentlig søvn. Det er en præstation ud over det sædvanlige og burde inkassere en stor guldmedalje.
Her kører vi på 6. måned med natlig ballade. Jeg bliver vækket sådan ca. 1 gang i timen og ofte som i nat med skrig og skrål i 1 time fra kl. 3-4. Når babyen så er i totalt hopla kl. 5.30, har jeg mest af alt lyst til at boycutte verden.
Men så er det rart at læse om andre, som har været i samme båd og har overlevet. Som kvinde, kone og mor. Det burde være en menneskeret at få 3 sammenhængende timers søvn pr. nat. Det drømmer jeg stadig om. Min mand sover i et andet værelse og har desuden verdens bedste sovehjerte, så han sover sødt fra det meste. Det er jeg vanvittig misundelig på. Og misundelse er som bekendt en grim ting.
Forstår bare stadig ikke en ting: Hvordan overlever man en arbejdsdag, når natten har været aldeles slem?
Alle jer mødre, der har gjort det, har min allerdybeste respekt. For det tror jeg altså ikke, at jeg kan klare.
Min dybeste medfølelse!
Det lyder som om den lille terrorist skal en tur på “stroppetur”. Tilslutter mig DFO – prøv at ignorere ham og se, hvad der sker.
(Men det har I sikkert allerede forsøgt!)
Trænger I til aflastning? I så fald har jeg en kælder, hvor han kan få lov til at stå og skrige i tremmesengen i et par nætter ;o)
Sådan lidt “Stroppetur hos fremmede”… Mon ikke det kan gøre underværker?
Må faktisk indrømme at Overblikket er gået hen og lyde helt fornuftig dér…
For fanden da, Julia! Jeg forstår ikke at du stadig står oprejst – eller at du stadig er i stand til at give anerkendelse og smil til dine omgivelser.
Men det gør du jo – måske fordi du skal, velsagtens – men vel også fordi du er støbt af noget særligt solidt!
(Som Elias tilsyneladende har arvet. Tillykke med det
Kh Trine
Kære kære Julia.
Kan selv huske da jeg i tre måneder kun sov 1 time ad gangen. Har du prøvet dette?
http://www.annawahlgren.com/index.php/view/svenska/sova-hela-natten
Det virker – og personligt kan jeg ikke forestille mig noget værre end bare at ignorere ens barns gråd. Jeg krydser fingre for jeres nattesøvn!
Kære Julia
Må nikke bifalende til DFO´s forslag og komme med et selv. SOV når Elias er i DP lad freelance være freelance og få noget søvn, derved kan du nemmere samle kræfter til at tage skraldet de nætter det vil tage før Elias kapitulere og sover igennem.
Det er kun en fase. (Som godt kan vare længe.. KÆMPE skulderklap til jer.)
Og så lige et mantra på falderebet fra en mor til 3
Kram Anja
Puha – det er lidt en sej kamp. Det er nok meget smukt, at se en solopgang i ny og næ, men ikke hver dag.
Du må sætte Johans plade på engang imellem, så du kan høre hans stemme når han “kører” modsat dig.
Og så må du love, at huske at bede om hjælp hps de nærmeste, når det nærmer sig det punkt, hvor man siger dumme ting til hinanden pga. træthed…
Jeg må indrømme, at vi kæmpede natte-kampen med hjælp fra “Sov igennem uden gråd” (som går lidt modsat de andre råd…). Tjjaa…der er mange måder…og jeg håber bare I snart må kunne sove igennem uden gråd, uden skrig – og kun med gode drømme!!
Og så husk at drikke rigtig god kaffe!!!! Gode bønner bliver hørt
Åh altså -Jeg forstår simplethen bare ikke hvordan i kan holde til det… Alle mulige gode tanker til dig. Og krydsede fingre for at det snart bliver bedre
KH L
Pyyh! Jeg husker selv zombie-tilstanden. Jeg savner den virkelig IKKE, så jeg føler i den grad med jer. Som DFO mener jeg også, at I må tage kampen op. I er nok nødt til at skrue bissen på over for Elias. Det kan gøre hammerondt i moderskabet, når det er nødvendigt, men samtidigt er det også ris til egen r…, hvis I ikke gør det. Jeres nuværende natteroderi er jo ikke holdbart. Det er både synd for Elias og jer!
Kære Julia
Uanset hvor træt du er, så er du altså bare så sej.
Glem ikke det. Jeg synes du skriver skønt og bestemt ikke uden humor.
Husk at mærke efter i hjertet hvad du føler der er det rigtige.
Jeg er selv så træt om natten når min egen lille trold vækker mig med moar, for di han er vågnet af en drøm. Jeg er for træt til andet end at tage ham med ind i min egen seng og vups så sover vi lige til den lyse morgen.
Hørte et interwiev med Johan i radioen forleden jeg var ude og køre. Tror det var radio 100FM ?
Men hold op hvor lød han bare frisk og dejlig og ikke mindst at forglemme. Fed humor.
Hils og ønsk ham tillykke med berømmelsen og fedfed sang:hun vil ha en rapper(o:
Kh Jeannet
Kære Julia.
Tilslutter mig de andres sympati og medfølele for dig, jer.
Jeg kan huske, at jeg og faderen til min store dreng forsøgte os med sundhedsplejerskens råd/a la de der engelske nanny-programmer/hundetrænning/der er ikke noget at vågne efter…..MEN vi opgav efter 3 dage, da drengens gråd KUN blev værre. Så var det igen ind til os i vores seng. Ja, han vandt kan man sige. Men den dag i dag fortryder jeg, at vi overhovedet prøvede. Jeg føler lidt det er at signalere til barnet: Ja, vi hører dig, men vi er ligeglade. Jeg ved godt, det ikke hænger sådan sammen. Men det var min følelse, og måske derfor virkede det ikke for os.
Min nr. to dreng sover meget bedre, måske er jeg heldig, (han er også!) eller måske hjælper det, at jeg egentlig ikke kommer så mange steder men til gengæld laver gymnastik med ham hver dag. Men indrømmet….tror nu bare jeg er heldig.
Pas på med ikke at dunke dig selv oveni hovedet grundet Elias´ manglende søvn. Hvert barn giver forældrene forskellige udfordringer, og han har sikkert sine områder, hvor han er nem og totalt fremmelig osv.
Lige pludselig sover han bedre om natten. I har overstået det værste! Det kan kun gå fremad, fortsat. Bliv aflastet af familiemedlemmer indimellem….og klap hinanden på skuldrene!
Kh Rikke