Det første ord

Julia Lahme 14 jun 2009

Rapstjernen sover, som man gør når man kommer hjem fra arbejde kl 7 om morgenen. Han har desværre misset noget helt fantastisk. Elias første ord. Ja, det allerførste rigtige ord. Det der skal lukke op for alle de andre ord, sætninger, erklæringer og tydeligere bevis på, hvilken dreng det er der bor her hos mig, og stadig gemmer sig lidt bag babyen. Lige om lidt er babyen væk, og så bor her måske i stedet en snakkemaskine, der fortæller mig, hvad han ved, hvad han vil, og hvor vi skal hen. Sammen. Et er helt sikkert, Elias vil helst køre i bil. Det var det første ord: Bil.

(Nogen i den her husholdning må se at få et kørekort)

13 Kommentarer »

  1. Tillykke med ham. Et menneskes første ord er noget helt særligt.

    Kommentar by Marina — 14. juni 2009 @ 09:12
  2. phew… underligt ikke? Det er så vildt med det første ord – og senere er det vildt, når man spekulerer over hvordan man får dem til at tie stillle. Bare et øjeblik.

    Nej, pjat til side – Hurra for Elias og Bilen. Det er så vanvittigt når man tænker på hvor mange ord, der rent faktisk svømmer rundt inde i hans lille bevidsthed som han forstår og behersker, men blot endnu mangler at lære at udtrykke. Fra nu af går det stærkt!

    Kommentar by Trine — 14. juni 2009 @ 09:39
  3. Tillykke med det. Men har ham Elias ikke allerede sagt far og tak og hej? Det er da også en slags ord? :-)

    Men BIL er også et godt ord, og universelt populært i den alder, tror jeg. Min pige på 15 måneder er ihvertfald også helt tosset med dem, selvom heller ingen i denne husstand har førerbevis. Men jeg er faktisk ved at tage et, og det kan godt anbefales; det er sjovt, selvom jeg ikke helt kan lade være med at have følelsen af at være med i et computerspil, hvor man jo i virkeligheden ikke kan køre rigtigt galt (ulempen ved at have ventet så mange år, og undervejs spillet en del GTA).

    Kommentar by Lisbeth — 14. juni 2009 @ 10:12
  4. Ihh, hvor er det stort!
    Kunne godt forstille mig, at moderhjertet bobler helt over, tillykke med ham!

    Kommentar by Valdemarsro — 14. juni 2009 @ 15:45
  5. Wau…hvor vildt!!!

    Det må næsten være klassisk drenget at sige “bil”, som et af de første ord (- men du kan jo altid henvende dig til Syddansk Universitet. Jeg mindes at de rent faktisk forsker i det…gee…).
    Og lige om lidt så forelsker Elias sig sikkert i alt det dér Cars-ting…så hænger du først på den!

    Tillykke…!!!!

    Kommentar by Lotte B — 14. juni 2009 @ 21:04
  6. Nyd det. Det er jo helt fantastisk når de begynder at kommunikere… “Vil ha’ bil!”…
    “Nej. Vil IKKE kartoffelmos! Chokolade”…

    … og glæd dig over, at Elias fortsat ikke er det helt store vandfald :o )
    Senere ville man ind imellem ønske, at man kunne finde “mute”-knappen på sine unger ;o)

    Kommentar by Frau Putz — 14. juni 2009 @ 21:13
  7. Jamen det er da fantastisk, det første ord er noget særligt. Bil er tit et af de første ord for drengene, her ude på landet er det første ord ofte: Traktor

    Kommentar by KirstenK — 15. juni 2009 @ 06:19
  8. Åh….det er så stort. Sproget. Og nu har du dokumenteret, her på siden, hvad Elias´ første ord var :-D Bil. Nåehhh, cute.

    Jeg kan ikke huske, hvad min store drengs første ord var. Nærmere at der var mange ord, som ikke var helt rigtigt udtalt, mo for mor osv.
    Nu taler han non-stop….Og ved du hvad mor, og så var det jo at og så tænkte jeg jo, og så var det jo, at Chris sagde, og så sagde Victor også, og så var det jo, at jeg…. Åh, det er så dejligt. Og også så trættende nogle gange ;-) men mest dejligt…

    Kommentar by FruGosch — 15. juni 2009 @ 07:31
  9. Nej hvor fint! Hvad hjertet er fuldt af flyder munden jo som bekendt over med…

    Kommentar by fisefornemme Pernille — 15. juni 2009 @ 08:09
  10. Min nevøs første ord var Traktor. Barnemoderen blev lige pludselig rimelig klar på at flytte fra oplandet og ind i mere bymæssige omgivelser.
    Det gjorde de så ikke, og forleden græd den nu 3-årige som pisket, da bedsteforældrene kørte afsted med hans forståelse af et statussymbol: forældrenes trailer…

    Kommentar by Birgitte — 15. juni 2009 @ 09:39
  11. Te’ løk med det fine ord. Pludselig tager det sprog bare form og galoperer derudad. Det er fantastisk. Min søns første ord var guitar. Jeg husker ikke, hvad lillesøsters første ord var. Hun åbnede nærmest bare munden, og så væltede ordene frem. Med storebror kom de dumpende i lidt trægt tempo til at begynde med, men pludselig tog sproget fart for ham. I dag har han i en alder af snart fem år et fantastisk ordforråd. Ind i mellem bliver jeg helt væltet omkuld af hans valg af ord – både positivt og negativt :)

    Lillesøster taler som sagt meget, men har også ind i mellem nogle pudsige udtalelser. Således lyder “tissekone” meget som “kogekone.” Meget, meget mærkeligt :)

    Kommentar by Mette — 15. juni 2009 @ 10:50
  12. Tillykke kan næppe gøre det. Det er så rørende stort med det første ord – især fordi det varsler helt nye tider med ny oplevelser. Og fordi det er så fantastisk at snakke med de dér unger og høre dem sige “æ’sker daj” når de skal afsted om morgenen. (Og så glemmer vi lige yndlingsordet NEJ bare et lille øjeblik…)

    Bil. Godt valgt, Elias!
    /Kathrine

    Kommentar by Kathrine — 15. juni 2009 @ 12:45
  13. Stort! Bil – det er også et vigtigt ord at kunne! Her var Ronjas første ord ‘traktor’ – meeen nu bor vi jo heller ikke på Østerbronx. ;)

    Kommentar by Astrid — 15. juni 2009 @ 14:37

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega