Som forældre har vi allerede skuffet

Herhjemme har vi allerede skuffet Elias. Hver gang han ser en bil siger han: Kør-kør? og gør et hjemmelavet tegn med hænderne. Inden min far igen drog mod den Afrikanske slette (i hvert fald til Afrika, så meget er sikkert. Ved forresten slet ikke om der er en slette, der hvor han er), passede min far Elias en eftermiddag. Elias kom ind til ham med bilnøglerne og sin jakke og spurgte: Kør-kør? Og så kørte de en tur på lossepladsen. Elias var imponeret. Han er mest skuffet over sine forældre. Hver gang han peger på en bil, kan vi kun bekræfte ham i at det er en bil, men når han står og flår i en låst dør, er der ikke noget, vi kan gøre. Ingen af os har kørekort, endsige adgang til en bil. Så knægten vinker længselsfuldt efter biler og busser, og vi andre sørger bare for at se om ikke det er muligt at overføre kærligheden til den lille scooter.

12 Comments
Previous Post
Next Post