Børnetøj
Inden Elias blev født fattede jeg slet ikke at den energi andre kvidner kunne lægge i at klæde deres børn på i bestemte farver, mønstre etc. Da Elias så kom syntes jeg slet ikke jeg kunne nå at bekymre mig om hans “look”, og i begyndelsen, var han da også så lille at jeg var bange for at han ville smutte mellem fingrene på mig, hvis jeg tog alt hans tøj af. Så blev han lidt større og skreg så meget, hver gang jeg skiftede tøj på ham, at jeg overtalte Johan til at gøre det i stedet (“Johan, du er MEGET bedre til det, host host”). Først nu, begynder jeg langsomt at interessere mig for hvad Elias har på, og synes allerbedst om det andre har strikket eller syet, eller de ting, jeg selv har lavet. Jeg kan ret godt lide tanken om ikke at give ham pissedyrt tøj på, eller være med til at lære ham at interessere sig for de dele. Tilgengæld er knægten jo også nuttet i hvad som helst. Men i lørdags på den såkaldt Bæredygtig Festival afholdt af Fisk / Folkekirkens Nødhjælp købte Bedste Karen denne fantastiske håndstrikkede trøje i det blødeste uld til ham. Rimeligt rightious… og nuttet…
Hvor er den fin!
Bedste Karen lyder altså som et ualmindeligt godt og varmt menneske.
Hver gang vi besøger mine forældre, er der også lige en gave til vores lille prinsesse. Det er fantastisk at opleve, at der er nogen, der elsker og bedårer ens barn ligeså meget som en selv.
Hurra for skønne og betænksomme bedsteforældre. Uden dem kunne man jo ingenting.
Hjemmegjort er da også fedt. Derudover er jeg til H&M når det gælder basis udstyret og jeg elsker at arve
Til gengæld er jeg helt sikkert lidt fedtet, når det gælder dyre mærkevarer – jeg prøver altid at finde det brugt
Jeg kan kun tilslutte mig Frederikkes kommentar. Mit shoppe-gen har kun fået grund til at gro yderligere efter jeg er blevet mor. Min søn har arvet/lånt en del tøj, jeg handler steder som H&M når det gælder basis (f.eks. hvide body’er) og så bruger jeg ellers nettet eller lagersalg for at finde de lidt mere specielle ting. Hvorfor give flere hundrede kr. for en body fra f.eks. Molo når jeg kan erhverve den for kr. 75 ved at tænke mig lidt om
hihi, nej, det fattede jeg heller ikke så meget af den første tid med Sofia. Nu er jeg så til gengæld endt med at være kommet gevaldig meget efter det. Okay, jeg syr selvfølgelig også en del selv som du gør, men der er også kommet luksusvarer børneskabet. Jeg kan da egentlig godt se det fjollede i det – hvad skal min yngste med silkenatbukser f.eks. Men hey, de kostede en 20′er brugt.
jeg er også mest til håndlavede sager og det afspejles OGSÅ ganske godt i pigernes klædeskab. Og det er vel også en slags luksus – at give sit barn noget på, der er lagt kærlighed i at fremstille? Det er dog ikke altid det matcher skidefint, når de selv er med til at bestemme, men skidt pyt:)
Ja, den er godt nok sød.