Hun vil ikk ha en rock n´roller
Der står og skråler gasolin ved et bål!
Hun vil nemlig ha en rapper… og derfor så der sådan ud på legepladsen på det ellers idylliske Østerbro denne søndag formiddag.
Der står og skråler gasolin ved et bål!
Hun vil nemlig ha en rapper… og derfor så der sådan ud på legepladsen på det ellers idylliske Østerbro denne søndag formiddag.
På en morgen som den i dag, er det min egen skyld, at jeg er totalt skeløjet af træthed. Jeg kom nemlig til at sidde ved symaskinen hele natten. Det kom der en bluse ud af til mig selv, og et babytæppe til lille lækre Theodor som fylder 14 dage i dag. Theodor er heldig. Han er nemlig født ind i armene på cool forældre, som præcis ved hvad der skal gøres hvornår og som tilsyneladende ikke er ved at flå håret af sig selv og hinanden i ren og skær panik over at han er ankommet. Amningen kører, han skider som han skal og de ganske få andre parametre de har at holde sig til, er også helt på plads. Det fortjener altså den dybeste respekt. At panikken ikke rammer alle.
Jeg har opdaget tre nye blogs, som jeg bliver nødt til at dele med Jer:
1. Mette Holbæks Succesblog – her fortæller hun om, hvordan man (især kvinder), bliver endnu bedre til det, vi er gode til. Og hvilke ideer, råd og oplevelser, vi andre kan lære af. Topgodt og meget inspirerende.
2. Anna Skyggebjergs blog – Forfatteren til Supermor og Zen for mødre (som jeg tidligere fuldt fortjent har skamrost her på sitet), deler hver dag 3 øjeblikke, hvor hun har opnået zen, med os andre. Det er sjovt (!), og lærer mig, at lykkefølelsen også kommer fra beskuerens vinkel… Ret sundt, skulle jeg hilse og sige!
3. Fuhrmann for dig – hun skriver pissesjovt om livet i kernefamilien, og har blandt meget andet lært mig, at det SLET ikke er for meget at forvente en Mulberrytaske efter man har født.
Rigtig god læselyst!
Jeg sidder ved mit skrivebord og arbejder. Johan sidder ved sit og gør det samme. Elias er ude i verden med sin farmor og farfar og hunden Albert, og de har været væk i nogle timer efterhånden. Og jeg savner ham allerede. Heldigvis er der kaffe i krammekoppen, og en rolig aften i udsigt. Det holder 100, det her nye liv, og hjemmearbejde styrer for vildt. Jeg er vild med det, det er jeg altså.
Det er noget med, at man skal passe på ikke at tørre sine egne ambitioner af på ungerne… Altså, bare fordi moderen tror at ballet er sagen for sønnen, behøver det jo ikke nødvendigvis være sådan det er. Og bare fordi moderen selv ville være dronning, er det ikke sikkert datteren er vild nok med med prinsen til at hun orker at blive prinsesse. Jeg har altid gerne ville kunne tegne; altså ikke bare sådan lidt, men vi taler helt vildt godt! Derfor – ja, jeg indrømmer det – købte jeg i går i Sverige en kasse store tusser til Elias. Så tænkte jeg, kunne han og jeg sidde og tegne sammen. Det prøvede vi så kl halv seks i morges (en time efter vi var stået op). Elias syntes dog at det mest interessante var at putte tusserne ned i kassen. Men han kan vel nå det hele endnu?