Av av
Så tog bedste Karen hjem til Fyn igen. Det månedlige besøg er slut, men vi hørte begge Elias sige “Karen”, og ikke et øje var tørt. Det der med Familie er noget værre noget – personligt ville jeg til hver en tid vælge den udvidede familie fremfor kernefamilien, for alle dem man elsker kan man jo umuligt nå at have / få en gen-fællesskab med, vel?
Åh ja, den udvidede version er også min favorit. Ville godt nok nødigt undværre den slags familie jeg har fået tiltusket mig udenom genfælleskabet.
KH L
Venner er den familie man selv har valgt
Kære Julia
Har ikke kunne logge mig på bloggen, så har heller ikke kunne kommentere
Men jeg har selvfølgelig læst “tavst” med
Jeg har en lille bitte Gen-familie, men en kæmpe “i hjertet-familie” og det er vidunderligt!
Kærligst Mie
P.s Misundelse er en grim, grim, grim ting ( og vist én af de 7 dødssyndere!), men jeg er det alligevel på din fremmelige dreng.
Alfred kan sige 7 ord og han nærmer sig de 3 år :-/
Kære Line – nej, man skal holde fast i dem, og Jette, ja, det har du helt ret i. Kære Mie – jeg ved jo i virkeligheden intet om børn, men er det ikke sådan at alt foregår i forskellige tempi? Og at der er forskellige ting, de interesserer sig for at lære først? Elias gider fx ikke at sove, men tilgengæld gider han lære andre ting. Min venindes søn sover som en sten, og har altid været nem og rolig. Jeg har altid været ved at dø af misundelse over det…
Jeg må stemme i og sige, at jeg også er varm fortaler for den udvidede familie
Børn udvikler sig helt klart i forskellige tempi. Gustav er bestemt heller ikke den mest sproglige, men så bruger han bare sin energi på andre ting
Der er intet som familie! Og dér når de siger andres navn – så smelter man bare
Jeg har fra begyndelsen følt, at Alfred og August ikke bare er mine børn – men hele familiens børn. Det er på godt og ondt, for nogle gange vil man bare gerne selv bestemme alt over dem. Men jeg har lært at give helt slip og lade andre tage vare på dem. Det er jo også deres børn – bare på en lidt anden måde. Og så bliver jeg altså blød om hjertet, når jeg ser Alfred spææææne mormor i møde og udbryde: Jubiiiiii!
Og tillykke med 1. pladsen! Fantastisk!!