30 minutters vraltning mod belønningskagen

Stik mod mit eget selvbillede er jeg ekstremt u-atletisk. For eksempel er jeg en virkelig dårlig løber. Jeg vralter nærmest, og det går på ingen måde hurtigt. Jeg er netop begyndt på det igen. Løbe-vraltningen, altså. Efter en lille bitte pause på ca 2 år, fra jeg blev for gravid til at kaste min krop rundt om Søerne her på Østerbro, til nu, hvor undskyldningen “Jamen jeg har jo lige født” – ikke er så brugbar mere. Det er rædselsfuldt. Jeg har været i gang i et par uger nu, og det eneste der holder mig oppe er jernviljen og udsigten til kaffe efter torturen. Grunden til at jeg overhovedet er begyndt igen, er De Kloges løfter om mere energi, overskud og så naturligvis også en meget lavere fedtprocent, flotte ben og noget af det der sundhed. Og så kan jeg jo sådan set ret godt lide kager. Rødvin. Pasta. Hvidt brød. Og alt det andet, man ikke kan spise uden at gemme halvdelen af det i mærkelige deller. Foreløbig er jeg hverken belevet slank eller frisk, men kun endnu mere træt af at løbe, men tilgengæld så er den halve time, jeg er afsted ret vidunderlig om morgenen, når Østerbro står stille, Holmens Kirkegård dufter af syrener, og fuglene synger. Så nej, der er intet at brokke sig over. Jeg ved det godt. Det gælder bare om at holde sig vågen. Og om, at glæde sig til belønningskagen.

12 Comments
Previous Post
Next Post