Nogle er klogere end andre. Og jeg har mødt dem!

Efter jeg er blevet bidt af Finans Grisen har jeg fået et nyt liv. Der er meget mere freelance og frihed (også usikkerhed) inde over det, men med en deltidsstilling i den ene hånd og fis, ballade og fleksibilitet i den anden, er det helt ærligt ret sjovt. Og så har jeg mødt en helt anden slags liv, der leves af kvinder der har regnet den ud. For jeg aner jo stadig ikke hvordan man får et såkaldt karriereliv (lederstilling, ansvar, og meget fleksible arbejdstider) til at passe med at man gerne vil hente, aflevere, have rent tøj og lave mad. Min løsning var at skære ned på det, der kan skæres ned på. Men der er altså mennesker, der har regnet det hele lidt mere snedigt ud og dem lærer jeg efterhånden at kende. For eksempel Line. (Du kan møde Line på hendes smukke blog: http://lineklein.blogspot.com/). Jeg var ude hos hende i går, fordi en fantastisk dame skulle have taget nogle pressebilleder (mere om det en anden gang), og Line er faktisk på barsel. Men hun er også fotograf. Og har verdens dejligste unger, hvoraf den yngste hedder Filukka. Filukka sover og spiser, og dufter som en baby skal. Når man har regnet tingene ud, som Line har, så kan man jo faktisk godt arbejde lidt undervejs, og bare have yngstebarnet med. Så sådan her, så Lines og min arbejdsdag ud i går. Fandme fedt!

3 Comments
Previous Post
Next Post