Gemmer du dig for familien?
Dagens klumme i Jyllandsposten er based on a true story, og begynder sådan her: Jeg blev kontaktet via min blog for nylig. Det var en pige – en mor – i begyndelsen af 30′erne, to børn, en mand, to katte, en bil og et lidt for rodet hus.
Jeg håber meget at du har tid til at læse den - KLIK HER.
Det er en fantastisk klumme, super relevant og nærværende.
Jeg kan lige se mig selv dér om et halvt til et helt år.
Endnu et amen her fra Amager!
Jeg gjorde det samme for et år siden, da August var 10 mdr. – dog uden at lyve. Det havde jeg slet ikke overvejet. Damn, for det med en øl og et dameblad lyder noget mere afslappende end mit energiske pilates. Måske jeg skulle investere i de dér famøse løbesko for lige at pile i kiosken og ned til bænken 3 x 30 min. om ugen?
Tak for inspirationen!
Tak!
Jeg må til at træne. Simpelthen.
Og – fandens, fandens, fandens – det går pludselig op for mig, at jeg savner at ryge.
Hm.
Men tak alligevel. Fedt at læse en klumme, som lige får én til at tænke. Det er ikke for meget jeg tænker for tiden!
Jeg er Mor til 4 og har altid haft brug for bare alenetid uden mand og børn, i de senere år er jeg kørt til stranden og gået tur ALENE, bagefter er jeg igen klar at være til rådighed og give. For 3 år siden købte jeg hund og den skal luftes, selvom man er træt er det udpræget nydelse at gå med den og sine egne tanker i fred og ro.
Endnu en gang en god klumme. Du skriver godt, og jeg nød din bog! Og jeg er selvfølgelig også en tur omkring din blog næsten hver dag!
Lige en lille ting… det er jo nok JP, der har skrevet det, men det får alligevel en kommentar. Jeg bliver atid så forundret, når der om folks titel står, “tidligere et eller andet”. Jamen, er det interessant, når det er fortid?? Skriv, hvad folk laver nu – resten kan da – som regel i hvert fald – være lige meget. Måske er det bare mig, men jeg synes, at det virker så tåbeligt!
Hm. Kanon klumme, Julia. Må enten lære at lyve – eller lade mand forstå, det er nogle timer alene, jeg af og til trænger til. For det er rigtigt; man drænes på alle mulige måder, selvom man gerne vil sit liv. Jeg har aldrig prioriteret alenetid, simpelthen fordi jeg helst vil ned i gear SAMMEN med min familie. Men ind imellem napper jeg en køretur for fuld pedal, høj musik og skrålen i vilden sky bag lukkede ruder. Og nyder det! Kan godt mærke, jeg måske skal udvide konceptet lidt
KH
Super god klumme!
Jeg vil huske på den, hvis jeg engang skulle få børn.
Jeg håber dog, at jeg ikke behøver lyve for at få tid til mig selv, men måske vil jeg tænke anderledes, når huset er fuldt af mand og børn :0)
Super fin klumme, Julia – max relevant og tankevækkende. Jeg kender absolut til det at mangle et break hvor jeg kan slippe ansvaret. Indimellem sætter jeg mig midt i haven og bare sidder og nyder nuet – det fantastiske er at børnene overgiver sig til deres egen leg lidt efter lidt, når de ser at mor bare sidder, og jeg har flere gange oplevet bare at sidde der og høre lydene – både fugle og vinden og i baggrunden børnenes stemmer i legehuset. Selvom det måske kun er et 10-15 min. alenetid og familien er i nærheden, så kan det lade sig gøre og er helt fantastisk KHKarin
Jeg må også istemme et AMEN. Du rammer igen hovedet på sømmet, og det er så skønt at du er så ærlig og tør bruge dig selv… gud hvor har jeg brug for den alene-tid – og hvorfor er det at jeg ikke oftere tager ansvar for at få den??!!
Og til Karin: ja, når dét lykkes så er det virkelig fantastisk!
Kh Dorte
PS: Sjovt at møde dig i Julies gård den anden dag
Super god læsning den klumme der…ALLE, også dem der påstår det modsatte har brug for at trække stikket engang i mellem…og det er ikke spor utjekket at ville indrømme det, men det er det ikke at ville indrømme/erkende det…
Til dags dato, din bedste klumme efter min mening…lige efter kommer den med svigermor .
Tak forde du delte denne lille historie med os, vi kender det vist alle alt for godt.
HA, det er så sandt, så sandt. Og hvor er det fedt, at hun GØR det, det bør alle vi andre også gøre. Og vores mænd bør med glæde sende os alene ud på en bænk med to kolde fra kassen og en pakke cigaretter.
ALENETID øger livskvaliteten, giver overskud og fremmer den indre skønhed så meget, at bryster og baller pludselig ophæver tyngdekraften.
Se det er en glædelig nyhed
Nikker genkendende og tør slet ikke grine højt i frygt for at den bedre halvdel gennemskuer mig
Der er dog hverken øl eller smøger på programmet for mig i et godt stykke tid, men helt ærligt det er da noget vi alle trænger til
Super relevant klumme. Hovedet på sømmet og alt det der.
Knus
Meget dejlig klumme om et for mig drønaktuelt emne
Overvejede faktisk trænningsfinten efter min sidste barsel, men endte med hverken at orke at træne eller finte, så derfor heller ingen alene-tid den gang. Denne gang gør jeg dog alvor af det, på en eller anden måde… KH L
Min mand læste klummen og var temmelig harm. Ikke over at hun gør det. Men at hun lyver – eller måske snarere at det i forholdet er nødvendigt at lyve for at få det frirum. Det var også mere min egen tanke om det.
Hvorfor pokker er det ikke okay at sige “hver torsdag er jeg væk i tre-fire timer og det er op til mig selv hvad jeg bruger dem til”.
For der er jo ingen tvivl om at det kan være nødvendigt for os alle at trække stikket ud i nogle timer. Jeg gør det fx hver onsdag, og er således lige kommet hjem fra to timer “on my own”.
Herhjemme affødte det således en lille snak, ikke hvor vi var grundlæggende uenige, men hvor vi reflekterede over det uhensigtsmæssige i at det – af forskellige årsager – åbenbart – ikke kan siges ligeud.
Så derfor tak for en klumme og en blog der giver anledning til nogle gode overvejelser.
Da jeg læste klummen, tænkte jeg også “øv, hvor en dum mand, at hun skal lyve for at få et tiltrængt pusterum.” Så jeg bakker Kristine op – det burde bare være på alle familiers dagsorden at give hinanden lidt plads til bare at være sig selv. Uanset hvordan man så vælger at tilbringe tiden.
Rigtig god klumme…og jeg kan sådan set godt finde mig selv et sted i den.
Jeg går også til træning. Altså rigtig træning. Den er god nok. Men – jeg har med vilje meldt mig ind det dyreste sted på Østerbro, nemlig Charlottehaven. For449,- om måneden kan jeg gå i fred et par timer om ugen (og håbe at brysterne kravler op på plads – eller bare lidt op…). Og noget af det bedste ved Charlottehaven er, at langt de fleste medlemmere er ældre – sådan på efterløn-ældre. Så jeg er ung og lækker når jeg går til træning. Bare det i sig selv er så fedt og godt for selvtilliden – og så kravler brysterne lidt op af sig selv…
KH Lotte
En klumme, der vækker genklang og jeg har jo selv skrevet om emnet af og til – fordi det er eviggyldigt. Er klart med på holdet, der melder ud – det mangler da bare. Synes det ofte er mig selv, der ikke får taget ansvar for mig, men som hele tiden vil have fingeren på pulsen med, hvad der foregår. Læs selv på blog.katrineaxholm.dk
Rigtig god klumme!
Men hvor er det dog egentlig sørgeligt at læse om en kvinde der føler hun bliver nødt til at lyve for sin mand for at få det hun har behov for…
Hvorfor ikke bare sige, “jeg VIL have lov til at sidde og glo ud i luften et par timer om ugen” og så sende mand og barn til træning i stedet for?
Den måde manden bifalder at hun træner og ser bedre og bedre ud er da lidt nasty… netop fordi hun ikke gør dette, eller er det mig der er forkert på den ?!
Det er ærgerligt, at hun føler at hun er nødt til at lyve, men det er godt, at hun får gjort noget ved behovet for alenetid.
Hos os er det manden, der prikker lidt til mig, og siger, om jeg ikke trænger til en god vane for mig selv
Og der er blevet til 2-3 gange om ugen, hvor jeg virkelig løber. Af og til løber jeg i et tempo, der er rart og hyggeligt og andre gange løber jeg som flygtede jeg fra noget. Uanset kommer jeg hjem glad og med friske røde kinder
Ja, der er helt klart noget skidt i det med at lyve for at få fri fra det hele, som ikke er fedt! Måske hænger det i virkeligheden sammen med at undgå den dårlige samvittighed overfor manden og børnene – at man ikke orker at sige fra, af frygt for det lille hul i maven?
Dybest lyver hun jo lige så meget for sig og netop ved at lyve om øllerne og smøgerne – så er det lidt ligesom, at det ikke rigtig sker. Hun er stadig ikke-ryger uden trang til en kold øl.
Måske er det noget moralsk forkert i hendes valg om at fortie sandheden, måske er det netop det, der skal til for at hun virkelig kan slappe af og give slip.
Og uanset hvad, så synes jeg ikke klummen er et spørgsmål om hun eller manden er dum. Det er faktisk slet ikke det, der er essens af handlingen.
Jeg synes, at klummen og kvindens historie bringer et smil frem på læben, fordi det fremhæver noget, der er super vigtigt og som rigtig mange kvinder har svært ved: At slippe kontrollen, tage fri og være andet end mor og måske tilmed gøre det uden at skulle forsvare sig eller have dårlig samvittighed.
Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer over det umoralske i at lyve, men jeg synes at det parforhold godt kunne bruge et serviceeftersyn, når det er nødvendigt at ty til den slags for at få en fritime med smøger og øller.
Hvorfor kan det ikke være fuldt legat at tage sådan en – og så måske endda indenfor og i selvskab med nogen gode veninder?
Jeg må da indrømme at min første tanke også var: Trist at hun er nødt til at lyve om det… Men jeg må indrømme at jeg synes det er helt ok. Selvfølgelig skal man være ærlig i et forhold, men for pokker… man må da godt have sine små hemmeligheder, så længe de ikke på nogen måde er til skade for den anden. Jeg kan faktisk godt li at manden rent faktisk roser hende og giver hende komplimenter. Det viser jo netop bare, at han elsker hende som den hun er, og at han bakker hende op. Hvis hun nu var ærlig og sagde til manden: “Jeg tager ned på bænken og drikker øl og ryger smøger i 4 timer, vi ses” Så ville han jo nok ikke smile og give hende komplimenter når hun kom hjem, men istedet måske kommentere den dårlige ånde og ølmaven (-:
Det er noget skidt, at lyve! Men… Vi lever ikke i en verden, hvor det er OK ikke at lave noget. Hvis jeg ikke kan shoppe med veninder, melder afbud til en middag eller forlader hjemmet et par timer en aften – så kræver min opdragelse, at jeg fortæller hvorfor. Det ville være befriende at melde afbud til en fest, fordi “Jeg vil sgu hellere se solen gå ned og lytte til fuglene”, end den lamme undskyldning jeg ellers ville finde på.
Tror jeg vil eksperimentere med at sige tingene, som de er, et stykke tid.
“Næh, jeg skal ikke hente junior- jeg gad bare godt gå tidligt og cykle en omvej og få sol i ansigtet.”
Gad vide hvordan verden reagerer på det?
skøn skøn klumme.
- håber sådan at hendes mand ikke læser JP.