Hvad nu?
Har I opdaget min fantastiske nye grafik? Den har svoger Helmer lavet!
Jeg er så glad for den og synes den er så fin – og står i lækker kontrast til det meste af mit virkelige liv. For, hvordan kommer jeg ind til symaskinen? Den står for enden af en forhindringsbane bygget af flere dages rod, opstået af dagevis som funktionelt enlig mor, hvor roddet med rund hånd er blevet kastet ind til mig.
her er et godt tip: med venstre fod skubber du bunkerne ud i hjørnerne, og dermed dannes den fineste sti, der fører dig hen til symaskinen…..
Prøv det, jeg ved, at det virker ;O)
kh herfra
Gud, hvor jeg altså bare elsker virkelig billeder fra virkelige hjem. Hvor man kan se, at de har ting. Som ligger fremme. På gulvet. Som hjemme hos os.
http://alfredfellandgunnlogsson.blogspot.com/2008/08/real-life.html
Måske kan du smådanse derind på tåspidserne? Jeg har på den måde udviklet evne til at komme udenom kæmpe togbaner midt i stuen midt om natten…
Og jeg er alenemor med begge ungerne idag. Bare en dag…. men kryds alligevel fingre
Fuck rodet! Jeg synes bare, det er utroligt oveskudsagtigt, at du forsøger at stryge
.
Du kunne jo også altid påbegynde en karriere som højdespringer
- Ellers vil jeg tilslutte mig Katrines glæde over, at der er virkelige hjem med fint ustruktureret rod. Det er ski’ da et tydeligt bevis på, at livet leves lige dér – midt i det fantastiske kaos!
Hej Julia
Som jeg forklarede dig forleden, så er der også ofte rodet hos os. I tirsdags havde jeg dog nået at skrabe bunker ind under sengene og løbe de åbne arealer over med en fugtig klud;-D
Et billede i dag ville sikkert falde i de andre læseres smag. Og jeg må tilslutte mig. Billeder af ægte liv, med rod og pletter virker mere interessant og troværdigt på mig.
Hmm det minder bemærkelsesværdigt meget om hjemmet her, som enlig mor til en teenager
Jeg plejer at tage et veltilpasset tilløb og så hoppe let og elefant hen over bunkerne 
Åh gud hvor befriende at se. Gik og troede det kun var her det så sådan ud.
Det der…er ikke rod…blot bevis på, at der bor levende mennesker i lejligheden… håber du får dig “gravet” frem til maskineriet…
altså find noget i loftet der kan holde til, at du svinger dig indover – næsten sådan gør jeg tit her hjemme
Dejlig befriende, at se at andre end jeg bruger en alternativ oprydnings procedure – når det skal gå lidt stærkt.
Pyhaaa…. Troede altså at I andre havde styr på det der rod. Nu har jeg lært: Ind under sengen med det værste og så med et let spring hen over resten. Det er toppen.
Hej Julia
Det kan lade sig gøre at overleve som Enlig mor. Det satser jeg da på i hvert fald:)
Men du skal vide, at det hjælper gevaldigt at kunne sætte sig og læse din blog, når lille pigen sover og man er for træt til at lave noget som helst andet. Også selvom det betyder, at man måske ikke får aftensmad i aften så. Fordi man ikke vil vække hende…Selvom det er at køre sig selv ud på et sidespor.
Så tak for god underholding og kloge ord!