I modebranchen ved man at årstiderne skifter, når der bliver kaldt til pressedage. Jeg stak hovedet ind hos Holm & Bertung i går, og de kager der mangler, har jeg spist… Fadet var ret flot, da jeg kom.
Jeg har lige tjekket denne video. Se den og se de 170 (!!!!!!) kommentarer. Eller bare nogle af dem. Det er helt vildt!





4 kommentarer
1 Frau Putz — 23. april 2009 kl. 11:50
Hm… fine kager – og dit video-link får da mig til at tænke lidt over, om jeg måske VIRKELIG skulle forsøge at komme til at leve af at lave sådan nogle hjemmelavede muffins – at bage i lidt større mængde end familien kan guffe i sig…
)
2 her er hvad jeg har at sige til det;-) — 23. april 2009 kl. 12:09
Dette er min kommentar til Sofia Manning:
Min drøm er at give min mening og har altid været bange for det fordi hvad nu hvis jeg lyder dum…men da du ligefrem opfordrer mig til det, så her kommer den:
Frygten er jo den som holder os i live. Uden den ville vi jo alle springe i faldskærm, gå overfor rødt, starte virksomheder uden at vide om det holder stik, cykle uden cykelhjelm…altså måske leve en tilværelse som kan virke noget grænseløst og det er jo grænsen som får os til at føle os i live. Det er jo den som vi opdrager vores børn med “pas på ditten, pas på datten…” eller “nu er det tid til at sove”…af frygt for at man ikke selv får lukket et øje fordi ungen ikke har fået nogle grænser og synes derfor at livet er en fest og det skal også komme til udtryk kl 3 om natten.
Eksperterne siger jo også at børn skal have grænser ellers har de ingen rammer de kan forholde sig til og dermed vil føle sig fortabt. Så måske er frygten den voksnes ramme for ikke at føle sig fortabt, i en meget stor verden, med mange krav og udfordringer og i virkeligheden den der holder os i gang.
Den frygt du taler om, er den som er hæmmende. Den som stopper os i vores handling og det er jo også synd. Men tænk engang hvis vi allesammen handlede uden at tænke!!! så er det kun lysten og begæret som driver værket og så er det at vi er dyr.
Desuden er der nogle drømme/begær som man faktisk kun vil have som fantasi og intet andet. Det er meget svært at skelne mellem hvad man i realiteten gerne vil udføre og hvad man vil beholde som fantasi/begær.
Vi mennesker er udstyret med tanken og derfor skal den også bruges. Så, Sofia, jeg er ikke uenig med dig, men jeg synes at det er en “både og” og ikke en “enten eller”. Frygt kan også være positivt.
kh,
lis s.
3 vilsmar — 24. april 2009 kl. 09:40
Frygtelig kliche af en video. Må simpelthen sige det. Den der coaching tendens til et ‘quick fix’ – og så spiser vi en god omgang amerikansk jubeloptimisme til – er og bliver problematisk. Ja tak til positiv energi og mod på livet. Men nej tak til pakkeløsninger og forsimplet psykologi. Det er og bliver en fortabt forståelse af både Nietzches ’skab dit liv som et kunstværk’ og socialkonstruktivismens relativisering. Der er en fare for at banaliserer den virkelighed som et menneske og et liv også er. Og når vi er ved det: Nej alle kan heller ikke tænke deres liv lykkeligt, men mange kan så meget andet og det er faktisk ofte godt nok.
Dejlig blog i øvrigt.
4 Michael — 28. april 2009 kl. 11:43
Spörgsmålet er bare om frygten er motiveret?
feks den der bedre om hjelp og bliver udnyttet. den person vil ju frygte når h*n beder om hjälp näste gang,
Skriv en kommentar